17.745 visninger
|
Oprettet:
Analyse af sangtekster. !! HJÆLP MIG ! {{forumTopicSubject}}
Hej alle dejlige Hg´er 
Jeg skal analysere en sangtekst.
Meen !!.. Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det :s..
Nogle der kan finde en analyse model til sangtekster?..Har selv prøvet, menkan ikke finde noget :s Gerne meget hurtigt, da jeg skal aflevere i morgen :.. :S
Talla..
dec 2004
Følger: 98 Følgere: 92 Heste: 4 Emner: 98 Svar: 507
feb 2007
Følger: 14 Følgere: 13 Heste: 2 Emner: 586 Svar: 4.971
http://www.e-kjaer.dk/laerer/a_digt.htm
dec 2004
Følger: 98 Følgere: 92 Heste: 4 Emner: 98 Svar: 507
dec 2004
Følger: 98 Følgere: 92 Heste: 4 Emner: 98 Svar: 507
dec 2004
Følger: 98 Følgere: 92 Heste: 4 Emner: 98 Svar: 507
mar 2007
Følger: 20 Følgere: 79 Heste: 4 Emner: 508 Svar: 4.077
1.
Jeget:
Det lyriske jeg identificeres. Også, hvis “jeget” er forklædt symbolsk.
Hvad er jeget optaget af?
Handler det? Tænker det? Føler det? Sanser det?
Er det oprigtigt, ironisk, osv. - dvs. hvordan forholder det sig til sine egne udsagn og følelser.
Udvikler det sig? Erkender det noget nyt undervejs?
Resten af analysen går ud på at bestemme den situation, som jeget befinder sig i, og som det reagerer på. Et væsentligt udgangspunkt herfor er konstateringen af, om jeget er selvreflekterende, dvs. opfatter sig selv som et problem, eller om jeget har et umiddelbart forhold til sig selv.
2.
Omverdenen:
De konkrete elementer i digtet. Hvad ser man rent faktisk? - Det er her vigtigt, at man skelner mellem tanker, fantasier, billeder, følelser, stemninger - og håndgribelige, sanselige realiteter. Anvend altså sanserne - især synssansen - på elementerne.
Desuden undersøges relationerne mellem elementerne. - Her vil man ofte støde på fænomener som fx besjæling og personifikation.
Sammen med jeget, hvis rumlige og tidslige placering i forhold til omverdenselementerne skal bestemmes, skal man altså præcisere hele den situation, jeget befinder sig i. Denne situation er altid af konkret natur, og den rummer endvidere ofte en eller anden historie, en fortælling, som måske netop i digtets nutid er afsluttet, stivnet, men hvis forhistorie alligevel ligger gemt i situationen.
Man skal fastlægge denne fortælling og evt. forhistorie, så man får et indblik i, hvorfor jeget befinder sig her, hvad der har bragt det herhen, hvilke ønsker, forventninger og evt. hvilken frygt jeget nærer til situationen.
Kort sagt: Hvordan er forbindelsen mellem jeget og omverdenen: identitet, begær, længsel, afsky, fortrængninger, adskillelse, projektioner osv. - Hvordan forholder jeget sig til denne relation: bevidst, ubevidst, tilfreds, ønsker forandringer osv.
Således vil man se, at den konkrete situation fungerer som spejl for jegets indre stemning. Dermed opstår der to muligheder for forholdet mellem jeget og omverdenen, som det ofte kan være vanskeligt at adskille:
Den ydre omverden kan være en projektion af jegets indre stemninger. - Det er ofte tilfældet i ikke-mimetisk (ikke virkelighedsefterlignende) digtning, fra f.eks. middelalderen, romantikken eller i de moderne -ismer. Bemærk at forståelsen af relationen som en projektion er moderne (psykologisk). Sådan ville samtiden (før det 20. årh.) næppe selv forstå relationen.
Jegets indre stemninger kan være et resultat af reaktioner på den ydre omverden. - Det er ofte tilfældet i realistisk (virkelighedsefterlignende eller mimetisk) digtning, f.eks. fra de psykologisk-realistiske (naturalistiske) perioder i det 19. og 20. århundrede.
