{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.796 visninger | Oprettet:

Bo på uddannelseshjælp? {{forumTopicSubject}}

Hej HG smiley

I er så super gode til at svare på en masse ting og må vidst erkende jeg er nået til et punkt hvor jeg mangler et godt råd.

Jeg er pt. på uddannelseshjælp uden udsigt til at få en højere indkomst lige foreløbig. Jeg kan som det ser ud nu, ikke gå igang med en uddannelse, tage et job eller noget. Jeg klare kun lige de 3 timer på kommunens ''igang med uddannelses'' forløb som jeg har på trods af den første times tid bare er morgenmad.

Uddannelseshjælp er jo ikke mange penge, faktisk kun 6.182 kr før skat.
Så har i evt. nogle gode råd til hvordan jeg kan spare penge så jeg kan bo selv for det beløb? Evt. også gerne gode råd i forhold til at komme i fleksjob. Sidste udmeldning jeg fik på det var at det var tæt på umuligt som ung.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Bo på uddannelseshjælp?
  • #1   5. nov 2018 Jeg får kun 6.090 kr før skat, og det kan jeg sagtens få til at løbe rundt. Jeg betaler ca. 3200 incl alt for en etværelses. Men det kommer jo an på hvor i landet det er og hvor dyrt det er at bo der. derud over er der mange penge at spare hvis man laver kostplan osv. så man ikke kommer til at købe en masse man ikke skulle have. smiley

  • #2   5. nov 2018 Det er ikke umuligt som ung, men du skal dælme være skidt stillet, hvis ikke man først ønsker at prøve st afklare og udvikle dine arbejdsevner (og det er vel i de fleste tilfælde fair nok, at man ikke bare som det første giver førtidspension eller fleksjob til unge mennesker, uanset hvad man så ellers måtte mene om systemet, ressourceforløb osv.
    Tips til at få fleksjob må vel i første omgang være at blive flyttet fra udd.hjælp til ressourceforløb (Hvis du da er berettiget til det).
    I første omgang handler det om at få afklaret din arbejdsevne, hvis det da er det vi er (alternativt handler det jo om at lette måsen og få et job, men jeg antager, at du fejler noget, når nu du spørger smiley ) og sådan et forløb tager tid. Ofte lang tid.

    Men mange studerende lever for mindre, så find en 1-værelses, lav madplaner, tænk over dit forbrug (strøm, vand osv).
    Og bliv boende hjemme til du har en fornuftig opsparing. Du kommet aldrig til at have så mange penge, som mens du bor hjemme;)


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 42 Emner: 131 Svar: 8.714
    #3   5. nov 2018 gå på kompromis med den lejlighed du skal bo i.
    Find en billig 1-værelses.

    - Fravælg tv-pakker, og nøjes med at have en antenne, og kun DR kanaler - Disse er gratis, da du betaler licens.
    Drop bredbånd, og nøjes med at benyt 3g-net via din telefon. Brug den som hotspot hvis du skal bruge din pc - eller tag på et nærtliggende bibliotek.

    - Lav en madplan. og hold dig til den. udarbejd den således at du laver mad til flere dage af en portion, f.eks. spagetti og kødsovs, lasagne, en hel kylling mm.
    Drik vand istedet for cola.
    gå efter tilbud, og "madspilds vare" som kan komme i fryseren.
    Spis havregrød til morgenmad.

    - Hold styr på dine kvitteringer, sådan så du ved hvad du har brugt af penge, og så du kan se hvad du bruger dine penge på. Skriv op hvad pengene går til.

    - Accepter en tilværelse uden de vilde fornøjelser, masser af nye ting og sager.


