{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Aslan 2017

748 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Laila K
Kvinde | 49 år | Oprettet: 12. jun 2014


Anden særlig race Aslan

Fødselsår:
2017
Højde:
Sluthøjde ca. 148 cm
Temperament
Roligt
Gangarter
Fine, lidt korte. Efter at vi har arbejdet intenst med det er de nu ikke længere korte. han træder i eller over ved hvert skridt han tager :)
Stævner
-
Stamtavle
Ingen. Født 2. juni 2017

Mor: Flicka - brun Nordsvensk Skovhest, højde ca 155 cm
Far: Valdemar - gul Fjordhest, højde ca 145 cm

Mor er en rolig, rar hest. let reserveret. Far er den type der helst skal kravle op i lommen på dig. Han er SÅ sød :)
Køn
Vallak
Bemærkninger
30. marts 2021

Idag er en stor dag. Da jeg købte Aslan, var det med tvivlen om, om jeg nogensinde kom til at ride igen. Jeg har KÆMPET i de 3 år jeg har haft ham, for at denne dag skulle komme. Og den kom idag. jeg har for første gang redet på tur på ryggen af min elskede basse. Godt nok kun ½ time, men med en skøn ridemakker, fantastisk vejr og verdens mest cool hest. Vi red endda igennem byen! Ikke et øre vippede han.

Der er lang vej endnu og jeg opnår aldrig min rideform igen, det ved jeg. Men hvor var det fantastisk at sidde på ryggen af ham ude i naturen.

Aslan er kommet på skarp kur. Dyrlægen mener han vejer for meget. 150 kg faktisk! Så nu er han sat på vitaminer, 0 foder og træning hver dag. Og det har allerede hjulpet :)

21. januar 2021

Aslan har nu stået på Hjorthgården i ca ½ år. Den BEDSTE beslutning ever jeg tog der. Jeg var glad for den forrige stald, gode hestevenner og søde piger, men det her sted er bare fantastisk. Der er det bedste sammenhold og bare totalt styr på tingene :)

Aslan er kommet godt i vej. Han har haft rytter på i longe en del gange og de sidste par gange i alle gangarter. Han kan skridtes rundt alene og er helt styrbar. Og man kan lave kunstner på ryggen af ham - han vipper ikke et øre.

Det er min datter der har været mest på ham, men jeg har også selv skridtet kort på ham - fed følelse endelig at sidde på sin egen hest :) Og så har han desuden fået en part - verdens bedste Natalie - som i forvejen er i stalden og som knuselsker ham. Det skal nok blive rigtig godt.

Aslan har også været med både mig og Natalie på tur sammen med andre heste og han er bare SÅ cool med alting. Vi har også været oppe i byen, det elsker han. Han kigger bare på ALT med stor interesse og skal helst hen og snuse til det hele.

Og så er han en rigtig drengehest. Han ELSKER store maskiner. Især gummigeder er et stort hit. Og de kan køre ½ meter fra ham, frem og tilbage, han kigger bare henført på dem :)

3. august 2020

Der er sket vældig meget med Aslan de sidste 9 mdr. Han har vokset sig endnu smukkere. Er ikke så meget en drengerøv mere og tager bare alt i stiv arm. Han er virkelig lærenem og ikke bange for noget som helst.

Han går rigtig fint i longen. Han er jo en ret kort hest, så da vi startede var hans skridt meget korte. Det har vi arbejdet rigtig meget på og han træder nu virkelig godt ind under sig og har en energisk skridt.

Han er tilvænnet trense og sadel og har haft rytter på flere gange i longen i skridt og i trav og med egen styring. Det er gået SÅ fint :)

Og nu blæser der nye vinde. Om en måneds tid flytter han nemlig stald. Pga mit helbred er jeg afhængig af at skulle have en part til ham og der hvor han er nu, er der dårlige muligheder med offentlig transport. Så jeg har fundet et sted med gode busforbindelser, der også passer bedre til os begge. Knap så meget græs til den nøjsomme hest, virkelig gode ordnede forhold med masser af god plads ude og inde, nyanlagt ridebane samt virkelig gode turmuligheder. Så det bliver bare godt :)

28. oktober 2019

Aslan udvikler sig stadig godt. Han er blevet en stor knægt efterhånden og virkelig buff :) Han får mest lov til at gå og hygge sig og bliver striglet og longeret. Han er det sødeste væsen. Når jeg kommer ud til ham og han går langt oppe på folden, kalder jeg bare på ham. Så løfter han hovedet, vrinsker og kommer travende helt ned til leddet. Det er virkelig luksus :)


6. februar 2019

Aslan blev kastreret i august og har nu stået på Stald Skovlund siden 11. september 2018. Han blev introduceret stille og roligt til flokken. Han gik først sammen med ejers nye pony. De 2 bondede på et kvarter! Senere kom en mere ind til dem og det gik fint. Til sidst blev de lukket sammen. Det gik bare så nemt og han blev hurtigt venner med dem alle sammen. Nu går de 6 vallakker sammen og det fungerer bare til UG.

Aslan livede gevaldigt op efter lidt tid, det var SÅ godt for ham at komme ud blandt andre store heste og de har masser af plads og leger konstant :)

Han udvikler sig rigtig godt. Han er utrolig nem at arbejde med, tager alting med ophøjet ro og nysgerrighed. Han elsker at blive striglet og hygget om, er dygtig ved smed og dyrlæge og meget nem at træne.

