{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Arabisk fuldblod (OX) Ørkenfræseren - Copy OX [Himmelhest] 2001

5.555 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Frida N
Kvinde | 26 år | Oprettet: 22. dec 2008


Arabisk fuldblod (OX) Ørkenfræseren - Copy OX

Fødselsår:
2001
Højde:
157 cm
Temperament
Copy er en utroligt venlig hest, som er meget opmærksom på hvor ens grænser går. Han kan godt finde på at tigge lidt, men han bliver ikke påtrængende - i stedet holder han afstand og prøver bare forsigtigt at nulre med mulen i håb om at der falder noget af til ham. <3
.. Pånær når han tigger hos mig, så giver han den hele armen :D
Han var meget rolig og reserveret omring fremmede i lang tid, men har nu så meget selvtillid at han bare kommer hen og vil snakkes med. Især hvis han er på banen med en han ikke kender, så giver han den bare alt han har alligevel! Det er så fedt at se at han endelig er kommet mere ud af sin skal <3
Gangarter
Hans skridt er med tiden blevet rigtig god og taktfast. Han er let at samle sammen uden at ødelægge rytmen. og har aldrig tendens til pasgang pånær hvis han er nervøs og bange.

Traven er nok den gangart som har udviklet sig mest i den tid jeg har haft ham! Fra korte, hurtige skridt til en god, "fyldig" trav. Han har altid været svær at sidde på på grund af hans kæmpe rygsving, men han har lært at kontrollere sin krop. Især på tur tager fanden ved ham, og han får en kæmpe trav! :P

Hans galop er uden tvivl hans bedste gangart! Han tager lange skridt men er også nem at korte ind og samle sammen. Han har en rigtig fin samlet galop når det lykkes helt. Som mange andre arabere vil han rigtig gerne bruge halsen som balancestang, både på godt og ondt, men han er efterhånden ved at lære at bruge måsen lidt mere i stedet :P
Stævner
DRESSURSTÆVNER
Internationale stævne DSAH Vilhelmsborg 2012
LC2 - 55%
LC3 - 58%
Internationale stævne DSAH Vilhelmsborg 2013
LC3 - 52%
Aalestrup Naturefterskole elevstævne 2013
LC3 - 62,70%
Aalestrup Naturefterskole ANE Cup 2014
LC3 - 70%
LB1 - 60,66%

DISTANCERIDNING
2012
Langesø Ridtet - LC gennemført
Isenbjerg Ridtet - LC gennemført

2013
Ribe Ridtet - LC gennemført
Molsridtet - LB 3. plads

2014
Aaskov Ridtet - LB gennemført
Sydfyns Ridtet - LB diskvalificeret pga. fejlridning
Blaabjerg Ridtet - LB gennemført
Rømø Vadehavsridt - LB gennemført, hidtil hurtigste ridt! :D Red 12,2 km/t

I 2016 (mener jeg) red vi Mols Bjergeridtet hvor vi desværre måtte trække os da han ikke kunne magte opgaven efter en lang periode med vægttab grundet orm.

I 2018 gik han officielt hans sidste stævne med Frøya Rakvaag, nemlig Isenbjegridtet i en lille LC (18km) hvor han desværre også blev diskvalificeret grundet halthed. Han syntes ikke det var sjovt længere.
Siden har vi givet en opvisning på Ry Rideklub til deres årlige Hestival hvilket helt klart var en success!

Kommende:
Ry Hestival 2019
I 2020 planlægger jeg at skulle vise ham til DSAHs nationale show i en amatør-vallakklasse.
Stamtavle
Far: Monograf OX
Mor: Chopiniana OX
Farfar: Monogramm OX
Morfar: Chopin OX

http://www.allbreedpedigree.com/copy6
Køn
Vallak.
Bemærkninger
14/12 - '11 fik jeg Copy. Han kom om eftermiddagen med lastbil helt fra Sjælland. Det blev uden tvivl den mest betydningsfulde dag i mit liv, jeg vidste det bare ikke dengang.
De første uger gik med longering, let ridning og lidt mere longering - han havde ikke været brugt i omkring halvandet år, så han havde en masse energi han ikke vidste hvordan han skulle komme af med, så han løb rigtig meget og var meget nervøs anlagt, så skulle vi starte forfra med al form for ridning. Vi har da også haft vores kampe hvor jeg egentlig ikke gad ride mere fordi han var "dum" og jeg ikke forstod ham. Jeg græd hver gang jeg havde redet, besøgte ham ikke så meget længere og ville egentlig bare skille mig af med ham igen. Men jeg fik ikke lov til at give op på ham - heldigvis.
I sommerferien 2013 fik vi hjælp med noget trailerlæsning af ejeren af det sted han stod opstaldet. Hun gav mig nogle rigtig gode tips jeg fik rigtig meget ud af, som skulle hjælpe mig med at få ham til at lystre mig. Og ikke bare når jeg lige huskede det, nej. Hvér gang. Uden at være hård. "Du skal kun være lige så hård ved hesten som den er ved dig," fik jeg af vide - og den sætning har hjulpet mig virkelig meget.
I dag (start 2014) er han en helt anden hest, jeg kan gøre alt med ham og han vil følge mig gennem alt. Jeg har haft ham i to år, men egentlig ikke rigtig kendt ham før nu. Utroligt, hvad der er sket på så kort tid! Vi har redet 45 km til en 3. plads, lært tricks - smile, kysse, spanske skridt, ligge, stejle og mange flere!
Vi kan ride uden sadel i alle gangarter, hvilket han aldrig havde prøvet før jeg fik ham. Han har lært at springe, som han har været meget bange for.
Vi kan udøve ting i liberty, da jeg har fået knækket koden til ham! Den største gave jeg kunne ønske mig.
Den bedste ven og partner man kan få. <3