  • #4   5. nov 2018 Kan blot bekræfte hvad de andre skriver:

    - Find en lille, billig 1-værelses
    - Lav madplan og køb ind for en hel uge (jeg sætter 250 kr af til et indkøb én gang om ugen og minimerer sådan impulskøb)
    - Sig nej tak til dyre cafébesøg, biografture osv
    - Brug så vidt muligt cykel frem for offentlig transport
    - Lav et budget og se hvilke faktorer du reelt kan rykke rundt med

    De største månedlige poster er selvfølgelig husleje og mad. Så hvis du kan finde en billig lejlighed og kontrollere dit madbudget, så er du godt i gang. Og husk forsikring! Men det er ikke så stor en post, hvis man lægger penge til side månedligt. Det glemte jeg så i år...

    Og så må man bare acceptere, at man sjældent kan købe den sweater man kigger på, eller et nyt headseat fordi det er gået i stykket, eller tage med veninderne på café og hygge. Ikke alle ting på én gang, i hvert fald. Og det er mega surt at måtte sige nej til ting, men fordi man prioriterer kan man få det hele til at løbe rundt.


  • #5   5. nov 2018 Halløj. smiley
    Jeg får den højeste udeboende su, mener det er omkring 6000 et eller andet før skat.
    - Da jeg boede alene, boede jeg i en billig et værelse lejlighed på kollega.
    - Handlede kun ind engang i uge og lave madplaner.
    - Jeg betalte min linse, men mit tv virke ikke. Så jeg så mest viaplay i stedet for smiley
    - Jeg har et fast beløb jeg betaler hver måned til min mobil, hvor jeg er sikret at beløbet fx. ikke stiger hvis jeg overskrider min data. smiley
    - vælg gerne en lejlighed så tæt på dine faste aktivitet som muligt, så du evt. er i cykel eller gå afstand. smiley

    Da jeg studerede i Hjørring, var jeg så heldig at finde et kollegie tæt på mit uddannelse sted, hvor jeg gik frem og tilbage hverdag. Jeg boede tæt dvs. indkøbsmuligheder og bussen gik næsten lige foran døren, hvis jeg skulle længere væk i praktik smiley

    Alt held og lykke her fra!


  • #6   5. nov 2018 #3 er god og konkret.

    Derudover.
    Vælg gerne boligs placering, hvis overhovedet muligt, så du kan gå eller cykle til næsten alt.
    Cykling er gratis og giver en smuk numse...

    Et år efter at jeg flyttede hjemmefra gik jeg over til, at alt betales med dankort, på beløbet.
    Hvis man bruger kontanter kan man ikke spore hvad pengene har været brugt til, hvis kvitteringen er blevet væk.
    Anskaf dig gerne et visa electron, hvis det er svært at holde igen - så er overtræk umuliggjort.
    Nogle har to konti - deres nemID konto, hvor alle indtægter går ind, faste udgifter hæves, mv.
    Og så overføres fast beløb hver uge eller måned til konto nr 2, hvor visa electron er tilknyttet. Derfra køber man ind til husholdning, nyt tøj osv.

    Men, grundlæggende - gør hvad du kan for at finde ud af hvad dine problemer er, og find ud af at løse dem.
    Du er ung. Du har over 80 år tilbage, hvis du følger gennemsnittet.
    Uanset hvad, nuværende er nok (relativt) midlertidigt.
    Jeg krydser fingre for, at det hurtigt bliver bedre.


  • #7   6. nov 2018 Tak for alle råddene

    Vil lige komme med en kort kommentar til nogen af dem, jeg kan ikke blive boende hjemme. Har boet ude i 1,5 år. Har bestemt ikke levet i sus og dus ellers, har boet på SU sammen med en veninde.
    Og nej jeg kan IKKE bare tage mig sammen og få et arbejde, overhovedet at foreslå det syntes jeg er ret uforskammet når jeg skriver jeg kun lige kan klare mit ''skole'' forløb.

    Ellers tusind tak for alle rådene, jeg må prøve mig frem.
    Kan da glæde mig over de ekstra penge jeg har fra mit rygestop.


