Lavt flyvende helikopter idag (pas på) {{forumTopicSubject}}
Helikoptere over Nordjylland
Her kommer endnu en advarsel om forestående helikopteroverflyvninger. Denne gang omfatter den Nordjylland: "Vi vil gerne informere alle hesteejere i tre områder i Himmerland, Aalborg, Rebild og Mariagerfjord Kommuner, om at grundvandet skal kortlægges. Det betyder, at der bliver fløjet med helikopter ca. 50 m over jordoverfladen, lyder det fra Miljøcenter Aalborg. Se det præcise område her på kortet
Støjen kan virke skræmmende på nogle heste, og hvis overflyvningen vurderes at skabe problemer, bedes man kontakte Anders Edsen hos SkyTEM på tlf: 46927876 inden målearbejdets start. Målearbejdet opstartes ca. 8. november og fortsætter tre uger frem, hvis der er gode vejrforhold. Overflyvningen sker i områderne ved Rold Skov, Solbjerg, Hadsund, Støvring, Kongerslev, Torsted/Nørlund Skov og Valsgård. Der flyves også i weekenderne og ved blæsevejr kan målearbejdet blive forsinket.
Info: Målingerne skal give et detaljeret kendskab til grundvand og jordlag i tre områder i Himmerland. Kortlægningen er et led i en række undersøgelser, der skal danne grundlaget for den fremtidige beskyttelse af grundvandet. Med den helikopterbårne måling kan vi "kigge" ned i ca. 150-200 meters dybde og få information om placering og tykkelse af vandførende lag, som f.eks. sand, grus og kalk. Desuden får vi et bud på, om der er beskyttende lerlag over grundvandet.
Måleudstyret hænger under helikopteren og består af en ramme, der omkredser et areal på 314 m2. Helikopteren flyver i ca. 50 meters højde med måleudstyret i 25 - 30 meters højde. Hvert område overflyves kun en gang, langs linjer med 175 meters mellemrum.
Resultaterne af kortlægningen kommer til at indgå i Aalborg, Rebild og Mariagerfjord Kommuners arbejde med indsatsplanlægning for beskyttelse af grundvandet. Resultaterne kan også bruges af vandværkerne til at vurdere, hvor en fremtidig indvinding af drikkevand kan foretages.
Yderligere info: www.aal.mim.dk under fanen "Grundvand, kortlægning" - "Nye undersøgelser", eller Anna Maria Nielsen: 72548669 eller amnie@aal.mim.dk
apr 2007
Følger: 30 Følgere: 43 Heste: 9 Emner: 398 Svar: 6.656
Lavt flyvende helikopter idag (pas på)