*GLÆDESINDLÆG* Min skøre hest da! {{forumTopicSubject}}

Hvor er hun altså sød nogengange, hende kaffegrums aka. Glimmer. Så kan jeg ikke finde hende ude på folden. Jeg går og leder og leder, jeg tror så, at jeg har fundet hende, men det viser sig at være hendes lillebror (de ligner hinanden ret meget, men man kan kende forskel på dem på hovedet).
Jeg går så, for sjovs skyld, og fløjter på hende som om hun var en hund, imens jeg kalder lidt på hende (det ældre ægtepar, som gik forbi, gloede på mig, som om jeg var retarderet). Egentlig ikke fordi jeg regner med, at hun kommer, for det plejer hun aldrig at gøre. Glimmer vil sgu hellere stå og æde, end begive sig ud i mudderet, for at komme hen til mig
Jeg får så det største chok ever. Min søster begynder at grine, og hvem kommer da gående imod mig? Forglemmigej? Og det var ikke bare sådan noget "jaja-jeg-er-på-vej-nu-mor.." skridt, men en frisk skridt med ørene fremme imod mig og alt muligt. Hold da kæft, hvor jeg blev overrasket, og også suuper glad. Det var bare virkelig det der reddede min dag, og gjorde den 10x bedre. Min dejlige lille unghest da, så kan hun godt lide mig alligevel
Og jeg kunne heller ikke lade vær med at grine. Hun kommer ikke rendende, når man kalder hendes navn, men fløjter man på hende, som var hun en hund, så kommer hun da gerne i rask skridt xDD
(jeg har ellers gået og frygtet det modsatte)

Ville bare dele min glæde med jer ^^'
Og jer der har ondt i røven over, at andre er glade. Tag lige og lad vær med at kommentere ikke?