{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.056 visninger | Oprettet:

Kommende events {{forumTopicSubject}}

Jeg kom til at tænke på, om der er interesse for andre events end bioture .. rideoplevelser, f.eks.

Det er jo noget dyrere end bioture, men er det noget I har lyst til?

Jeg tænker at det enten skal være en weekend til efteråret eller foråret 2013, så der er tid til at spare op!

F.eks. kunne det være:

Westernridning ved Vadehavet (en weekend)
- Turens varighed: 2 gode, lange dage, 1 nat. Du rider 6-7 timer hver dag.
- Indkvartering: Du skal overnatte i stort rundtelt foret med bisonskind - på super liggeunderlag og i god sovepose, som du får udleveret.
- Pension: Alle måltider - det er lidt af et kulinarisk mesterstykke med spændende mad lavet på egnens råvarer og tilberedt bl.a. over åben ild.
- Heste: Vi rider på western trænede Quarter og Paint horses, gode, stabile og sikre rideheste. Du kan også medbringe din egen hest og det kan jo være ganske sjovt at ride den i andre omgivelser - kontakt os for at høre de nærmere betingelser.
- Rideniveau: min 2. Du skal kunne klare at være i sadlen mange timer under de to dage
- Bagage: Der er sadeltaske, som du kan lægge de mest nødvendige ting i.
Pris: 2.185 kr. ekskl. rejse

Dag 1:
Glæd dig - efter de indledende øvelser med grundig instruktion, valg af hest og prøvetur kommer du af sted og du kommer til at opleve noget af det smukkeste landskab i Danmark! Første dags ridt kulminerer ved Bison farmen "Petersminde" i Hjerpsted. Her vil du få lejlighed til at se, dufte og mærke disse prægtige dyr. Turen dertil går gennem de menneskeskabte landskaber, hvor et gammelt ordsprog siger "dige eller vige", og det er præcis det du oplever, når du bevæger dig rundt i marsken.
Efter at vi har redet knap en 20 kilometer vil Bisonokserne dukke frem i disen ved "Petersminde". Bisonokserne ejes af Klaus Refslund Hansen og avles på grund af det meget fine og velsmagende kød med en særlig raffineret smag - en mellemting mellem kalve- og hjorte kød. Du forstår først, når du har været tæt på dette dyr, hvorfor indianerne behandlede disse "præriens konger" med stor ærefrygt og respekt. Bison bestanden bestod i 1700 tallet af ca. 60 mill. fritgående individer på den amerikanske prærie. Efter at have været nær udryddelse ved forrige århundredskifte er bestanden i dag på ca. 350.000 dyr takket være initiativer, der beskytter dyrene.
Efter besøget på bison farmen, rider vi til vores overnatningssted tæt på stranden ved Tingdal Plantage. Her er der opstillet et stort rundtelt med plads til ca. 12 personer, der på ægte indianer vis er foret med Bisonskind. Aftensmaden er en kulinarisk oplevelse bestående af Bison kød stegt over åben ild med delikat tilbehør. Dertil lidt at drikke, samt hyggeligt og muntert samvær.

Dag 2:
Dagen starter med et solidt morgenmåltid bestående af kaffe/te og brød samt hjemmerøget bacon og æg, leveret fra de omkring liggende gårde. Således klar til dagens strabadser og oplevelser går turen via Hjerpsted ud til Vadehavet eller "Blanke Hans", som vadehavet også bliver kaldt. Her vil vi ride syd på mod Højer sluse, og det fremskudte dige, der blev færdiggjort i 1981 som et resultat af de ødelæggelser og risici, en stormflod kunne få, hvis ikke noget blev gjort. Herfra vil vi ride ind mod det gamle Højer sluse anlæg, og efter et kort ophold ved stormflods søjlen rider vi over på den sydlige side af Vidåen til gården ”Hohenwarte”. Her serverer Vivi og Michael en let frokost og fortæller lidt om gården, der oprindelig er en minikopi af universitetet i Kiel. Vi fortsætter langs bagsiden af det gamle Højer dige ned mod Nørremølle, hvor vi rider gennem Ny Frederiks Kog, Rudbøl Kog, Højer og Møgeltønder Kog tilbage til vores udgangspunkt i Møgeltønder.
Herefter er det tid for afsked - mættet med indtryk og oplevelser og måske lidt ømme muskler!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Kommende events
  • #1   30. jan 2012 Det lyder sgu fedt! smiley Jeg vil helt klart se på det med pengene! At tilbringe en weekend med heste, og jer tøser, det bliver sgu ikke meget bedre smiley

