Lad ridning blive følelse {{forumTopicSubject}}

Lad ridning blive følelse

Gennem tiderne i ridningens historie, har mange mennesker, både mænd og kvinder, gennem deres heste vist verden hvilke utrolige ting man kan opnå gennem tålmodighed og belønning. De har inspireret mange af os til at drømme om for samme heste-sans og evne som de havde tillært sig på en næsten magisk vis. Som om de kunne føle hesten i deres sjæl, blive et med hesten på en vis der synedes at være uden noget besvær for rytteren.

Denne fantastiske kvalitet de besad som ryttere viste os hvordan de kunne kontrollere et meget stærkere væsen, uden at betvinge det, uden af besudle dets frie væsen. Det inspirerede os til at lære fra dem, gennem deres imponerende arbejde med deres heste. Men mange af os forstod ikke det de efterlod os.

Gennem tiden, kun nogle af os forstod, derfor er der så mange af os idag der føler os fortabte eller fanget i vores træning, som om hesten modarbejder os. Vi bruger mange penge på at købe udstyr, mens vi tror det vil ændre hesten, og gøre den til en bedre hest, mere lydig, bedre samlet, mere frigjort. Vi køber bøger og læser dem med stor enthuisasme mens vi tror vi vil få succes som rytter og blive i stand til fuldt ud at graspe hestetræning og hestens sind. Men vi glemmer en vigtig ting, at kunne træne vores heste i praksis. Selvom vi læser en masse omkring heste, gør det os ikke vise, det gør os blot kloge på omkring hvad andre synes omkring heste. Hvad andre føler om dem, og hvordan de ser dem, og træner dem. Og selvom vi bruger det samme udstyr som vores inspirerende mestrer, gør det ikke skolingen og træningen lettere eller hurtigere. Heller ej, gør det os mere korrekt end vores medryttere.

Hvis vi ikke lære at føle hvad vores gamle mestre skrev ned for os, kommer vi aldrig til at blive gode ryttere, Så kan det være ligegyldigt om vi får en god underviser, hvis han ikke kan få os til at føle hesten, kan vi ikke lære hvad der er vigtigt, og hvad vi har brug for at gøre i fremtiden. Hvis den frie fugl aldrig lærer vinden at kende, og hvordan den kan bære ham, vil han aldrig flyve. Hvis vi ikke lære at føle hesten, hvordan hesten tænker, hvordan den bær os modigt, hvordan den lader os gøre hvad end vi vil med den, vil vi aldrig ride, vi vil kun blive båret. Vi må acceptere hestens primitivitet, selvom den er langt mere intelligent end os på det punkt, den føler altid os, den kender os, og den vil altid være ærlig.

Når den føler vi genkender den, og acceptere den, vil han ikke bare lade os blive båret, men den vil lade os ride. Hvis vi føler hesten, og ridningen, ved vi at hesten aldrig er stædig eller doven. Ridning er ikke avl, gangarter eller udstyr, heller ej er det omkring hvem der dominerer hvem, og respekt. Det er omkring følelse, om at give sig selv til hesten, lade den undervise dig, imens du guider den til at lære hvad du vil have den til. Alle heste besidder store evner i sig selv, men ikke enhver rytter har evnen til at lære den at vise det. Det er derfor en rytter altid bør være ydmyg, for en rytter bør ikke tvinge en hest til at gøre hvad rytteren vil. Hesten må lade ham gøre det.

Ridning er at acceptere, tålmodighed, belønning og forstærkning, motivation, kreativitet, individualitet, styrke og tilgivelse, ikke bare til hesten, men også til din egen udvikling som rytter. Alt begynder med en følelse. Følelse er en vigtig nøgle til ridning, så vigtig at den kan stå alene, men ridning kan ikke stå alene uden den.

Vores drømme vil altid være vores muligheder.

skrevet af Fleur Penter.