{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Fjordhest Theodoras Havana 2024

247 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Fjordhest Theodoras Havana

Fødselsår:
2024
Højde:
Lidt petit ved fødslen.
Forventet stg. 145-149
Temperament
En lille diva der vil frem i verden.
Gangarter
Indtil videre har jeg ikke set sig meget endnu. Hun er en nap- og spisequeen hvad det angår. Men det skal nok være ganske fornuftigt.
Stævner
I fremtiden skal hun helt sikkert afsted.
Stamtavle
Mor: Zindi Lærkedal
Far: Sankt Hallvard
Morfar: Mosegårdens Splint
Køn
En fuldstændig skøn hoppe
Bemærkninger
Den 13. maj 2024, præcis 2 år efter jeg fik mit første fjordhesteføl på Zindi, kom en lille smuk Havana til verden. Zindi havde fået vokspropper søndag aften, og stod med mælk på begge patter mandag morgen. Jeg var noget panisk over, om jeg mon kunne køre på arbejde, når hun stod sådan. Men hun var ret fredelig, så jeg besluttede, lidt nervøst, at tage afsted alligevel. Dagen over tjekkede min kæreste og veninde hende flere gange, hvor hun egentlig bare græssede. Jeg havde overvågningen kørende i alle mine undervisningstimer som lærer. Og alle heppede med, og var ligeså spændte som jeg :)
Da jeg kom hjem kl. 15.15 var Zindi stadig rolig. Jeg var dog ude ved hende mange gange, fordi jeg simpelthen ikke kunne forstå, at følle ikke var kommet endnu, sådan som hun stod og sjaskede ud med mælk i alle verdens retninger.

Kl. 22.24 efter cirka en halv times rastløshed med lidt cirkulering og mavesparken, smed Zindi sig, og begyndte at få pressetrang. Min kæreste, mor og jeg gik derud og fik lov til at se det hele fra første række. Da fosterhinden var kommet til syne, og to små forben, gik det hele fint. Men da hovedet skulle presses ud, havde hun besvær, og efter 25 minutter, besluttede vi, at nu måtte vi hjælpe hende på vej. Jeg holdte halen, mens mor endnu engang fik æren af at trække vores føl til verden. Så snart hovedet var trukket ud med en god lang ve, kom skulderen kort efter og så var hun sådan set født. Vi frigjorde hende fra hammen, og jeg fik muligheden for at se kønnet. Et rigtig ønskeføl! EN HOPPE! Vi hjalp Zindi med at få hende tørret lidt, da det var blevet ret køligt på denne tid af døgnet. Og der var hun så. Kl. 23.05, blot et kvarter efter fødslen, var hun allerede ved at forsøge at rejse sig. Det var en fornøjelse at se.
Mælkebaren fandt hun dog først sent - efter to en halv time... Så vi var noget trætte, men lykkelige, da hun endelig fandt en vorte, og sugede på livet løs. Kort efter kom tarmbeg og tis, og så var vi ellers klar til at gå i seng. Her var klokken 02.15.

Den 14. maj, tirsdag, var hun ude for første gang. Det var spændende. Men hårdt! Hun er en lille napping queen :P

Hun har farven ulsblak, som er en hvidlig gul. Det samme er hendes far, så der var 50% chance. Tænk at jeg har fået opfyldt alle ønsker! Så hun er altså en absolut beholder og skal på sigt avle lidt og naturligvis være Zindis efterfølger i ridningen. Mine kommende børns fremtidige bedste ven ;-)
Kommentér på:
Fjordhest Theodoras Havana
Annonce