  • #2   30. jan 2012 hørt! men.. jeg ville helst have krummi med, men han er jo islænder? (:

  • #3   30. jan 2012 Er helt med på den, hvilke datoer sker det?(: - og må man selv medbringe mad/slik osv? smiley

  • #4   30. jan 2012 eeej det lyder fedt!
    men det ser dyrt ud :S
    jeg må se på det..


  • #5   30. jan 2012 Og hvor i landet er det?! smiley

  • #6   30. jan 2012 I år er det følgende datoer:

    28-29 april
    12-13 maj
    19-20 maj
    25-26 maj
    23-24 juni
    7-8 juli
    14-15 juli
    21-22 juli
    11-12 august
    18-19 august
    1-2 september
    22-23 september
    29-30 september

    Så det vil nok også være april-september næste år smiley

    Det er området Møgeltønder i Tønder, Sønderjylland

    Mad er inkluderet i prisen, men tror godt man må tage lidt slik med. Det er baseret på mange timer i den sønderjyske natur, og der vil derfor ikke være den samme "fritid" som på en almindelig ridelejr.

    Det er jo udelukkende westernridning, så en islænder er nok lidt malplaceret ... MEN vi kan også tage til Læsø, hvor der er islændere (kan varmt anbefale det sted, da jeg har været på rideferie dér).

    Et 2-dages ophold koster 2.200; den første dag er der en heldagsridetur og den sidste dag, en ridetur på to timer.

    Men det er lidt svært for mig at gøre alle tilfredse, gør dog mit bedste.

    Så I må meget gerne komme med forslag. Det gør det lidt nemmere for mig smiley

    Westernridning?
    Ridning på islændere?
    Trail på andre racer (andaluiser, criollo m.fl.)?
    Weekendophold?
    Ugeophold?
    Kun Danmark?
    Er steder som Sverige og Tyskland okay?
    Foretrukken pris?
    o.s.v.


  • #7   30. jan 2012 Jeg vil helt klart helst western ridning! - og mht. pris så er jeg ligeglad så længe det ikke koster meget mere end 5000 kr(:

  • #8   30. jan 2012 Og hvordan bliver rideniveau bedømt?(:

  • #9   30. jan 2012 Rideniveau 1: Begyndere
    Du har aldrig siddet på en hest, eller kun prøvet at skridte.

    Rideniveau 2: Uøvede
    Du har redet, men for mange år siden eller du har taget lidt lektioner på en rideskole. Kan sidde op og af uden hjælp. Er måske ikke helt komfortabel med alle 3 gangarter: skridt, trav og galop. Har eventuelt ikke redet i terræn.

    Rideniveau 3: Let øvede
    Du behersker hesten i alle gangarter. Rider ikke regelmæssigt, men har gjort det tidligere; eller kun i ridehus eks. 1 gang ugentligt.

    Rideniveau 4: Øvede
    Du kan ride forskellige typer heste, i alle gangarter. Kan klare dig selv, med alt hvad der hører til at sadle og sidde op. Rider regelmæssigt. Klarer 3-5 timer i sadlen i terræn og går ikke af vejen for lidt tempofyldt uderidt.