3.
Rummet:
De konkrete elementer udgør til sammen et “univers”, et “miljø”, et “samfund”, som er under påvirkning af de samme eksistensbetingelser. Her opregnes altså de betingelser, som gør, at “rummet” kan eksistere:
Lys:
Hvordan falder lyset, hvad er lyskilden, aktiv-passiv kilde, skygge-fordeling, hvilken kontur har elementerne, osv.
Energi og næring:
1. Hvad er jegets eller universets drivkraft? F.eks.: lidenskaber og drifter, håb om frelse, lykke, kærlighed?
2. Findes der overhovedet spændinger i universet, eller er alt i spændingsløs hvile og ro?
Fysiske og metafysiske kræfter og påvirkninger:
Eksempelvis: tyngdekraften (nedad) eller “længslen efter det hinsidige” (opad) eller andre “linier”, som strukturerer “universet”.
Man skal huske, at alle disse elementer meget ofte kun findes i symbolsk eller indirekte form. Drifter kan f.eks. vises i form af “ild”-symboler.
4.
Tiden:
I dette “univers” vil “tiden” også spille en rolle som tilstedeværende, fortløbende tid, der får fortid, nutid og fremtid til at veksle. Resultat: udvikling og forløb. Noget dør, noget andet vokser frem.
Forholdet mellem disse tider er det altid værd at undersøge. Der er to typiske tidsforløb:
1. Lineært:
Tiden opdeles i begyndelse, forløb mod et mål og slutning. Tid er noget uigenkaldeligt.
2. Cirkulært:
I modsætning til det lineære forløb står tidens karakter af evighed i centrum. Evigheden fremstilles enten som totalt fravær af tid, eller i form af tiden som uendelig. Førstnævnte vil normalt altid være positivt vurderet, mens uendeligheden kan vurderes forskelligt.
Tiden vil ofte indirekte være afspejlet gennem to forhold:
1. Bevægelse
- i løbet af digtets eget tidsforløb: Den måde levende væsner eller naturelementer bevæger sig på. Og dermed også, hvorledes fænomenet “afstand” opfattes.
2. Psykisk målrettet energi,
- dvs “længsler”, “ønsker”: Befinder “længslernes mål” sig “i tiden” eller “uden for tiden” (i det hinsides). I denne forbindelse optræder fænomener som “erindring” og “håb” som vigtige elementer.
5.
Temaet:
Som i epik, kan og bør man opstille de grundlæggende temaer i modsætningsform. Temaet fremstår grundlæggende som modsætninger, der er til stede i den konkrete situation, men også overførte temaer indgår i modsætningsstrukturen.
Det er jo ingen hemmelighed, at langt det mest almindelige tema i lyrik handler om “kærlighed og død”, og derfor vil det meget tit være frugtbart umiddelbart at lede efter dette tema i et digt.
Dette tema vil dog meget tit være camoufleret. Det kan være som “tomhed, meningsløshed, fortvivlelse” (død) eller som “skønhedstrang, leden efter sandheden, lykkefølelse” (kærlighed). - Eller helt abstrakt: som “kunstnerisk skaben, overvindelse af tidens gang, glemselens fortryllelse” (kærlighed), modsat “tilintetgørelse” forårsaget af “tidens gang” (død).
Megen lyrik handler også om den uadskillelige sammenhæng mellem “kærlighed og død”, - at den ene del ikke kan eksistere uden den anden.
6.
Som hjælp til at klargøre ovenstående, kan man undersøge:
Digtets struktur
Digtets symbolik, metaforer
Digtets metrik (rim og rytme)
Digtets overskrift
dec 2004
Følger: 98 Følgere: 92 Heste: 4 Emner: 98 Svar: 507
maj 2007
Følger: 29 Følgere: 22 Heste: 5 Emner: 147 Svar: 674
Analyse af sangtekster. !! HJÆLP MIG !