(Septemper 2015) I løbet af det sidste halve år, er der sket en radikal udvikling! Vi har fået styr på løsarbejde, og jeg har fundet nøglen til at lege med ham, men stadig holde forbindelsen! Vi er ved at lære at ride uden hovedtøj, og generelt bare ved at lære hinanden at kende på et endnu dybere plan.

November 2017
Sjovt at læse tilbage på det jeg har skrevet her.. :P Der er sket så meget med os henover sommeren, og det er gået op for mig at jeg slet ikke har kendt ham, og slet ikke har behandlet ham som man behandler sin bedste ven. Men man kan altid være bagklog!
Vi har forladt den traditionelle vej og begivet os ud på vores eget eventyr. Han får lov til at udtrykke sig på måder jeg aldrig har turdet at lade ham - han er lidt sin egen, og dét der med at slippe kontrollen, sådan rigtigt, har været rigtig svært. Men her er vi, tættere end nogensinde.
Det meste af vores arbejde udvikles gennem leg og "show-off" - naturlige bevægelser, som opnås ved at sige JA til alt han tilbyder, som kræver en indsats af ham, og som ikke er indlært på forhånd, men derimod bevægelser han selv finder på. Og nu er han mere motiveret og villig end han før har været!

Oktober 2018
Copy og jeg har givet vores første rigtige opvisning i Ry til deres årlige Hestival, på trods af lidt on/off arbejde i september og praktisk talt ingen ridning.. Det er noget jeg længe har drømt om, men aldrig helt har turdet og aldrig helt har vidst hvordan jeg skulle komme i gang. Så da muligheden kom måtte jeg bare springe til!
Efter vores drastiske ændring i træning og samvær vidste jeg at jeg ikke ville kunne lave et program eller koreografi, for vi gør netop bare det som falder os ind og som føles rigtigt. Så det var med lidt spænding at jeg meldte os til, uden helt at vide hvad jeg ville gå ind til.
Men det seneste års "træning" har forberedt os på sådan en situation. Vores sessioner er efterhånden blevet et helt show i sig selv, så det var da intet problem at gøre det samme foran et publikum :P I min spænding glemte jeg dog at vise nogle af vores sikre øvelser, men det må komme næste gang. Han var simpelthen SÅ dygtig og var bare PÅ mig, selvom han aldrig har optrådt foran et publikum før. Men han nød det virkelig, han var henne og hilse på en gang og tog virkelig imod publikums energi. Han var naturligvis også lidt nervøs i starten og holdt sig meget til mig, men jeg kunne også mærke på ham at han bare nød det. Jeg håber virkelig at kunne få den mulighed igen!
Det er fedt at vi nu er nået til et sted hvor jeg egentlig ikke behøver at lære ham en masse. Han reagerer på mit kropssprog og mine signaler og tilbyder det han enten selv finder på eller det han tolker fra mig, også selvom det ikke er noget som er indlært. Det har givet os uendelige muligheder for bevægelser og øvelser!

Nu, knap et år senere, skal vi snart afsted igen. Og jeg glæder mig SÅ meget! Han har været lidt on/off grundet flytning, og at jeg har fokuseret mere på Pelee for at få ham klar til stævnerne, men han er simpelthen så glad for at lave noget. Oftere og oftere tilbyder han mig en tur på ryggen af ham, hvor han gerne viser både galop, spansk trav og stejl. Galoppen har vi ellers kæmpet med, for han har ikke syntes at det var fedt uden sadel. Jeg er begyndt at træne ridningen helt uden udstyr - så heller ingen cordeo - for det kunne være fedt at vise til showet. Han ved nemlig godt at når jeg ikke har noget på ham, så kan han gøre hvad han vil :P Og så finpudser vi nogle øvelser og træner mere styrke. Han kan snart lave en rigtig fin galoppirouette!
Han nyder "pensionslivet" med masser af sjov fra jorden og en tur ud i det blå ind imellem <3 Selvom han mangler sin lillebror virker han glad, og det er jo det vigtigste.
Kommentér på:
Arabisk fuldblod (OX) Ørkenfræseren - Copy OX
Annonce