  • #8   6. nov 2018 Jeg ved ikke, hvad dit problem er.

    Men, heldigvis kan mange problemer helt eller delvist løses.
    Måske ved noget så simpelt, som at man lærer en god måde at leve med det på.

    Jeg krydser fingre for dig.
    Og håber på, at hvad der end skal til, bliver det en hurtigere proces for dig, end for mange andre.

    Uhh. Forresten. Fidusen ved at have alt "på beløbet" er, at fx hver 3 mdr kan man printe kontooversigt ud fra banken og lægge tallene sammen i et Excel ark.
    Så er det meget nemmere at følge, hvad man rent faktisk bruger sine penge på.
    Et budget er godt at have - hvis det er realistisk. Så kan du tjekke det på den måde.

    Hvis du tidligere har haft det godt med at dele bolig med andre, kan du så finde en ny roommate?
    Det kræver mentalt overskud at flytte ind i andres boliger, men det er ofte langt billigere end alternativerne.


  • #9   6. nov 2018 Læs lige hele sætningen TS - skrev jo faktisk noget i retning af "Men jeg går ud fra du er syg" e.l. så jeg skrev faktisk ikke, at du bare skal tage dig sammen.
    Men uanset, så er det jo rimeligt nok, at man først skal prøve at se om arbejdsevnen kan forbedres, før man sætter folk i fleksjob eller på førtidspension, så det er nok mere realistisk at arbejde mod ressourceforløb fremført fleksjob her og nu.


  • #10   6. nov 2018 Du kan også sætte dig ned med dine bonner (hvis du har overskud) og skrive ind i et excel dokument hvad dine penge bliver brugt på.

    Jeg synes det har givet mig et super godt overblik over hvad "madposten" egentligt går.

    Vi har gjort det at vi hævede xxx i kontanterne til mad til en uge og det var det, der blev brugt. Handlet 1 gang om ugen.

    Det her er en fordeling over 4 uger tror jeg det er. Som du kan se havde det nok ikke været et problem at skrue ned for usundt den periode (jeg var på kurser langt hjemmefra og så blev det bare til pizza og chips istedet for reel mad)

    Vi bager også brød selv når vi har tiden. Et hjemmebagt rugbrød koster en 10'er plus lidt strøm og vand at bage hvis du kan finde en brødblanding på tilbud, og selv med grovmel behøver boller ikke være dyrt.

    Og så i forhold til maden vil jeg lige anbefale den her blog:
    https://madforfattigroeve.dk/

    Og da jeg var inde under deres sparetips, viser det sig faktisk at der er gratis (eller meget billige) madvarer at hente:
    https://www.okologisk-supermarked.dk/shop/stop-madspild-437c1.html


  • #11   6. nov 2018 Doktor who: Jeg har senfølger fra hjernerystelse, så desværre er uvis I forhold til bedring.

    Smart med det kvartale check up! Det vil jeg helt sikkert huske.

    Har fungeret fint med at bo sammen med en, men det er desværre rigtig belastende for mig efter jeg var så uheld at få mig endnu en hjernerystelse. Så bo sammen med andre er desværre ikke rigtig muligt mere uden det går kraftigt ud over mine evner i hverdagen.

    (beklager jeg skriver de her indlæg en ad gangen men min mobil driller)


  • #12   6. nov 2018 Michelle: jeg har læst hele sætningen, forstår godt hvad du mener. Men vil bestemt mene det er upassende at joke med.

    Ang. Arbejdsevne, så vil jeg da hjertens gerne have det afprøvet. Problemet er at den besked jeg har fået er "med unge vil vi altid prøve at få dem i uddannelse, så er du ikke istand til at tage en så er du faktisk bare et hul i systemet. Så kan man prøve med en masse praktikker til man ved hvad du kan."


  • #13   6. nov 2018 Rynkedellen: TUSIND TAK! vidste slet ikke de sider fandtes. ??

