Det bliver aldrig det samme ): {{forumTopicSubject}}

Nu sidder jeg her og stor tuder efter en kanon god tur jeg har haft på min hest...

Fra den dag min pony blev tilredet og jeg kunne styre ham selv, har jeg redte tur, og vi taler om ture på op til 9 timer, hvor jeg har været på ryggen af ham, dre er ikke de stdere vi ikke har været.

Som årene gik og jeg blev for stor og vi ikke kuunne andte var det tur tur og atter tur.
jeg elskede det og ja jeg kunne bare skridte bare det at side på ryggen af min prins var lykken.

Men jeg fik så hest da jeg savnede den seriøe ridning og fælleskabet osv. men efter 1½år måtte jge indse jeg skulle starte på uddannelse og ikke havde tid til 2 heste så min pony blev solgt. og ja jeg var ikke disidrete ked af det, for jeg viste han var kommet et godt sted hen, og jeg ahvde ikke dne strees og behøvede ikke være ked af det fordi ejg ikke kunne nå dem begge.

Jeg har hele tiden redte tur på min hest, men det har bare ALDRIG været det samme, men jeg har nydt det.
Nu vi begyndt at træne op til distance stævnerne her til sommer. og ja nu det lige som om nu det bare helt forkert af min at gøre det for det var det min pony og jeg gik op i? så jeg har dte såda lidt at jeg burde finde noget andet der er vores ting end distance.
Og ligeledes, er ejg simepelthen så bange for hn går i stykker, jeg ved ikke hvorfor? folk siger jeg kan præsse ham dobbelt så meget som jeg gør nu fordi han er i form og kan klare det, men tanken i mit hovede er bare han går i stykker.
med min pony tænkte jeg ikke over det der red jeg bare.

Et meget ulykkeligt indlæg her fra