Når tungepiercing sker ved et uheld {{forumTopicSubject}}
Tungepiercing hos hesten er ikke et nyt bizart påfund. Det kan hurtigt blive en følge af hestens naturlige forkærlighed for at tygge og gnave i fx træ. Fremmedlegemer i hestens tunge, svælg og hals er langt hyppigere end man måske tror, ifølge phd. dyrlæge Macarena Sanz fra Washington State University, og er drilske, da de kan være svære at se med det blotte øje. Man skal derfor holde godt øje med hævelser, ædelyst og være varsom med tildeling af antibiotika og antiinflammatoriske midler - med mindre hesten drikker helt normalt.
Men det er bestemt ikke kun træsplinter skjult nede i hudvævet som Sanz ser masser eksempler på hos de indlagte patienter. Det kan lige så vel være simple grove græsavner eller små stykker metal, der forårsager skader i hestens mund. Hesteejeren tillægger oftest hævelserne andre årsager, såsom insektbid og tænder, erfarer Macarena Sanz.
"Men indenfor 24- 48 timer opdager de fleste hesteejere, at deres hest har ondt og ikke vil spise", siger Macarena Sanz, og tilføjer, at hesten måske savler, har hævet tunge og dårlig ånde.
Problemet er, at mange hesteejere tror, at det skyldes et insektstik. Men det er meget mere sandsynligt, at det skyldes et fremmedlegeme, som ved et uheld er kommet ind i munden, forklarer hun. Hvis det endelig drejede sig om et insektbid, ville hævelsen hurtigt forsvinde igen i modsætning til et fremmedlegeme, hvor hævelsen kan tiltage i styrke over ganske få dage, indtil det netop fjernes, pointerer hun. En hævet tunge eller tandkød KAN naturligvis sagtens skyldes en dårlig tand, skynder hun sig at tilføje. Symptomerne kan nemlig ligne hinanden til forveksling.
Men når fremmedlegemet endelig er identificeret, kan man lokalbedøve selve stedet og fjerne det. Typisk får hesten antibiotika og måske et antiinflammatorisk præparat i 3-4 dage efter, da der typisk vil danne sig en hævelse rundt om fremmedlegemet. Men både antibiotika og antiinflammatoriske præparater skal man være varsom med i efterbehandlingen, med mindre hesten drikker normalt, da præparaterne typisk indeholder stoffer, der kan være særdeles hårde ved nyrerne, advarer Sanz.
Halve traktordæk anvendt som fodertrug, er ofte en drilsk synder, hvad angår fremmedlegemer i svælg og tunge. Her kan der relativt nemt løsne sig metalsplinter, som kiler sig fast nede i tungen. Metalsplinter er dog meget lettere at identificere på røntgen end træsplinter er, fastslår Macarena Sanz.
Desuden er det nok de færreste der spekulerer på, at der er visse græssorter, såsom rævehalegræs og vild byg mv. med grove avner, der kan forårsage blister og sår i munden, fortsætter hun. Men disse fremmedlegemer kan dog forebygges ved at man som udgangspunkt kender sit stråfoder og kan skelne de forskellige kornsorter fra hinanden.
feb 2004
Følger: 188 Følgere: 192 Heste: 14 Emner: 314 Svar: 2.554
Når tungepiercing sker ved et uheld