  • #14   6. nov 2018 Jamen så gør du som du har gjort før, måske med et par enkelte justeringer, hvis du vil leve sundere/billigere etc.

    Der er ikke nogen forskel indtægtsmæssigt at gå fra SU til uddannelseshjælp, så det er en rigtig god idé at kigge på, hvordan du har klaret dig indtil nu, og hvad du kan skrue på, hvis du vil være endnu mere effektiv.


  • #15   6. nov 2018 Funke: det er helt rigtigt udover at jeg går fra at bo sammen med en veninde til at bo alene.

  • #16   6. nov 2018 Jeg kan bo billigere alene end jeg kan bo sammen med andre. Der er selvfølgelig mange faktorer at tage højde for, men generelt så behøves det ikke være dyrere at bo alene smiley

  • #17   6. nov 2018 Funke: Nu spørger jeg dumt men hvordan? Bolig og mad er da dyrere alene?

  • #18   6. nov 2018 Nu kommer det jo an på, om man bor i en lille flække eller en større by.

    Men omkring mig, i hvert fald, der koster et værelse gerne mindst 3.000 uden forbrug. Og hvis vi er inde i Århus så snakker vi 4.000+.
    Jo større lejlighed, jo dyrere.

    Ift. mad så er det vist de færreste der koordinerer madindkøb, madlavning og spisning sammen med roomie(s). Man køber og laver hver sin mad ligesom hvis man boede alene.

    Og så er der de små fælles husholdningsudgifter, men man bruger til gengæld også dobbelt så meget.

    Så i sidste ende bor jeg præcis lige så billigt (eller billigere endda), end hvis jeg delte en 3-værelses med en anden.


  • #19   6. nov 2018 Kailie, hvis du bor i byen eller har nemme transportmuligheder kan too good to go også være en app for dig. Man ved ikke helt hvad man får, men f.eks. en bagerpose indeholder ofte to store brød, lidt rundstykker og lidt kage i min erfaring til omkring 30 kr. Det er ret meget brød for ikke ret mange penge.

  • #20   6. nov 2018 Bor midt inde i Viborg smiley too good to go er installeret og klar. Tak.

  • #21   6. nov 2018 Jeg har autsime og skal til at flytte ud på uddannelseshjælp. Jeg går på en STU og kan derfor få aktiveringstillæg. Jeg kan kun flytte ud fordi det er med min kæreste og fordi min hest kan stå virkelig billigt. Og så har jeg en god mentor og psykolog med hele vejen smiley

    Måske det er værd at undersøge hvor meget aktivering der skal til, før du kan få aktiveringstillæg - og om det er noget du kan magte?


  • #22   6. nov 2018 Hvis jeg søger på 1-værelses i Viborg så dukker der både ungdomsboliger og lejligheder/familieboliger op ( https://boviborg.dk/boligsoegning/ ) og for familiebolig kan det gøres for så lidt som 1.700 kr ekskl. forbrug.

    Bruger du så fx. 1.000 kr på mad, så har du stadig en god slat penge tilbage til andre regninger og diverse ting. Hvis man bor billigere end dét så synes jeg det er rimelig flot klaret. Det burde ikke blive noget problem, hvis man selvfølgelig holder sig selv lidt i ørerne smiley


  • #23   6. nov 2018 Funke: Der vil jeg så også lige gøre opmærksom på at man specifikt skal søge efter ledige lejligheder, hvilket der altså ikke er nogen af til den pris. Og ungdomsbolig kræver man er under uddannelse hvilket jeg jo af gode grunde ikke er.

    Hvis det var muligt at få en af dem, så ville det skam intet problem være.


  • #24   6. nov 2018 Hvis forventningen er, at din problematik er varrig, så ville jeg kigge mod ressourceforløb og måske senere hen fleksjob. Det er dog ikke sikkert, at du kan få det lige nu, det er muligt de vil sige du er for ung. Fleksjob er helt sikkert ikke en mulighed endnu, du er alt for uafklaret (det er jeg også selv), der skal du i hvert fald igennem et ressourceforløb først.

