Blogger
Tilmeldt:
13. aug 2006 Følger: 157 Følgere: 175 Heste: 12 Emner: 1.027 Svar: 4.560
Rousseau - Emile Eller Om opdragelsen? {{forumTopicSubject}}
Jeg skal op i pædagogik senere idag, jeg har skrevet en opgave om Kant's tanker omkring opdragelse og dannelse kontra formåls paragrafferne i folkeskolen.
Jeg har i noget tid ledt efter hvilken retning jeg skal gå til eksamen, og er nået frem til jeg skal stille Kant op imod Rousseau, men jeg har svært ved at finde en tekst om hans tanker om opdragelse og dannelse (det fra Emile eller Om opdragelsen) så disse kan blive sat op imod formålsparagrafferne som en modsætning til Kant, hvor det stadig passer ind i.
Derfra skal jeg så videre gennem Schleiermacher, Dithler, Klafki, og det er der styr på.
Så er der nogle der kan gengive Emile eller Om opdragelsen i grove træk? eller har et godt link til et sted, hvor der står noget om det?
jan 2007
Følger: 62 Følgere: 60 Heste: 3 Emner: 9 Svar: 72
Kan du bruge dette?
En fortolkning af tekststykket har vel det formål at knytte delen (tekststykket) med helheden (Rousseaus "overordnede" budskab). Et overordnet formål med bogen om Emile var vel at levere en slags civilisationskritik gennem en analyse af opdragelsestemaet. Rousseau vender nogle af datidens selvfølgeligheder på hovedet. Eksempelvis var der en herskende tendens til, at se barnet som en skabning der skulle kultiveres og disciplineres, og hvor barnets egenvilje skulle knækkes. Nogle havde vel nærmest den opfattelse, at mennesker blev født "onde". Først gennem en hård religiøs opdragelse ville mennesket blive godt. Rousseau peger dog allerede i første sætning i bogen på, at mennesket fødes som godt, og at det er samfundet der ødelægger mennesket. Det er udgangspunktet, og tekststykket synes at henvise til netop denne grundholdning. Opdragelsen er dog fyldt med paradokser, som man også støder løbende på hos Rousseau. På den ene side er det ikke godt at opdrage, og på den anden side er opdragelse nødvendigt. Og sådan er det også med smagssansen. Den kan foragtes i opdragelsen - det er Rousseau modstander af. Den kan også benyttes som et middel i opdragelsen (hvilket giver associationer til den behavioristiske reinforceringsteknik). Opdrageren skal ikke kontrollere barnets smag, men opdrageren skal kontrollere gennem barnets smag. Det kunne være et eksempel på det, som Rousseau
kalder for "negativ opdragelse".
Blogger
Tilmeldt:
aug 2006
Følger: 157 Følgere: 175 Heste: 12 Emner: 1.027 Svar: 4.560
Det sidste er der i formålsparagrafferne, jeg syntes han tydeligt træder frem
Mennesket er godt i naturtilstanden
Barnet er uspoleret, den voksne, kan have dårlige påvirkninger
Opdragelse/dannelse sker gennem sanseindtryk, iagttagelse og erfaring
Mennesket er aktivt i erkendelses processen
Barnet skal udfordres, den voksne/underviseren, skal skabe rammer for udfoldelse og erkendelse
0-2 barnet skal være helt frit
2-12 indflydelse, læring gennem naturen og omgivelserne, (ingen læsning)
12-15 lysten til læring sker
15-18 bøger kan bruges
Videnskab skal ikke læres, men opdages.
Barnet er ikke lille voksen, barndommen bliver opfundet.
§1 Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Rousseau - Emile Eller Om opdragelsen?