    Rideniveau 5: Meget øvede
    Du kan ride forskellige typer heste, i alle gangarter. Kan klare dig selv med alt hvad der hører til at sadle og sidde op. Klarer lange dage i sadlen i terræn og går ikke af vejen for tempofyldt uderidt. Er i god form og vant til at ride selv i vanskeligt terræn.


  • #10   30. jan 2012 Der er lidt forskellige steder:

    Lang western weekend i det centrale Ungarn nær Iszák, kun ca. en times kørsel fra Budapest
    - Turens varighed: Lang weekend, 3 nætter, 3 ridedage.
    - Indkvartering: Du bor på ridecentret i 2 eller 4 sengs værelser med bad og toilet. Centret er meget velordnet og velplejet og værelserne er gode med eget bad og toilet. Der er gode udenomsfaciliteter på centret, bl.a. en stor udendørs pool, sauna og bar.
    - Pension: Helpension fra middag torsdag til morgenmad og evt. frokost på afrejsedagen. God ungarsk mad lavet af lokale råvarer. Picnic på turene er arrangeret af personalet på et velegnet sted på ruten, lækker frokost med drikke til.
    - Heste: Vi rider på velskolede heste af egen avl. Hestene er ungarske halvblodsheste og har et venligt og roligt temperament. I avlen koncentreres der på at fremavle spring heste, som får en grundig træning allerede fra deres unge år af den yngste søn, der er professionel showjumper og træner.
    - Rideniveau: 3. Det vil være en fordel, hvis du er rimelig komfortabel med de tre gangarter. På den måde får du mest ud af ridningen.
    - Vejret: Ungarn har varme og relativt tørre somre, temperaturer 24-27 grader. Foråret og efteråret er også behageligt og meget mildt.
    - Ankomst: Torsdag - der er gratis transfer fra lufthavnen i Budapest til ride centret.
    - Afrejse: Søndag - igen gratis transfer til lufthavnen.
    - Sæson 2012: April til oktober. Er I en gruppe på min 4 kan der også arrangeres ture i vinterhalvåret.
    - Pris: 3.785 kr.Prisen er ekskl. rejse til Budapest.

    Western centret er ganske stort og moderne med både udendørs og indendørs arena. Det ligger omgivet af skov med masser af muligheder for gode rideture ud i naturen.

    Instruktørerne taler godt engelsk og tysk. De kan undervise og instruere i alle discipliner indenfor western ridning.

    Blandt centrets faciliteter er en stor, moderne ridehal (45mx20m), udendørs ridebaner og stalde med lyse og luftige bokse til hestene. Der er restaurant på centret ligesom der er en bar.
    Der er en svømmepøl i haven lige som der er grill pladser.

    Programmet herunder er et eksempel - programmet tilpasses meget efter dine ønsker og dine ridemæssige forudsætninger, så du får størst mulig nytte og fornøjelse af opholdet.



    Eksempel på program

    Torsdag. Ankomst til Budapest og transfer til ride centret, godt en times kørsel. Afhængig af ankomst tidspunkt bliver der måske tid til en time på banen, så du kan få tildelt en hest, som passer netop til dig og dine evner på hesteryg. Samtidig vil man fortælle om centret, horsemanship og hvordan man kommunikerer med sin hest.

    Fredag. Morgenmad. 1 time på banen med instruktør efterfulgt af en time på barrel race og polebending banen.
    Frokost og om eftermiddagen 2 timers tur ud i naturen.

    Lørdag. Op tidligt og på solopgangstur med hest og vogn til et fuglereservat. Ud over mange fugle får du måske også set, hvordan de ringmærker de fugle, de har fanget i løbet af natten. Hjem til en god morgenmad og derefter i sadlen og ud på en heldagstur ud i naturen med en skøn picnic undervejs. Alternativt kan du vælge at bruge tid på banerne og spise frokosten på farmen.

