Rideulykke (STÆRKE BILLEDER)

6.547 visninger | Oprettet: 30. apr 2009

Min veninde Rikke og jeg, skulle sidste år i Maj ud på det vi troede ville blive en rigtig hyggelig skovtur med hestene. Vejret var godt og det hele kørte bare, hun red på en rideskolehest Chanell, og jeg på Ian.
Turen var også rigtig sjov, vi hyggede os og hestene var glade. Men da vi var ved at være ved enden af skovstien ville vi lige tage en sidste galoptur. Desværre bliver Ian utrolig glad og vil op på siden af chanel, men det var hun ikke med på, Så Chanel sparkede ud efter ham, desværre for mig ramte hun ikke Ian, men mig. Lige på knæet.
Jeg råbte stop stop til Rikke, og vi fik bremset hestene. Mit højre ben var som lammet, og det gjorde forfærteligt ondt, som et albuestød, bare meget værre. Jeg kunne godt mærke der var noget helt galt, så Rikke ringede til efterskolen (som vi boede på;) og sagde de nok skulle komme ud med krykker for der var sket en ulykken. Vi skridtede resten af vejen hjem, og det var som om mit ben bare blev tungere. ..og tungere. Der begyndte også at komme blod på mine ridebukser, lige ved knæet. Ret meget, men heldigvis var vi snart ved skolen.
En lærer tog imod os, og jeg kom ned fra Ian. Rikke og nogle andre tøser sadlede af mens jeg humpede på krykker ind på lærerværelset. Her fik vi taget mine bukser af, og jeg så et langt snit hen over mit knæ, som gik helt ind til knoglen. En lærer fik ringet efter en taxa som kunne køre mig til lægevagten, han troede jo bare det skull syes. I mellemtiden fik jeg ringet til min mor, som straks kørte fra Aalborg, (efterskolen er ved Thisted). Jeg begyndte at få det rigtig dårligt, og læreren sagde jeg var helt hvid i hovedet. Jeg begyndte at få koldsved, og selvom det ikke var det jeg havde mest lyst til, fik de lokket lidt juice i mig. Endelig kom taxaén, og jeg ville gå på krykker ud til den, men ligemeget hvor meget jeg prøvede kunne jeg ikke bevæge mig fremad :/ Så de var nødt til at bære mig ud i den. Vi kørte ud til lægevagten, hvor jeg blev sat i en kørestol og så ellers sat i kø. Det var enormt surt bare at sidde der uden at kende nogen som helst, for det tog jo lidt tid for min mor at køre derover.
Mens jeg ventede, kom en mand og hans datter forbi og han sagde: Gud hvad har du lavet? Jeg forklarede ham det, og han sagde : Det der bliver jo aldrig til et knæ igen! -okay tak for opmundring?. Men endelig kom min mor, netop som jeg blev kaldt ind. Lægen startede med at rense det (AV) og derefter skulle han se om jeg kunne bøje det, men det var total låst fast. Han sagde at han havde mistanke om at knæskallen var brækket, og ville derfor gerne sende mig videre til Aalborg sygehus. Jeg fik lidt gigtpiller og så kørte vi mod Aalborg.
Turen var lang, især fordi det gjorde ondt, og det hævede enormt meget. Men endelig ved en 3 tiden om natten var vi ved sygehuset. Jeg blev lagt op på en seng, og kørt på en stue. Her rensede og tjekkede de det, først fik jeg heldigvis noget morfin så jeg ikke havde så ondt. De sendte mig herefter til røntgen. Og ja, i kan jo se på billedet at det ikke så alt for godt ud ;)
En læge kom og snakkede med mig, og jeg skulle opereres akut, da der var stor chance for infektion.
Jeg blev opereret ved en 4-5 tiden om morgenen, hvor de satte 2 stænger igennem skallen, og så et ottetal omkring.
Da jeg vågnede igen næste morgen/formiddag var jeg total smadret. Jeg havde sindsygt meget kvalme fordi jeg åbenbart ikke så godt kan tåle stærk morfin. De næste dage lå jeg faktisk bare i sengen, jeg kunne hverken spise drikke eller rejse mig. Men ja, jeg skulle jo op. De første mange gange jeg forsøgte endte dog bare med at jeg brækkede mig og blev total svimmel. Grunden til det var morfinen, og at jeg havde mistet rigtig meget blod.
Lige så stille blev det dog bedre, og jeg begyndte at kunne rejse mig, gå lidt med stativ, og senere krykker. Der kom også en fysioterapeut der skulle hjælpe med at gå igen.
Efter ca en uge på sygehuset, skulle jeg overflyttes til patienthospital chagall, grunden til jeg ikke kom hjem, var at jeg skulle have rigtig meget medicin (se evt. billede).
Men hverken på sygehuset eller hotellet kunne jeg spise eller drikke noget, så jeg endte med at tabe mig 7-10 kg på de to uger jeg var der.
Først da jeg måtte komme hjem begyndte det at blive lidt bedre. Jeg skulle gå med en kæmpe skinne i rigtig lang tid, 3 måneder. hvor jeg slet ikke måtte bøje mit ben.
Derefter kom den LANGE kamp med at kunne bøje og bruge det igen. Det har taget mange timers fysioterapeut, og været utrolig hårdt. En simpel ting som at komme ud af sengen kunne jeg ikke uden hjælp.
Først efter meget lang tid begyndte jeg at kunne gå, havde også mistet 5 cm muskler på benet, og der går mange mange år før de igen er opbygget.

Det er nu ved at være et år siden, og jeg brækkede desværre lårbenet i august, så først nu er jeg begyndt at kunne løbetræne en lille smule. Stadig halter jeg engang imellem..

SÅ PAS PÅ DERUDE DRENGE OG PIGER:...
det kan også gå galt for jer :)