Vi går ture og arbejder på banen med forskellige øvelser. Han er dygtig i longe i alle gangarter, kan vende på kommando og komme ved indkald. Han reagerer rigtig fint på hjælpere fra jorden og kan bakke, vende, gå frem og stå på kommando - også når jeg går fra ham. Kan stå på staldgangen ubundet. Han er totalt ligeglad med at man stiller en skammel ved siden af ham og lægger sig ind over ham. Og han elsker at gå med på tur :)

3. juli 2018

Jeg var i går ude og se det sted jeg havde tænkt på skulle være Aslans nye hjem. Og det var en utrolig positiv oplevelse. Det var et rigtig dejligt sted og opstalder var utrolig sød. Vi havde meget den samme indstilling til tingene og der var styr på det. Og en dejlig stemning. Så jeg glæder mig helt vildt. Både på Aslans vegne - at han får mere plads (han skal i løsdrift) - der er gode store marker, og at han får nogle nye store venner. Og på egne vegne også. Det skal nok blive hyggeligt :)

Nu skal han vaccineres, have ormekur, pas og chip, tjekket tænder og kastreres og så have noget ro nogle uger inden han skal afsted. Det bliver mærkeligt at han ikke står lige uden for døren mere og vrinsker når han ser mig og jeg vil savne at han er her, men jeg glæder mig rigtig meget til at få ham afsted. For så kan jeg køre afsted efter det og tiden er helt vores egen. Der er kun 5 min i bil, så det er dejligt :)

1. juli 2018

Jeg har nu haft Aslan i ca ½ år. Og jeg har ALDRIG haft en hest som ham. Han er fuldstændig fantastisk! Han er utrolig nem at omgås, er SÅ sød og kærlig, siger intet til at være alene og er nysgerrig overfor nye ting. Jeg kan tage ham fra folden, gå tur med ham, tage ham ind og binde ham, strigle ham, ordne hove og hale og gå fra ham og han er totalt kold.

Han ELSKER at blive striglet, det er bare det bedste han ved. Og elsker at stå og hænge og blive nusset. Han er glad for mad, men nem at fodre på og vokser pænt til. Han har mosaik i pelsen og den har en flot gylden farve. Han har masser af hår - og vildtstriber på benene. Han er bare det bedste køb ever <3

16. februar 2018
Ikke nemt at være ny hest i stalden. Aslan slappede betydeligt af da de små kom over som naboer og torsdag tænkte vi at de skulle et par timer på fold. Først ud med Callisto (hingst 4 år) og så tog vi Nicki (vallak 24 år) og Aslan ud. Aslan gik fornuftigt, han er jo ikke vant til at gå i snor, så vi måtte lige tage en del runder, men han hverken kiggede eller var nervøs for noget.

Ind på folden, det gik fint. Indtil Callisto syntes han ville lege med den nye hest. Så han løb efter ham og nappede ham i bagbenene og Aslan satte i løb. Og så ikke hegnet før det var for sent. Gennem hegnet, tilbage, gå lidt i panik og løbe fremad - og gennem leddet! Og så løb han lidt rundt der og var forvirret. Han stak ikke af, men gik bare rundt og lidt efter kunne jeg gå lige hen og tage ham. Og så stak de små af. For fuld skrald ned over marken. Aslan stod bare og trippede lidt. Jeg satte ham i stalden og så måtte vi på ponyjagt.

Vi fik hold i Callisto ovre ved naboen og han fik vrinsket Nicki med hjem. Ind med Callisto, få fat i Nicki, ind i boksen. Lave hegnet, sætte hvid snor hele vejen rundt og markere på hegnet og så ud med Nicki og Aslan igen. Aslan var let nervøs over at skulle ind på folden, men lod sig overtale og de gik fint sammen i nogle timer.

Han er generelt SÅ nem. Er meget madglad, men venter pænt til jeg hælder op, er rolig og sød og finder sig gerne i at blive børstet. I går lykkedes det ham at gå ud af boksen, så trissede han op for at se hvad min kæreste lavede, trissede ned og hilste på ponyerne og ind i sin boks igen. Ingen flagren eller renden rundt. SÅ rolig og afslappet. Han er fantastisk <3

12. februar 2018
Svær start for Aslan. Han har været SÅ ked af det og ville bare gerne hjem. Hans staldkammerater stod lidt oppe af staldgangen overfor og vi regnede med at det var fint, men det var det ikke. Aslan var bare ulykkelig og forsøgte flere gange at komme ud af boksen, stressede rundt og svedte. Så det endte med at vi tømte boksen ved siden af for de 100 halmballer og satte de 2 små ind ved siden af. Så håber vi det hjælper.

Men sød er han, vi har hygget gevaldigt i dag, nusset og børstet man :)

11. Februar 2018
Så kom dagen hvor Aslan kom hjem. Vi hentede ham sammen med et hold naboer og deres Nordbagge og trak ham hjem. Ikke helt gnidningsfrit da han er HELT rå. Han har aldrig været skilt fra sin mor eller blevet trukket med.

Men han gik faktisk pænere end forventet og kom hjem i boksen. Han var noget ked af det, men vrinskede blot lidt og gik lidt rundt. Jeg er sikker på at han nok skal falde godt til. Han virker meget rolig og nem at omgås

Oktober 2017

Aslan er vores nye hest som kommer hjem d. 11. februar 2018. Jeg har fulgt ham siden han var blot et par måneder gammel, da han bor hos en nabo, hvor begge forældre også bor.

Han har den smukkeste og reneste guldfarve, med en svag ål i en tone mørkere. Han skal nok blive en smuk robust dreng. Han er godt bygget og bliver en kraftig hest.

Aslan er en meget rolig dreng, lidt tilbageholdende og en knægt der gerne går lidt sine egne veje iflg. avler :) Glæder mig til at få ham hjem.

Flere billeder følger når han er kommet hjem
Kommentér på:
Anden særlig race Aslan
Annonce