At overtale min mor til en betydningsfuld ting. {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.


Vil lige starte med at sige: NEJ! jeg har ingen intentioner om at plage min mor til døde, jeg leder efter gode råd og fif's til vis jeg skal tage en alvorlig snak med hende. Så alle der i forvejen har en super dårlig holdning, og køre et eller andet hetz på mig som virkelig går over stregen, får en advarsel eller ryger direkte på filter.. Sorry to say, men så forstår i/du ikke den vigtige ting det er for mig.


Vil starte med begyndelsen:
Sidste år, den 7 november døde min bedste ven. Og når jeg mener bedste ven, så mener jeg ikke en dreng på 15 som jeg kendte i 3 år. Jeg mener virkelig min bedste ven, som nåede at bliver 61 år gammel, og som altid har stået mig mere nær end min far. Hans død var et kæmpe chok for mig, jeg vidste godt at han ikke var frisk og frejdig som han plejede at være, men jeg havde bestemt håbet på at han ville holde ivertfald 5 år mere. Gerne mere, ville så gerne have haft ham ved min side den dag jeg skulle giftes eller en anden stor begivenhed fandt sted..

Anyway, hans død har forandret mit liv radikalt, og har gjort mig mere ensom og deprimeret end nogensinde før. Jeg føler virkelig der mangler et stort stykke af mig, det er virkelig blevet slemt. Drømmer ofte om ham, taler om ham som om han stadig er i live, har ringet op til hans nr 2 gange hvor jeg helt havde glemt at han var væk..

Som sagt, han betød enormt meget for mig, tror aldrig nogensinde jeg finder en bedre ven. Jeg kunne tale med ham om ALT. Virkelig alt. Og han så aldrig skævt på mig, selvom vi ikke altid havde ens holdninger. Han var der mere for mig end min far var/er og jeg betragtede ham som min far på mange punkter..

Anyway, for ca 8 mdr. siden har jeg haft denne her drøm om at få en lille minde tattoo om ham. Jeg ved præcis hvordan den skal se ud, hvor den skal være, hvilke farver den skal være i og det hele - Dvs. 100% gennemtænkt. Jeg vil have den på indersiden af håndleddet, så jeg evt. kan skjule den ved et armbånd, langærmet trøje eller lign. Den vil betyde så fandens meget for mig, for den vil ligesom også være en måde at kunne smile når jeg mindes ham. Jeg ved det kommer til at gøre nas, men den smerte er ingenting i forhold til det jeg allerede har oplevet..

Mit problem er så, at min mor stejler så snart jeg nævner navnet 'tattoo'. Hun ved godt hvor meget min ven betød for mig, det er ikke det. Hun vil bare have jeg venter til jeg er 18.. Men så syntes jeg måske det er lidt .. For sent? Mit største ønske er at kunne få lavet den på dagen han blev fundet død, d. 7 november, dvs så det er et år siden han døde..

Den tattovering betyder bare så meget for mig at få lavet, er helt sikker på det ALDRIG bliver noget jeg fortryder.

Hvad gør jeg?

Knus, Louise.