gøre gengæld mod veninden" {{forumTopicSubject}}

Hej allesammen!
Nu starter jeg lige fra starten så i får hele historien med.

Det startede med at vi havde været i skole og mig og "m" var gode venner som altid. Så tog vi self. hjem fra skole og vi skulle så begge to til porcelænsmalling om aftenen.
Jeg kommer så derhen og kan ikke forstå hun er kommet, for hun sagde hun ville komme og hun var ikke syg. Skriver så til hende flere gange, da vores "lære også gerne vil vide om hun har tænkt sig at komme.
Hun svare stadig ikke.
Jeg tænker, hun har sikkert ikke mere støm på sin mobil og hun her sikkert noget andet for.

Senere når jeg så skal hjem kan jeg så se hendes mor holde og ´vente på hende, og ser lidt efter M kommer. Jeg råber så:"Hej M. Hvorfor kom du ikke" i en rolig tone, og hun svare ikke mig. Nå, så tænker jeg ikke mere over det den dag.


Næste dag, går jeg hen til hende for at snakke med hende som jeg plejer, og hun inorerer mig fuldstændig. Lige meget hvad jeg siger til hende står hun bare og kigger på mig.

Så da vi skal have idræt samme dag, bliver hun ved med at inorerer mig, men går alligevel tæt på mig.
Så da vi kommer ud i omklædningsrummet, synes jeg det er ved at være ret træls at hun ikke vil fortælle mig hvad der er galt, og hvad jeg evt. har gjort.
da jeg sammen med nogle andre piger er kommet ud i omklædningsrummet er hun allerede kommet og er lige gået ud på toilletet. Og hun bliver der ude, i over et kvater, hun skriver så til en af mine veninder der også var i rummet om jeg var gået.
Jeg får så N til at skrive at jeg er gået, og hun roligt kan gå ud. ( ved godt det måske er en lille smule ondt gjort)

Nå hun tror jo self. jeg er gået, så hun kommer jo med det samme ud. Jeg kan bare mærke mit pis er ved at gå i kog, og så får mundtøjet ellers ikke for lidt. Hun tier stadig stille, og til sidst efter at have raset lidt af hende går jeg.

Så er den dag gået.


I over et halvt år valgte hun at inorerer mig, og jeg syntes personligt det var hendes problem, hvis ikke hun gad at snakke med mig.

Her for godt 2-3 månder begynder hun så at snakke til mig igen lige pludselig, og så (ved ikke om man kan kalde det) godtroende som jeg er, begynder jeg så at være sammen med hende igen i skoletiden.


Hun er blevet uvenner med rigtig mange andre piger for tiden og de meste nogle af MINE VENINDER (af utrolig lange forklaringer, og mærkelige grunde) og så er jeg den eneste hun snakker med i klassen (vi er 85 i klassen) hun har dog folk udenfor skolen hun snakker sammen med.

Så står jeg her, skal jeg: a: bare blive ved med at være venner med hende og lade være med at spørge hvad der var galt den gang., eller skal jeg spørge hende ligeså stille hvad der var galt, og så se om hun reagerer voldsomt.

Eller skal jeg: bare lige pludselig begynde at inorerer hende, ligesom hun gjorde ved mig.

Eller har i et andet råd hvad jeg gør???

HJÆLP

Hilsen Maria