{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Anden særlig race Falco "Falafel" 2015

935 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Anden særlig race Falco "Falafel"

Fødselsår:
2015
Højde:
152
Temperament
Mild og underdanig - han er tydeligt den laveste i hirakiet
Gangarter
De ser fine ud men stadig uafprøvet
Stævner
12.05.21
Aftenstævne ved LSP - spring
Metode B0
To fejlfri runder

28.07.21
Aftenstævne ved LSP - dressur, sløjfeklasse
LD1: 63,611%
LD2: 64,524%
Stamtavle
Ingen - han er et dejligt prikket gadekryds
Køn
Vallak
Bemærkninger
Falco ejes af min mand - så det er egentlig lidt af en investering. En dårlig en af slagsen ;) Men han er en god hest og jeg glæder mig til at komme i gang med ham!

30. juni 2019
Falco kom hjem til Lolland efter en lang tur i lastbil fra Nordjylland af.. og her er historien:

Vi havde egentlig været i Jylland af andre årsager men valgte at kører nordpå og kigge på ham, bare fordi .. (fordi jeg har en fantastisk overtalelsesevne!) Han stod hos et sødt par som viste ham frem for hånd i trav. Jeg fik lov til at læsse ham i lastbil og han gik egentlig bare med. Han virkede ikke voldsomt interesseret i mennesker og det fandt jeg egentlig som en fordel ved ham, så vi bød på ham, fandt en god pris med sælger og fik ham transporteret til Lolland en måned efter. Her blev han installeret i en boks og virkede som om han aldrig havde lavet andet!

Falco kunne mildest talt ingenting da han kom hjem, men det har jeg jo prøvet før, så det burde ikke være et problem. Han har i efter ankomst lært at få løftet ben, stå bundet på staldgangen, fået trense på, fået sadel på og spændt gjord, har haft vægt på ryggen, været med på gåture og er blevet trailertrænet, hvor han bare gik lige op - hvad gør man ikke for en guf?

Den 30. november 2019
Vi er nu flyttet til en ny stald, hvor han skal gå sammen med 4 ligesindede i løsdrift. Der er ridebane og lidt flere hjælpende hænder, så nu kan vi endelig komme i gang med klargøringen til tilridningen. Han er voldsomt underdanig, så han er tydeligt nederst i hirakiet på folden men siger alligevel lidt fra, hvilket kun er skønt at se!

Den 7. december 2019
I dag var Falafel i liner for første gang. Det gik bare super fint! Han skal nok blive en fin ridehest med tiden. Han tager i hvert fald alting i stiv hov, hvilket bare giver blod på tanden til at komme ordentligt i gang nu! Han havde også longegjord og trense på, hvilket er ved at være et godt stykke tid siden sidst. Seje lille mand <3

FREDAG DEN 13. DECEMBER
Ja, der skulle lige dag med på! Hvis man er lidt overtroisk ved man jo, at fredag den 13. december er dagen hvor man kryber i fosterstilling hjemme i sengen for at undgå ulykker. Men ikke mig! Jeg havde sat mig for, allerede da jeg tog på arbejde, at Falafel skulle have rytter på i dag. Vejret tegnede til at blive godt og jeg kørte glad ud til hesten. Ind fra fold, strigle, ordne hove, sadel på (længe siden, men det tog han super fint), trense på (heller intet problem!), ud på banen med taburetten og så lege med lidt indparkinger som bare gik rigtig fint. Han skal jo lige lære det hele. Så tog jeg tilløb og satte en fod i stigbøjlen og
lagde vægt i. Lidt af gangen, masser af ros, godbid. Vi går ikke ned på godbidder! Så al vægt i og læne mig hen over ham. Ingen mine at fortrække.. Jeg tog chancen og svang benet over. Han lyttede meget men ingen reaktion. Igen fik han bare en masse ros! Det går vi heller ikke ned på .. et par sekunder i sadlen og stille og roligt tilbage på taburetten. Gentagelse, samme reaktion. Sej hest! Så stopper vi også for i dag <3 Jeg er pavestolt af den hest! Han er simpelthen så sindssyg cool i al omgang - jeg klippede ham faktisk også den anden dag pp bringen. Heller intet problem!