    Jeg flyttede kommune da jeg var 19 år, og her kom ressourceforløb på tale. I den gamle kommune, ville de ikke engang overveje det, jeg var for ung. På trods af, at min nye sagsbehandler og jeg arbejdede målrettet mod ressourceforløb, tog hele processen lidt over et år. Nu er jeg snart 21, har været på offentlig forsørgelse siden jeg var 18, men fik tilkendt et 4-årigt ressourceforløb i sommers og det er jeg rigtig glad for smiley

    Det er gået stærkt i forhold til så mange andre forløb - jeg siger det ikke for at være lyseslukker, men mere fordi det er ærgerligt at regne med, at der går et år, og så blive skuffet når man stadig ikke "er i mål" ELLER man bliver "afvist".

    Jeg har aldrig boet alene, altid med min kæreste, men vi har nogle måneder kun haft f.eks. 800 kr. til mad, til to personer. Det har vi klaret ved at handle tilbud, datovarer, fryse ned og spise billige ting. Rugbrød har vi spist meget, også til aftensmad, men også pasta med ketchup og lignende.

    PS: Husk du er berettiget til at få betalt tandlægeudgifter, efter du selv har betalt 600 kr. pr. år smiley Det glemmer de ofte at informere om.. Udgifter over 10.000 kr. skal dog forhåndsgodkendes.

    PPS: Man stiger også i indtægt, når man kommer på ressourceforløb, men det skal selvfølgelig ikke være den afgørende faktor. Noget siger mig dog, at du nok er lidt længere fra ressourceforløb end jeg var, idet du nævner din ydelse er på 6xxx kr. før skat - så kan jeg regne ud at du ikke er aktivitetsparat og derved får aktivitetstillæg ? I så fald, kunne jeg forestille mig at du nok først skal "derigennem" og prøve nogle forskellige praktikker, før de vil give et ressourceforløb.. Det kræver også at du har brug fra støtte fra forskellige indsatser, f.eks. genoptræning, psykiatrien, mentor eller lignende. Det hedder sig, at man skal have brug for en tværfaglig indsats.


  • #25   6. nov 2018 Fair enough smiley Men det er i hvert fald muligt, så jeg tror ikke du skal være så bekymret for, at det bliver for dyrt at bo alene vs. med roomie

  • #26   6. nov 2018 Milla: TUSIND tak for dit lange, uddybende svar!
    Selvfølgelig går jeg ikke efter fleksjob nu, men på sigt er det umiddelbart den bedste løsning for mig. Men sidder lidt fast i mit uddannelsesparat mærkat.

    Skal jeg bare snakke med min sagsbehandler om at få stemplet mig aktivitetsparat? Og spørge omkring ressource forløb?

    Ellers støtte mæssig så har jeg et forløb med min neurolog og et par hovedpine klinikken her i Viborg. Håber da det er nok.


  • #27   6. nov 2018 Funke: okay tusind tak.
    Jeg er rigtig god til at spare også uden at jeg selv bemærker det, men har desværre det gode talent fod at panikke over alt. Så bare at få smidt i hovedet at jeg nok skal klare det er faktisk meget nyttigt.

    Ellers i forhold til alt kommune halløj, jeg starter op ved min gamle neurolog igen næste uge og ved han vil anbefale mig at gå fast ved en fys og svømning, hvilket er to ting jeg bestemt ikke selv har råd til. Er det noget man kan få noget økonomisk støtte til?


  • #28   6. nov 2018 Hvor længe har du været på uddannelseshjælp? Du er blevet eller skal placeres i en af 3 grupper:
    Åbenlys uddannelsesparat (du kan starte job/uddannelse her og nu)
    Uddannelsesparat (du kan, med lidt hjælp, starte uddannelse/job indenfor 1 år)
    Aktivitetsparat (du skal formegentlig have megen hjælp for at starte uddannelse/job, og det vil tage mere end 1 år)

    Det er kommunen der vurderer, hvor du er, af de 3 kategorier.

