{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Installation kogeplade 600 kr.
  • Min cykel er punkteret. Jeg har brug for hjælp til at fikse det i dag? 300 kr.
  • Hjælp til at montere fjernsyn på på væggen. 890 kr.
  • Opsætning af reol og billeder 750 kr.
  • Fikse geberit væghængt toilet, der løber 1.000 kr.
  • montering af gardiner 400 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Stregformel og prikformel
  • #1   10. dec 2013 Ved du hvordan du tager dem for simple atomer som H, C osv?

  • #2   10. dec 2013 Vi har haft meget lidt om det og har ærligtalt ikke rigtigt forstået det nej..(-:

  • #3   10. dec 2013 Streg og prikformler kigger udelukkende på atomets yderste skal, altså hvor mange elektroner der er der. Brint (H) og helium (He) er de eneste der kun kan have to i yderste skal, da de kun har én skal og der max kan være to. Alle andre kan have otte elektroner i yderste skal. Når der er otte elektroner i yderste skal efterligner ikke-ædelgasserne ædelgassernes elektronstruktur. Denne baggrundsviden er du nød til at have, for at forstå hhv streg- og prikformlerne.
    Ved begge ovennævnte modeller er de fire pladser at placere enten prikkerne eller stregerne.
    Prikformler:
    I prikformler danner elektroner par, dvs de sidder to og to på hver af de fire pladser. Nedenfor er der vist et billede af prikformlen for CH4
    http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/1/17/Covalent.svg/334px-Covalent.svg.png
    Carbon (C) har 4 elektroner i yderste skal og skal enten afgive 4 eller modtage 4 elektroner for at opnå ædelgasstruktur, hvilket er markeret med blåt. Elektronerne placerer sig så enkelvis indtil der ikke er flere pladser.
    Hydrogen (H) har 1 elektron i yderste skal og skal derfor bruge 1 elektron mere for at opnå ædelgasstruktur.
    Som du kan se på billedet placerer der sig en hydrogen på hver af de tomme pladser - der er en tom plads ved hver blå prik, da der jo er plads til to elektroner på hver plads, Når der er koblet 4 H'er på, er pladserne fyldte og både C og H har derfor opnået ønsket struktur, da de deles om hinandens elektroner

    Stregformel:
    En stregformel fungerer egentlig på samme måde, bare det er med streger i stedet. Dvs. ved de pladser, hvor der er plads til, at et andet atom kan koble sig på sættes en streg hen mod det nye atom. Er pladserne fyldt op af sættes der en streg langs atomet.

    http://guga.gyldendal.dk/~/media/Munksgaard/Sosu%20naturfag/E47.ashx
    Her ses en stregformel for C3H8

    Har du fanget ideen i det? Eller skal jeg forklare det anderledes? Det er meget nemmere at forklare i virkeligheden end via nettet smiley Det er slet ikke så svært, når du lige fanger idéen.


  • #4   10. dec 2013 Jeg tror jeg har forstået idéen med Stregformel, men er ikke helt sikker på prikformlen?(-:
    Men tusind tak!(-:


  • #5   10. dec 2013 Prøv at kigge på det sidste link, der er der også lavet et eksempel på prikformel. Men prikformlen er egentlig samme idé bare med prikker i stedet for streger

  • #6   10. dec 2013 Der er 3 C'er fordi den hedder C3 og 8 H'er da den hedder H8, men hvordan ved man antallet på prikker?(-:

  • #7   10. dec 2013 Hvor mange elektroner (prikker) der er i den yderste skal på de forskellige atomer kan du se i et periodisk system. Du skal tænke på at der max kan være 8.

  • #8   10. dec 2013 Arrrgh, nu forstår jeg! Tak!(-:

  • #9   10. dec 2013 Så lidt smiley håber du finder ud af at få lavet din opgave smiley

  • #10   10. dec 2013 Jeg prøver, om ikke andet får jeg vel respons på det hvis det stadig ikke er forstået(-;

Kommentér på:
Stregformel og prikformel

Annonce