{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Irish Cob Nydal's Dark Knight of Sorcas [Tidl. hest] 2016

1.567 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Emma Siv
Kvinde | 26 år | Oprettet: 30. dec 2011


Irish Cob Nydal's Dark Knight of Sorcas

Fødselsår:
2016
Højde:
Forventet 145 cm i stang.


Målt D. 11/04/17 til 132 cm i stang.
Målt D. 30/07/17 til 135,5 cm i stang.
Temperament
Sorcas har altid været meget tillidsfuld og man har kunne gøre alt med ham fra dag 1 af. Han er bliver ikke bange for noget - han siger intet til biler, han går lige op i hestetraileren, og der er da heller ingen grund til at panikke over en flyvende presenning.
Meget cool fyr i det hele taget!
Gangarter
Skridt
Trav
Galop
Stævner
Nej.
Stamtavle
Mor: Nydal's Sheenagh

Far: Coates Teddy Boy
Køn
Vallak D. 01/05/17
Bemærkninger
Født: D. 15/04-2016
Farve: Smokey black
Kælenavn: Socs

Sorcas er min aller første egen hest, og betyder utroligt meget for mig.
Jeg så ham første gang d. 25 juni 2016, da han kun var 2 måneder gammel. Jeg faldt pladask for ham! Ikke at han var specielt køn, da det regnede og hans pels var helt våd, og så var han i gang med at fælde sin følpels, men den måde han bare kom direkte hen til mig og forlangede at skulle nusses, kunne jeg slet ikke stå for. Samtidig virkede han til allerede at hvile meget i sig selv, hvilket var meget imponerede ifht hans unge alder. Menneskene omkring ham var også virkelig søde, og jeg fik et rigtig godt indtryk af hvordan de omgik hestene til dagligt, som var på en rolig og kærlig måde, hvilket betød meget for mig, da det klart ville præge Sorcas i fremtiden.
Samme dag var jeg ude og kigge på to andre heste - et andet føl og en plag, men jeg havde egentlig allerede besluttet mig for at det skulle være Sorcas, da mig og min mor kørte derfra. Dog skulle jeg være helt sikker før jeg ringede og sagde at jeg gerne ville købe ham, så der gik 3 dages tænketid med det, men så var jeg også 100% sikker på at det skulle være ham.

Hans avlere var rigtig søde, og sagde til mig at jeg måtte komme og besøge ham lige så tit jeg ville, men det var dog lidt svært for mig at komme jævnligt da de bor i Jylland og jeg på Sjælland, men jeg var der over i en uge i sommerferien 2016 og i nogle weekender indtil jeg fik ham hjem i februar 2017. Og selvom Sorcas er flyttet hjem til mig nu, har de sagt til mig, at jeg stadig gerne må komme og besøge dem, hvilke jeg stadig gør!

Jeg havde først mulighed for at få ham hjem før d. 1 februar 2017, da han var 10 måneder gammel, da vi ikke havde fået lavet folden, hjemme på gården på det tidspunkt. Planen var egentlig at han skulle have stået på min daværende skole i Roskilde (RTS), da jeg boede der. Men han stod der ikke så lang tid der, da jeg ikke syntes at forholdene var specielt gode. Så vi fik lavet folden derhjemme i vinterferien 2017, hvor han flyttede ud lige efter den blev færdig, og har stået der sammen med sin fætter, Spencer, lige indtil jeg flyttede både ham og Spencer til Jylland d. 11/05/2019.


Da jeg mødte Sorcas første gang, hed han Nydal's Dark Knight, men jeg fik lov til at give ham et navn mere, da jeg ønskede at han skulle hedde Sorcas, som på Irsk betyder cirkus. Heldigvis var hans pas ikke lavet endnu, så han kom til at hedde Nydal's Dark Knight of Sorcas.

Jeg har valgt at sælge Sorcas, da jeg føler at han kunne være gladere sammen med en anden, og jeg har fundet det helt rigtige hjem til ham, hos en familie, hvor han kommer til at bo på deres gård, sammen med en anden Irish Cob og en Shetlandspony. Det har været den hårdeste beslutning jeg nogensinde har skulle tage, og jeg har været over 1 år om at tage den, men det er det helt rigtige for Sorcas, og selvom jeg hele tiden græder over det og det gør ondt, så ved jeg at jeg har gjort det rigtige for ham. Og jeg kan jo komme og besøge ham!

Han flyttede d. 10 september 2019, og han trives rigtig godt i sit nye hjem! Jeg glæder mig til at komme og besøge ham i fremtiden.

...

Jeg var i efteråret 2019 henne og besøge Sorcas i hans nye hjem, og blev mødt af den gladeste lille fyr! Jeg fortryder på ingen måde mit salg, og valget af hjem han er kommet ud og bo hos! Jeg følger med på facebook og får jævnligt sendt billeder og en opdatering på hvordan han har det. Det er så dejligt at blive bekræftet i, at jeg har taget den helt rigtige beslutning, for Sorcas!
Kommentér på:
Irish Cob Nydal's Dark Knight of Sorcas
Annonce