    Jeg blev hurtigt placeret i sidste kategori pga. mine udfordringer - så hvad dit næste skridt er, afhænger lidt af, hvilken "kasse" du er i, samt. hvad din sagsbehandler tænker.

    Man kan nemlig ikke rigtig anmode om de her ting - man kan selvfølgelig lufte idéen for sagsbehandleren, men for mig er det sagsbehandleren der har foreslået mit forløb (hvilket jeg jo blev rigtig glad for) smiley

    Men det vil være en super god idé tænker jeg, at spørge din sagsbehandler om, hvad han/hun tænker, hvis du nævner ressourceforløb. Hvis du lige er kommet på offentlig ydelse, er det ikke sikkert at han/hun er "der" endnu smiley


  • #29   6. nov 2018 Milla: jeg er sat i uddannelsesklar med håb om at en mindre boglig uddannelse var en mulighed. Så må nok snakke med hende til næste møde og sige det er ikke vejen frem. Hmm så må da prøve at lufte ideen og høre. Men mange tak for at dele din erfaring.

  • #30   6. nov 2018 Har været på det fra april til august også startede jeg uddannelse som jeg så måtte droppe ud af forrig måned fordi det altså ikke fungere for mig med mine problematikker.

  • #31   6. nov 2018 I så fald, så er min erfaring, at ressourceforløb er ret langt ude i fremtiden - blot så du ved det! smiley

    Hvis hun tænker at en mindre boglig uddannelse (f.eks. en erhvervsuddannelse) er vejen frem, kunne du evt. foreslå at forsøge med en praktik. Enten en praktik, hvor du stiger i timer, eller en praktik på det antal timer, som svarer til uddannelsen.

    Det giver et godt prej om, om det er noget du kan klare smiley Selvfølgelig med hensyn til, hvis der evt. er noget behandling først, som kan gøre din arbejdsevne bedre.

    Kommunen ser jo helst at man kommer ud af systemet hurtigst muligt - så HVIS man har varige problematikker, så er det oftest en lidt længerevarende process, fordi første del jo består i at prøve alle muligheder, for at få borgeren i ordinært job eller uddannelse.

    Virker det ikke, så er det først dér, man begynder at overveje aktivitetsparat (dvs. lidt mere støtte), og kører med det i et stykke tid.

    Virker det stadig ikke, så er man ude i et ressourceforløb (som kræver MANGE papirer fra både læger, psykologer hvis man har det, mentorer, praktiksteder, en selv og sagsbehandler)

    Virker det ikke, så er man som ung oftest ude i endnu et ressourceforløb - formegentlig med afklaring af arbejdsevne..

    Virker det ikke, OG alle godkendte behandlingsmuligheder er udelukket, så begynder man at tænke mod fleksjob.

    Det er sådan cirka det jeg har fået af vide og min erfaring er indtil videre - så umiddelbart, hvis man er ude i at ville have fleksjob, så er man nok ude i et forløb på MINIMUM 6-7 år.. smiley

    Jeg ved at nogen kæmper med kommunen i 10+ år, for at få fleksjob, førtidspension eller lignende, men min erfaring er indtil videre heldigvis ikke så gal.

    Jeg synes jeg har fået mit ressourceforløb forholdsvist hurtigt - 2½ år har det taget. Det skal jeg så være på i 4 år. Personligt har det givet mig en ro at vide, at jeg nu har 4 år, før der sker noget "nyt" (jeg er jo stadig i forskellige praktikker) smiley


  • #32   6. nov 2018 Åh tusind tak for at klarlægge noget af det hele for mig.

