Når frygten kan ses i deres øjne!/: {{forumTopicSubject}}

Jeg havde en rigtig træls episode på rideskolen idag, til morgen stald.

Vi lukkede 5-6 heste sammen, (de går altid sammen!)
De skulle så ind i hallen så de kunne bevæge sig lidt og rulle.

Nå, men efter vi havde givet halm, skulle jeg til at feje.
Men da det lød underligt inde fra hallen, ville jeg lige sikre mig at alt var iorden.
Jeg går så derind.

To ponyer står på hver sin side af den ene hest, de har fat i grimen i siden på hesten, og virkelig hev til.
Hesten gik i pannik men kunne ikke forsvare sig.(De stod i den anden ende)

Jeg råbte så efter dem, men uden de reagerede. Jeg tog så en pisk, og slog i barriaren.
Så begyndte de ellers at løbe!

Hesten havde et fliss tæppe på, som den allerede da ponyerne holdt i grimen på hende, havde hun fået sit ben igennem et huld hun havde lavet!

Begge ponyer blev ved med at jagte hende, bed hende sparkede hende osv.

Jeg og Dorthe (havde stald med hende) gik begge ind for at prøve at fange den ene af dem.

Det føltes allerede på dette tidspunkt som en time, vi snakkede stille med dem, prøvede at lokke dem hen til os. Sagde stop med en dyb stemme. Gik hen efter dem, prøvede at trænge ponyerne op i en krog. Men de var da så ligeglade hvis vi ikke flyttede os blev vi trampet ned!

Til sidst da tæppet var fuldstændig i stykker, væltede hesten. Der var jeg godt nok bange!
Ponyerne stod stadig op af hende, jeg gik hen og tog i den en pony' grime og trækkede den ud i boksen (den anden var stoppet)

Da vi så kiggede på hesten havde den store sår, og man kunne se hvor ponyernes tænder havde været!
Hun var helt gennem svedt, så hende trækkede vi med, og så nussede med hende lidt bag efter.
Hun viste heller ingen tegn på halt, eller ømme ben.

Men man kunne bare se frygten i hendes øjne, hun vendte det hvide ud af øjnene. Puhha det var godt nok ikke sjovt!/: