Skyldfølelse (forlældre) {{forumTopicSubject}}

Hej HG.
Har lige brug for at komme ud med det her.
Og undskyld det blev så langt!


Det omhandler min mor og stedfar..
Det kun meget sjældent de snakker sammen og er "venner". Ellers snakker de overhovedet ikke sammen eller skændtes.

Synes ALTID jeg kommer til at trykke på knapperne så de enten stopper med at snakke eller skændtes.

Lige nu har de haft et skænderi, fordi jeg spurgte om min stedfar ville kører mig ud og ride, og det ville han ikke. Så jeg blev selvfølgelig sur og sagde til min mor det var pisse træls når han altid kører min lillebror rundt, og min lillebror skal hjem til sin far her om nogle timer.
Så jeg hoppede ikke på undskyldningen: Bilen kan ikke kører når der er så koldt (det er en meget gammel bil).

Så jeg blev sur og gik op på mit værelse.
Så hørte jeg jo så stemmer fra rummet under mig, og gik ud af mit værelse så jeg bedre kunne hører.
Min mor ville bare fortælle ham at det havde såret mig at de aldrig gider kører mig nogensteder, og at jeg altid skal tage bussen, når de altid kører min lillebror rundt.
Men det udviklede sig til et skænderi, hvor min mor sagde hun gerne ville have sin egen bil og de kom op og skændtes omkring at det skulle hun da ihvertfald ikke, for hun kunne jo bare lærer at køre hans. (Min mor kan kun kører med automat).
Men tilsidst begyndte han at banke i bordet og råbte hun skulle skride ud af hans kontor, og så råbte min mor at så kunne hun jo lige så godt flytte med hendes børn.

Min mor har tit siddet med mig i sofaen og snakket om hvad jeg ville sige til at flytte.
Det har været mit ønske at flytte i de to første år vi boede her, fordi jeg var gået ned med depression over at være flyttet fra Aalborg til Dronninglund. Men nu har vi bordet her i snart 4 år, og er kommet mig og faldet til.
Jeg orker virkelig ikke flytte igen, for nu har jeg mit liv heroppe hvis i forstår (kæreste, skole og venner).
Men min mor er virkelig virkelig ked af det, og jeg er SÅ bange for at komme til at manipulere hende, og det er så svært at være neutral.
Min far kan ikke fordrage min stedfar, for jeg må f. eks ikke spise inde i stuen, men det må min stedfar gerne, jeg må ikke sidde i en bestemt sofa - også selvom jeg sad der først, jeg må ikke lave mad, jeg må ikke være alene hjemme (fylder 18 til september og har kun sovet alene hjemme én gang fordi jeg ikke kunne sove hos en veninde og min mor og stedfar kunne ikke finde en "passer").

Men føler virkelig jeg altid kommer til at starte deres uvenneperiode, og det tager virkelig hårdt på mig ;/
Hader at være her hjemme, for min stedfar sidder DØGNET rundt inde på sit kontor, fra 8-02 om natten, min mor går på arbejde kl. 6 og kommer hjem kl. 16, og så sidder hun inde i stuen resten af dagen.
Det eneste tidspunkt vi er samlet er når vi skal spise, men vi snakker aldrig længere.

Ønsker jo bare min mor er glad