    Går på kommunens ''igang med uddannelse'' med 3 timer om dagen, det kan jeg liiiige klare. Så evt. erhvervsuddannelse er umuligt bare pga. timeantallet.

    Behandling har jeg meget klar besked fra special læger at der er INGEN behandling. Det kan gå over eller blive bedre med tiden, men intet man kan sige noget for. Man kan forsøge sig med symptom behandling men desværre er alt der er tilbage nu bare skud i tågen.

    Men må vel bare snakke med min sagsbehandler.
    Er med på at det tager latterligt langt tid, specielt som ung. Men bare det at høre at der er lys for enden af tunelen er skønt at høre, men nøj det er en frustrerende rejse at være på med den konstante usikkerhed.


  • #33   6. nov 2018 Det kan jeg godt forstå! Jeg er glad for her hvor jeg er nu - og er også begyndt på tanker om boligkøb (sammen med min kæreste, som har fast arbejde).

    Så det kan lade sig gøre, når "bare" man lige får kæmpet sig igennem de første par år smiley


  • #34   6. nov 2018 Milla: Åh det lyder da dejligt. smiley

    Ja puha de første par år er bare lange! Syntes de første par måneder har været lange.
    Men det lyder da som om der er et lille håb derude et sted så må jeg jo bare blive ved med at kigge efter det.


  • #35   7. nov 2018 Jeg vil bare lige byde ind og sige at jeg synes det er så ærgerligt at det skal være sådan et tovtrækkeri med kommunen at få mulighed for flexjob / førtidspension. Jeg forstår godt der er ting der skal afklares og det er også fair nok. Men 6-7-10 år er edermanme længe at gå i den stress og uvished.
    Respekt for at i tager den kamp.

    Jeg håber du finder en god løsning inden Kailie. Nu ved jeg ikke hvordan du har det med at sidde foran en skærm? For så er der nogle uddannelser der udbydes som e-learning og jeg tænker at reduceret transporttid, mulighed for at stoppe en forelæsning og fortsætte senere og mindre larm fra andre mennesker måske kunne hjælpe lidt alt efter hvordan du er ramt.


  • #36   7. nov 2018 Rynkedellen: skærme og læsning er desværre noget af det værste jeg kan gøre i længere tid...

  • #37   7. nov 2018 Øv, men sådan er det jo desværre ofte efter hjernerystelser smiley Håber tingene løser sig hurtigt for dig så du ikke skal gå rundt i det uvisse

  • #38   7. nov 2018 Rynkedellen: Ja desværre, men det må jeg jo bare lære at leve med, har da trodsalt klaret to år nu. Tak.

  • #39   7. nov 2018 Noget jeg kom til at tænke på, er det 3 timer om dagen du kan klare lige nu?

  • #40   7. nov 2018 Milla: Ja, det er tre timer jeg klar nu, dog er den første times tid morgenmad.

  • #41   7. nov 2018 Hmm okay, så er du jo i princippet meget tæt på at være selvforsørgende, så længe du er under 30 uden kompetencegivende uddannelse.

    Så dét er nok også noget din sagsbehandler har med i vurderingen, og det kan være derfor du er i uddannelsesparat-kassen smiley


  • #42   7. nov 2018 Milla: Umiddelbart tror jeg bare lidt det var et håb om at "træne" mig op til at gå i skole fuldtid fordi hun ikke lige har forstået alvoren af min situation, hvilket jeg ikke blame hende for har ikke kunne fremvise nogle ordentlige papire eller noget fordi min nye neurolog slet ikke skrev de ting jeg sagde. Så måske det ændre sig nu hvor jeg komme tilbage til min gamle neurolog og kan få mig en ny stak papire.

  • #43   7. nov 2018 Nå kan da glæde mig over jeg i det mindste har medhold fra min mentor. smiley
    Så må vi jo se hvad sagsbehandleren siger på torsdag smiley


Kommentér på:
Bo på uddannelseshjælp?

Annonce