Magter dem IKKE mere - forældre! {{forumTopicSubject}}

Hvad ville I gøre, hvis i ikke magtede jeres forældre?

Her kommer et ''lille'' udklip fra mit liv.

- For ca 4 år siden, fik jeg lov at få min aller første pony. Selvfølgelig var jeg lykkelig, hvem ville ikke være det. Det er gået fint, men efter et års tid, synes de ikke jeg skulle have hest mere. De fik ikke rigtig opfyldt deres ønske, men de har ikke glemt det. For 2 år siden, blev mine forældre skilt, dagen før min fødselsdag. Jeg havde det MEGET dårligt med det, men folk sagde at det nok skulle gå, og at de jo bare boede hver for sig i stedet. Undskyld sproget - men det er da lige til at lukke op og skide i.
- Det var ikke en stille og rolig skilsmisse, for ALT gik udover mig. Har de et problem, truer de med at sælge hesten. Det gør de ca 3-7 gange om ugen, i nogle perioder, flere gange om dagen. Nå, men pga skilsmisse og det med hesten, har jeg både været igennem en masse med selvmordstanker. bla fordi mine forældre har gjort mange dumme ting, og det er ikke kun overfor mig. Tit har jeg boet ved min ridelære, fordi jeg ikke har kunne holde dem ud. Den krig de kører, er simpelthent forfærdelig. Selv Amtet og alle lærene/psykologerne har givet op med dem.
- Udover det, så bor jeg nu hjemme ved min far. Han synes ikke rigtig om det, da jeg ikke er glad her. Dog vil min mor heller ikke have mig boende. Hellere sælge hesten også betale 40.000kr, for at få mig sendt væk. Det skal lige siges at jeg ikke er en umulig teenager! Min far mener at jeg ikke kan gøre noget rigtigt. Menneskelige fejl er meget forkert, og gør man det, venter der selvfølgelig straf på en eller anden måde (Aldrig vold!) Han stiller meget store krav til mig, som jeg umuligt kan gennemfører. Han mener at jeg næste år, skal gå i skole helt inde i byen (en time med bus hver vej), få mig et job i hver dagene, passe begge mine heste, og selvfølgelig skal jeg være hjemme kl 18 til spisetid -.-' Det kan ikke lade sig gøre. Jeg magter da ikke så mange ting. Har droppet 10.klasse sidste år, da de simpelthent havde kørt mig så langt ned, at jeg næsten ikke magtede at være ude ved min hest. Min far drikker også, han er ikke alkoholiker - men tror han er på vej ud i noget..
- Min mor er nu meget flink, pinlig og gør de mest underlige ting - men okay. Kan desværre ikke enes med hende ret lang tid af gangen, da hun mangler et stof i hjernen som gør at hun ikke rigtig kan styre det på visse punkter - derfor bor jeg ved min far.

Har tit overvejet at flytte hjemmefra.. Men i en alder af 16 år, synes jeg måske bare det er for tidligt? Hvad ville I gøre?

Det kan godt være at det ikke lyder slemt, men folk der har fuldt mig gennem det her, er også først begyndt at forstå alvoren nu. Jeg har overhovedet ikke skrevet alt, men bare en lille del..

Skal holdes i en pæn tone tak! :o)