Historien om Olga. {{forumTopicSubject}}

Her er første kapitel om Olga ..

1. Den vilde hest

For længe siden ude i marsken, boede der en ung pige ved navn Olga. Hun boede sammen med sine forældre og 5 søskende, i et lille falde færdigt hus. Hendes far arbejde på en stor gård tæt på, der kunne han lige tjene til at forsørge sin familie. Om efteråret hjalp rasten af familien med at tage roger op, da det gav godt. Hendes mor sørget for alt det der hjemme, så faderen ikke skulle ordne det efter en lang arbejdes dag. Om sommeren hjalp hendes mor med at vaske tøj i bækkene i marsken, men det var kun når dem på den store gård skulle have store vask. Der var mange af de fattige kvinder fra området der hjalp med at vaske, så de kunne tjene en lille skilling. For penge var noget af det, alle ikke havde meget af.
Olga var en meget dygtig og kreativ pige. Hun viste at hvis man skulle klare sig, måtte man hjælpe til. Hun tjente selv sine penge, til skolen og andet sjov. Hun hjalp en gammel mand med at rydde op og sådan nogen ting. Den gamle mand ved navn Manfred, boede på den gamle kro. Der var en masse gamle ting som bar skulle væk og nogen gange hvis Olga fandt noget hun kunne lide og Manfred ikke gad have det, tog hun det med hjem.
En dag hvor Olga gik hen til Manfred, hørte hun noget larme inde i den gamle kro stald. Det lød som nogen skrig, Hun tog fat i døren ind til stalden og åbnede den lige så stille. Lige foran hende i et af båsende, stod der en rødbrun hest og kiggede på hende. Olga kunne se i dens øjne at den var skræmt, den vente det hvide ud af øjnene og så meget opmærksom ud. Hun gik helt ind ad døren, for hun ville se nærmere på det store dyr. Den vrinskede og gik helt amok, hun gik tættere på og sagde roligt “rolig min ven jeg gør dig ikke noget”. da hun kunne se hele hesten, så hun at den var meget mager og havde en masse sår på hele kroppen.
Da hun havde kigget på den i noget tid uden at røre sig, åbnede døren og der stod Manfred. Han spurgte til hvad hun lavede der, “ jeg hørte bare nogen larme her inde og så ville jeg se hvad det var. Hvor har du den fra ?. Manfred fortalte hende at det var en hest han havde fået af en afdød ven, han viste ikke helt hvad han skulle gøre ved den. Den var jo alt for tynd til at blive slagtet og den var alt for vild til at han selv kunne håndtere den med sin dårlige arm. Olga tilbød sin hjælp til at gør hesten rolig, hun havde altid drømt om at kunne ride ture på en smuk hest ude i det fri.
Et par dage efter kom Olga over til Manfred igen, De gik ind i stalden til den rødbrune hest. Olga fortalte at hun havde fundet et navn til hesten, Den skulle hedde Lucky. Hun havde læst i en bog i skolen, om en mand der havde fundet en næsten død hund i en skov som han redet. Den kaldte han Lucky fordi det betyder heldig. Hun havde jo et stort håb om at hun skulle gøre hesten rolig og rede dens liv for at være skræm overfor nogen som ikke ville gøre den ondt.
Olga stod ved båsen og kaldte “Lucky kom her, jeg gør dig ikke noget”. Hesten kiggede underligt på hende som om den tænkte hvem taler du til, kan jeg stole på dig. Men efter noget tid kom den hen til hende og snuste til hende, men lige pludselig bid den ud efter hende og Olga faldt ned på staldgulvet. Hun tænkte nej det kan ikke passe, jeg skal nok vise den hest hvem der bestemmer, hun gik hen efter et tov og lavet en grime ud af det. Hun havde nemlig lært af sin far hvordan man gør når hun har hjulpet ham på gården med køerne. Hun åbnede lågen ind til båsen og gik ind, så lod hun Lucky komme til hende. Han kom hen mod hende og Olga tog stille arm om dens hals og lagde grimen på. Lucky blev bange og stejlet, så Olga røg ind på sidevæggen. Olga rejste sig op og tog fat i tovet som hun nu havde fået på hesten. Lucky så meget underligt på hende, den var meget nervøs og den var ret bange. Olga åbnede lågen og gik ud, Lucky gik med og da han kom ud stod han nærmest og danset fordi han var bange. Hun bandt ham på staldgangen og begyndte lige så stille og røre ved ham. Han var ikke helt tryk ved det, men på en eller anden måde nød han at det ikke gjorde ondt. Mens Olga rørte ved ham beroliget hun ham med at synge en af de salmer de havde lært i skolen, hun tog så en blød børste og aet ham stille med den. Lucky stod helt stille og nød det.
Et par uger efter Olga havde vundet lidt mere selvtillid, gik hun ind i boksen og kunne lige så stille få grimen på ham. Hun tog ham med ud på en lille fold bagved stalden og lukket ham der ud. Så satte hun sig på jorden og studeret den flotte hest løbe rundt af glæde om at være fri. Da Olga havde sat og kigget på Lucy i timer, kom han hen til hende. Han puffet til hende, så hun væltede ned i det høje græs. Hun tænkte Jubii han vil lege, så er der noget godt i ham. Hun blev så glad, at hun rejste sig og løb efter ham. Han var ikke rigtig bange mere og man kunne bare se den glæde i hans øjne. Manfred kom ud til folden og kiggede, han kunne ikke kende den hest han fik hjem for nogen uger siden.