Den 31. december 2019
Årets første og sidste ridetur på Falafel er hermed gjort! Jeg klapper i mine små tykke hænder og glæder mig over hvor nem en unghest han egentlig er <3 Jeg blev trukket to omgange på ridebanen på ham og så synes jeg det var nok. Vi skal starte i det små og have massere af succesoplevelser! 2020 bliver helt sikkert et begivenhedsrigt år for os.

Den 9. marts 2020
Tid til en opdatering! Falco har stået stille nærmest hele januar og en del af februar på grund af en drilagtig hovbyld. Og dels på grund af det ustadige vejr. Men de sidste par dage er gået med at starte op igen og i dag har jeg været på ryggen af ham - i longe, i skridt OG trav .. han er altså bare en guttermand! Vi sluttede af med at blive "sluppet fri" og skridte lidt rundt uden støttepædagog. Det var en kæmpe oplevelse som virkelig giver ekstra blod på tanden!

Den 29. marts 2020
Vi er flyttet.. ikke fordi jeg var utilfreds med forholdene på det (nu) gamle sted, men på grund af en prisstigning jeg ikke kunne være med til - og at skulle ordne boksen hver dag (F er et svin på spåner) hang ikke sammen med at være småbørnsfamilie med fuldtidsjob.
Ærgerligt men nødvendigt - for os .. allermest for mig. Falafel virker pænt ligeglad med hvor han befinder sig. Bare der er mad og kammerater.

Inden vi flyttede nåede jeg at ride en kort tur ned af vejen og hjem igen, på egen hånd, i skridt og trav. Han var simpelthen så cool! Jeg er pavestolt af den lille mand.

25. april 2020
Er det tid til en opdatering? I think so .. Det er et skønt sted vi står. Falco har fået en god stor ven, de er som Pot og Pande, Gø og Gokke, Røven og Hæmoriden - fortsæt selv! ?? Vi er kommet fint i gang med tilridning men tager det stadig stille og roligt og longerer stadig meget. I onsdags var min ældste datter på 3 år med i stalden og fik lov til at ride ham i longe i skridt. Det tog han bare super cool - også selvom der var andre heste på ridebanen, det har vi ikke prøvet før.

6. juni 2020
Vi har været på vores første officielle tur i dag. Tracket på Endomondo og det hele. 6 km på 1 time og et kvarter. Forbi fremmede heste, vi mødte bil med trailer og presenning, bil med båd, gøende hund bag hæk. Men allerfarligst var dog dækslerne, hvor vi endte med at stoppe al trafikken inde i byen. Heldigvis var bilisterne venlige! Og jeg hoppede af og træk resten af vejen hjem .. det kan ske. Tror hovedet var brugt! Men hvis jeg skal komme med en "Hvor god en tur på en scala fra 1 til 10?" Så synesjeg bestemt det var en solid 7'er.

Den 13. juni 2020:
I dag startede vi vores første "stævne", som var et Coronaridt for NOR (Nakskov og Omegns Rideklub) i lokalområdet. 5,83 km på 1 time og 6 minutter. Vi skulle finde dyr på turen,.5 stk. Det blev til en bænkebider, hare, geder, kænguru og alpakka - vi glæder os til at få rosetten for ridtet. Falco nåede lige at danse lidt igen ude på vejen. Heldigvis var vi i følgeskab af rutinerede heste, som tog det helt cool og hjalp os videre på turen. Tak for det!

Den 12. august 2020
Long time - no see! Falco bliver ikke motioneret specielt meget i øjeblikket. Vi får redet lidt Corona-ridt fra forskellige "udbydere". Den seneste red vi til vandet - egentlig mest for at se om herren ville gå i havet med mig. Det gjorde han så! Ja ja, han overrasker mig gang på gang .. Men for at vende tilbage til stilstanden, så er det simpelthen for lidt timer i døgnet - specielt med en mand der arbejder i landbruget, fuldtidsjob (elev) og to små børn under 4 år. Så må hesten "forsømmes" .. hvilket han nok ikke har noget imod som sådan.

I dag fik jeg så - igen - lokket min kollega, Ida, med ud til ham. Der blev både redet skridt, trav og galop! Fedt at se, at jeg kan guide fra jorden og så Ida bare tryller sammen med F <3 Jeg er en stolt ponyhestemor!

JEG FIK SLETTET DEN GAMLE PROFIL AF HAM VED EN FEJLTAGELSE - HÅBER AT I VIL TAGE GODT IMOD HAM (IGEN!)
Kommentér på:
Anden særlig race Falco "Falafel"
Annonce