The North Star kap. 5 {{forumTopicSubject}}

OBS! Kan indeholde SPOILERS for dem der IKKE har læst BD! ;D
ved godt at det her kap. ikk er så langt som de andre!

5. Hemmeligheder
Da Jake og jeg havde lagt Renesmeé i seng, forsvandt han ud af døren. Jeg måtte finde mig i at være alene og vente. Jeg gik hen til reolen med bøger, og tog mit pænt slidte eksemplar af stormfulde højder. Hvor havde jeg dog læst den bog mange gange. Men selvom jeg læste, kunne jeg ikke forhindre mine tanker i at vandre samtidigt. Jeg tænkte på Volturierne og jeg gøs ved tanken. De ville stensikkert komme igen, ligesom Zafrina, min vampyrven fra Sydamerika havde sagt for omkring en måned siden. Nej, det ville jeg ikke tænke på nu! For når - og det var stensikkert NÅR og ikke HVIS - de kom, havde vi både vores vampyrvenner, men også ”varulvene” på vores side.
Pludselig kunne jeg mærke at jeg ikke var alene. Mine nye sanser søgte altid efter fare, og jeg kunne tydeligt mærke det, hvis der kom andre. Jeg vendte mig om, og der stod det smukkeste væsen jeg nogensinde har set – nemlig Edward. Jeg fløj hen til ham og kyssede ham. Han trak sig lidt væk, smilede og gik så ind til Renesmeé. Jeg fattede intet. Han så så hemmelighedsfuld ud, jeg undrede mig virkeligt. Så slog det mig. Det måtte være Volturierne igen! Det var DERFOR alle så så hemmelighedsfulde ud! Jeg begyndte at ryste.,, Edward?!” sagde nærmest hviskede jeg. Han stod ved siden af mig øjeblikkeligt.,, Hvad? Hvad er der Bella?” spurgte han bekymret. Jeg prøvede at få mit ansigtsudtryk under kontrol. Jeg ville ikke have at han led mere end allerhøjest nødvendigt.,, e, er det Volturierne? Er det det i skjuler for mig? ER DET?!” vanviddet kom nærmere igen, jeg havde nemlig overhovedet ikke glemt den måned der kom op til det forfærdelige angreb, der havde fået Alice til at rejse, og os alle til at opgive håbet. Jeg kiggede op på Edward igen. Han så forskrækket ud.,, Hva´? Volturierne? Hvorfor skulle de….?” Spurgte han undrende.,, Det ved du jo udmærket godt!...” vrissede jeg.,, Og svar mig nu på mit spørgsmål Edward!” sagde jeg, igen på kanten til hysteriet.,, Bella! Bella, rolig nu! De kommer IKKE efter os! Hører du?! De kommer IKKE… eller ikke lige indenfor den nærmeste fremtid i hvert fald! Tag det nu roligt!” svarede Edward endelig. Jeg sukkede dybt, jeg var virkelig lettet. Jeg var nemlig ikke helt sikker på, om jeg kunne klare sådan en måned mere.,, Du gjorde mig altså rigtigt bange Edward!” sagde jeg anklagende.,, Der er ingen grund til at være bange søde. Tag det nu roligt.” sagde han blidt, og sendte mig mit yndlings smil, som jeg var helt sikker på kunne knuse ethvert hjerte.,, Ja, ja du har ret.” sagde jeg, og gik hen og satte mig i stolen igen.