    Søndag. Efter morgenmaden er der tid til en time på banen efter eget valg inden der er transfer tilbage til lufthavnen.


  • #11   30. jan 2012 Det er også muligt at kombinere først nævnte tur med cattle round-up.

    Tilbuddet til den, der gerne vil arbejde med heste, kvæg og ægte ranchwork i hjemlige omgivelser. Oplevelsen er grænseoverskridende i mere end en forstand! Vi har tilladelse til at krydse den dansk tyske grænse, og det vil vi gøre for at besøge en kvæg farmer syd for grænsen, hvor vi kan forsøge os som cowboys. Vi skal arbejde med kvæg fra hesteryg, holde styr på mere end 300 stk Angus kvæg. Det skal nok kræve sin cowboy!

    Program

    Lørdag:
    Ankomst til gården kl 10.
    Klargøring af heste
    Introduktion til heste, kvæg og lasso clinic
    Frokost
    Afgang kl 13
    Ankomst sidst på eftermiddagen til kvægfarmen ca 1 km syd for grænsen.
    Etablering af camp
    Aftensmad
    Hyggeligt samvær.

    Søndag:
    Du purres kl 07:00!
    Cowboy breakfast
    Cattle round-up: Drive and hold
    Frokost
    Ranch sortering
    Cattle round-up
    Eftermiddagskaffe
    Klargøring af heste
    Afgang fra kvægfarmen
    Ankomst tilbage på gården ca. 20.30

    Kombinationsturen foregår disse weekender:
    27-29 juli og 5-7 oktober. Den koster 3.975 kr.

    Cattle round-up weekenden alene koster 2.885 kr.og foregår disse weekender:
    9-10 juni, 30 juni - 1 juli, 3-4 august, 25-26 august og 15-16 september.


  • #12   30. jan 2012 ville gerne sige jeg er meget øvet, men realisme siger bare alm. øvet for mig. da jeg er dårlig til at komme afsted pt pga sneen smiley

  • #13   30. jan 2012 Jeg vil så helst det første, da jeg ikke bryder mig om at være i udlandet uden min mor, hvis der nu sker noget (:

  • #14   30. jan 2012 Den e rjeg da også med på! Og der er massere tid til at spare penge sammen! Jeg er egnelig frisk på det hele, også udlandet osv. Det eneste jeg vil se som en ting jeg ikke er frisk på, er islændere. Sorry til alle islænder ejere, og nej det er ikke "diskriminerede" ment, men puha de heste er ikke lige mig -_-

  • #15   30. jan 2012 - Men hvis det er et ugeophold der ikke er i en ferie, kan jeg ikke være med, da jeg er på efterskole fra sommer 2012-2013 =)

  • #16   30. jan 2012 Det bliver tilrettelagt sådan, så evt. ugeophold bliver i en ferie .. hvornår skulle jeg ellers lægge den? Når vi allesammen er i skole eller arbejder? smiley

  • #17   30. jan 2012 Der er nu mange der tager på ferier osv. i en "hverdags uge" smiley

  • #18   30. jan 2012 Det kan jeg nu også finde på, men rejser jeg med andre bliver jeg lidt mere praktisk smiley

  • #19   30. jan 2012 Jeg plejer nemlig også at tage afsted i "hverdags uger" - Ville bare lige pointere det ;D

  • #20   30. jan 2012 Det er nu stadig ikke alle, der har mulighed for at rejse i hverdagene, så dem skal der jo også tages hensyn til ;D

    Du har jo f.eks. heller ikke mulighed for at rejse i hverdagene efter sommerferien ;D


  • #21   30. jan 2012 Jeg er heller ikke med på islændere! smiley

  • #22   30. jan 2012 Så streger vi det ud smiley

  • #23   31. jan 2012 Jeg er med på det hele, bare det ikke er aaaaalt for dyrt! Ellers, I'm in! smiley

Kommentér på:
Kommende events

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce