Suk.. jeg opgiver snart {{forumTopicSubject}}

ja som overskriften siger så opgviver jeg snart..

jeg er 21 år gammel, bor i eget lile rækkehus og sådan.. og har en dejlig kæreste, en god familie og en god veninde.. ku man ønske sig mere?

tjaah.. jeg blev for 2 års tid siden psykisk syg, dvs. jeg fik en depression, en psykose og uspificerede personlighedsforstyrrelser.. det var en ordentlig omgang, og det har kostet mig 6 indlæggelser på psykiatisk hospital...

men nu er det "slemme" ligesom overstået, jeg har været i medicinsk behandling siden jeg blev syg, men stoppede så med medicinen for godt 4-5 måneder siden. jeg har kæmpet en kamp da det var meget svært at stoppe med de piller.. men nu er har jeg det rigtig godt..

men nu kommer det så... jeg har nu søgt ind på uddannelse 2 steder, og det ene fik jeg afslag på grundet min sygdom, og den anden pga. venteliste..
jeg har følt mig "rask" siden januar måned.. og jeg er ved at gå til over at sidde herhjemme dagen lang.. grundet jeg bor i rækkehus (som kommunen har givet mig), har jeg ikke råd til at gøre noget sådan rigtigt...

jeg skal formentligt i aktivering hos kommunen nu da jeg ikke er kommet ind på en af uddannelserne, og det vil jeg bare ikke slet ikke! jeg ved selv og for det afvide af mine nære at jeg har et godt hoved og sådan, så vil jeg virkelig ikke spilde min tid i aktivering, men kommunen mener ikke jeg er klar til et fuldtidsjob..

puha.. ja jeg sidder bare her og græder, fordi jeg synes det er øv at jeg skal dømmes på min sygdom, selvom jeg har det fint nu skal jeg stadig stemples som gak gak.. og det gør vildt ondt..

viille bare ønske folk så hvor meget fremskridt jeg har gjort til nu.. og give mig en chance for at jeg kan komme igang og få en ordentlig tilværelse igen.. :S

jeg beder jer kun skrive seriøse svar, hvis der altså er noget at svare på.. jeg skulle bare ud med det på en eller anden måde...

hilsen Michelle