Lille historie man lige sad og lavede. {{forumTopicSubject}}

Sad lige og fandt på en lille historie..
Er kun 12, såer måske ikk liige det bedste..

Hun kiggede ud af vinduet og så den lille bæk i haven skynde sig forbi. Pigen der kiggede ud af vinduet vidste ikke noget om en families hemmelighed, en lille hemmelighed som det holdte for sig selv. Pigen der kiggede ud, vidste ikke at den lille hemmelighed, kunne forandre hendes liv. Pigen hed Ellinor, hendes brune øjne stirrede bare ud, stirrede på den lille bæk. Minderne løb i gennem hendes hoved, som et flash back lige foran hende, ”er du klar?” sagde hendes far, hun vente sig hurtigt om, ”ja” hun fulgte efter ham, ud i gennem døren, hun satte sig ind i bilen, et par tårer løb ned af hendes kinder, hun stirrede igennem for ruden, mennesker i sort klædt tøj gik den samme vej som de skulle, på vej hen til kirken, Ellinor kiggede ned på kæden i hendes hænder, hun havde fået den af sin mor, sin døde mor. Alle skulle med til begravelsen af hendes mor, tårerne løb ned af kinderne, hun knugede kæden ind til sig. Da hun kiggede op, var bilen allerede i gang med at køre. Hun kiggede forsigtigt over på sin far, han kiggede stift på vejen, hendes lille søster Rose kiggede ned og græd meget forsigtigt. Faren kiggede på Ellinor, hans triste øjne forsøgte at muntre hende op, men det var forgæves.

Inde i kirken, kiggede folk op da de gik forbi, Faren kiggede bestemt, men alligevel sørgmodigt op, Rose kiggede på sin far og menneskerne der stirrede på dem, Ellinor kiggede bare ned. Kisten stod åben så de kunne sige farvel til deres mor. Rose kiggede på hende, ”farvel mor” hviskede hun og græd, faren strøg hende blidt på kinden og tog fat i hendes hånd, den var kold. Ellinor kiggede på hendes døde mor, hun strøg håret væk fra halsen og kiggede på bide mærkerne, hun spekulerede over hvad der kunne have gjort det, intet dyr ville gøre det, de ville flå hende, hun strøg fingeren over det, men trak den lige så hurtigt tilbage, det var varmt, meget varmt. Hun kiggede rundt, alle stirrede på hende, men på en god måde, af medlidenhed. Men ingen plejede at have medlidenhed til hende. Hun plejede at være den rå pige, hende som kunne få folk til at skrige, ved at kigge på dem. Hun satte sig ned på bænken ved sin af Rose, hun græd og stirrede på kisten. Præsten begyndte at tale og hele begravelsen begyndte.
Ellinors far og alle hendes onkler bar kisten ud bag kiggen, hen til hullet de havde gravet til hende, en underlig ting at gøre, tænkte Ellinor inde i sig selv, at dække døde mennesker med jord. Præsten begyndte igen at tale, alle omkring hende græd og havde armene om skuldrende om enten hendes far eller Rose, men ingen gjorde det ved hende. Ellinor foldede hænderne sammen og bad til gud, hun bad om at der vil ske noget som fik hende til at glemme alt. Hun ville bare glemme sin mor og komme videre, men der var noget som hun ikke kunne glemme ved sin mor, hendes varme hals, lige omkring de to bid huller i halsen, hvad havde dræbt hendes mor, det var det hun ville bruge resten af livet på, at finde den ting der dræbte hendes mor!