Hold da op, hvor er jeg glad! :D {{forumTopicSubject}}

Tjaeh jeg vil gerne lige dele en af mine gode oplevelser med jer, som jeg havde i dag, sammen med min dejlige plag Stjarni!

I dag, da jeg skulle ud til Stjarni, havde jeg lavet en 'før december 'jule' gave' (ELSKER at give ham gaver xD) som bestod af en hjemmelavet Cordeo i Lysegrøn(Som en opfrisker for det grå vejr!) og et let tæppe i lysegrøn, som matcher cordeoen (Jeg er ikke den store dækken freak, så det er ikke med alt muligt på, bare for at have noget 'friskt' til dette vejr). Og så snart jeg kommer ind i stalden, Begynder Stjarni at vrinske efter mig, og faktisk fare hen til boksdøren, og vil nusses! Det var VIRKELIG dejligt, da han normalt er resaveret inde i boksen, ikke så slemt ved mig, men alligevel, første gang han har vrinsket efter mig det nye sted Så giver jeg ham så Cordeoen på, og ligger tæppet på ham.

Derefter trækker jeg ham så ud i den roundpen der står ude på folden, og han er simpelthen så frisk og velvillig! Jeg kunne stå inde på Midten, og simpelthen diregere ham derhen jeg ville, altså over bomme, bakke, spanske skridt osv FRA AFSTAND! Jeg var simpelthen så kerne stolt, og jeg trækker ham ud derfra, for at give ham en lille 'hjerne break'. Og så snart jeg sætter mig ned, Lagde han sig ned, LIGE FORAN MIG! Uden jeg gjorde noget, bare sådan lige, og puttede sit hoved ind til mig. Det var Virkelig, Virkelig, Virkelig rørende, og jeg var simpelthen ikke meget fra at græde af lykke, da jeg simpelthen følte/føler mig SÅ heldig at have sådan en forståelig, dejlig, og lærenem hingst, som sådan bare lige uden videre ligger sig ned foran mig, og putter hovedet ind til mig. Det var.. !!!

Så efter 20-25 minutters tid, rejser jeg mig så, og han rejser sig selvf også. Jeg sætter så bare et tov i grimen på ham, tager tæppet af, og går ud på grusvejen. Så sætter jeg i løb, og han løber LIGE ved min side, fuldstændig koncentreret, træder ivertfald halvanden hovlængde over sig selv, og trækker ikke, falder ikke tilbage, holder bare tempoet, med masser af løft og følsomhed! Så bare for sjov, stoppede jeg ham så, og opstillede ham så. Det gik også rigtig fint, og jeg svang torvet om på hans ryg, og begyndte at løbe, og han GALLOPERE lige ved min side! Det er simpelthen så lang tid siden han har været SÅ velvillig og lærenem! Og det var bare en fantastisk dag! Så fik jeg ham skridtet af, og trukket ham ind i boksen og det, og tog hjem.. men hold da op, hvor var det altså bare en skøn følese!

Det er VIRKELIG sådan nogle ting som virkelig får livet til at give mening igen - At føle sig i et med sin hest/pony. Og jeg er SIMPELTHEN så stolt af min dejlige 'lille' baby, som bare følger mig i tykt og tyndt!

En GLAD hilsen fra
Louise & Stjarni.