Raja - ny stjerne på himlen {{forumTopicSubject}}

Puha hvor er det hårdt.. Min dejlige og højt elsket hund er blevet aflivet i går. Hun lå foran mig, fik lidt at sove på, langsomt blev hun trættere og trættere og hun lagde sit hoved i mit skød. Jeg aede hende, mens tårende løb. Nu sov hun, og hun begyndte at snorke lidt, dyrlægen klippede lidt af hendes hår af, for at finde blodåren, det var lidt svært for ham, så han tog det andet ben, her stak han den ind, jeg lagde mig ind over Raja, og hun var væk.. Jeg lukkede hendes øjne, og tørrede mine tåre væk fra hendes kind, jeg skulle aldrig se min skat i live mere..
Jeg er så knust, jeg vil have hende tilbage, jeg vil ikke have andre end hende. Savnet er så stort. Jeg tænker på alt det vi har lavet sammen, og jeg vil vil bare have hende tilbage.. Men det værste er, at det kan jeg ikke..
Jeg havde bare brug for at komme ud med det, er så knust, og føler bare at der er ingen der kan forstå mig, selvom nogle også har prøvet at miste ens hund, så kan jeg bare ikke forstå at de har kunne være lige så langt nede som jeg er..
Jeg skal op på efterskolen i morgen, og jeg kunne da godt tænke mig at ride på Ási inden, men lysten er der simpelthen ikke, jeg har bare lyst til at ligge og græde..
Det er hårdt.. Undskyld den lange tråd, som måske er lidt ligegyldig for jer..

Og vær sød at lade være med at skrive, at du kommer over hende, og så videre..