579 visninger
|
Oprettet:
Spring metoder.. {{forumTopicSubject}}
Hej, er der nogen der vil skrive metoderne til mig, er nemlig ved at lave en lille "bog" til når jeg er ude til springstævner.. Skriv evt også hvor mange galopspring der er når der er antal meter..
På forhånd tak.
Hilsen Pauline
apr 2008
Følger: 226 Følgere: 237 Heste: 13 Emner: 91 Svar: 509
sep 2008
Følger: 131 Følgere: 200 Heste: 4 Emner: 167 Svar: 2.902
jan 2008
Følger: 108 Følgere: 99 Heste: 3 Emner: 39 Svar: 320
nov 2008
Følger: 126 Følgere: 110 Heste: 3 Emner: 27 Svar: 150
mar 2008
Følger: 97 Følgere: 100 Heste: 9 Emner: 70 Svar: 175
Ridebanespringning er let at forstå, og udfordringen er ligetil. Spring en bane med op til 18 spring, som er op til 160 cm høje og 220 cm bredde – uden fejl. Vandgrave kan være op til 450 cm brede. Rytteren får fejl, hvis hesten river en bom ned, refuserer (dvs. stopper foran et spring) eller hvis rytteren falder af, eller hesten styrter. Hver bane skal rides indenfor en bestemt tidsramme – kaldet tilladte ridetid. Hvis rytteren ikke kan holde sig indenfor den tilladte tid, bliver de ekstra sekunder omregnet til fejl. En fejl per overskredet sekund.Hest og rytter er nødt til at samarbejde om at komme igennem banen. Tempoet skal være rigtigt, rytteren skal have bedømt afstanden til næste forhindring, så hesten får det rigtige afsæt og kommer sikkert over springet. Rytteren skal også holde øje med tiden: Rytteren som rider for stærkt bliver måske for uforsigtig og river en bom ned, mens en overforsigtig rytter måske får tidsfejl. Startrækkefølgen for rytterne bliver bestemt ved lodtrækning, så alle har samme mulighed for at få den bedste startplacering. Ryttere sidst i startfeltet har den fordel, at de kan se de første ryttere ride banen, og på den måde får de et indtryk af, hvordan de bedst selv kan ride banen.
Gå bane:
Før konkurrencen starter, får rytterne lov til ”at gå bane”. Det betyder, at de til fods kan gå rundt på banen. Rytterne har på den måde mulighed for at få en indtryk af, hvor svær banen er. Hver rytter kender længden af sin hest’s galopspring, og når man går bane, tæller hun, hvor mange galopspring der er mellem hvert spring. Rytteren lægger også mærke til, hvordan springene ser ud – hvilken type det er – hvordan de står i forhold til hinanden, og i det hele taget alle de forhold der spiller ind på sværhedsgraden. Står springene på vej ud af et hjørne? Er farverne svære for hesten? Sidder publikum meget tæt på banen? Er banen rund, oval, firkantet? Står springene tæt på barrieren? Rytteren lægger også mærke til, om der ”smutveje” på banen. Det vil sige, om der nogen steder er mulighed for at skyde genvej, så rytteren kan vinde tid.
Afstande mellem forhindringer for ponyer:
Antal galopspring Kategori III Antal meter Kategori II
Antal Meter Kategori I
Antal meter Diff *)
Antal meter
3 11,00 – 12,00 12,00 – 13,00 13,00 – 14,00 1,00
4 13,75 – 14,75 15,00 – 16,00 16,25 – 17,25 1,25
5 16,50 – 17,50 18,00 – 19,00 19,50 – 20,50 1,50
6 19,25 – 20,25 21,00 – 22,00 22,75 – 23,75 1,75
7 22,00 – 23,00 24,00 – 25,00 26,00 – 27,00 2,00
*) Diff.= afstand som forhindringerne bør flyttes mellem de respektive kategorier.
Derudover skal du huske at tage hensyn til:
Inden / Udendørs bundforhold
Springets placering mod/fra indgang
Springets udseende (Luftig eller Bastant)
Afstande mellem forhindringer for heste:
Antal galopspring Antal meter
3 14,0 – 15,0
4 17,0 - 18,6
5 21,0 – 22,5
6 24,0 – 26,0
7 27,5 – 28,0
De mest almindelige metoder:
Metode A:
Er en tidsspringning uden omspringning, fejl og tid i hovedrunden er afgørende for plac.
Metode C:
Er en tidsspringning uden omspringning, fejl omregnes til tid og tiden er afgørende for plac.
Metode B0:
Er med kun en hovedspringning, alle der er fejlfri får en roset.
Metode B1:
Alle som er fejlfri i hovedspringningen rider en omspringning når alle ryttere har været igennem ovedspringningen.
Metode B1.2
Som metode B1 men med 2 hovedspringninger.
Metode B2:
Som metode B1 men med 2 omspringninger.
Metode B3:
Man rider en hovedspringning og er man fejlfri rider man en omspringning inden man har forladt banen, når man har passeret mål i hovedspringningen har man 45 sek. til at passere start i omspringningen.
Metode B4:
Er en springning opdelt i 2 faser. 1 fase er på mellem 6-9 spring, 2 fase er på mellem 4-7 spring. Er man fejlfri i 1 fase rider man videre i 2 fase. Mål i 1 fase er også start i 2 fase, husk derfor at du ikke må lave en volte når du er færdig med fase1 du skal ride direkte til næste spring ellers får du fejl.
Bedømmelser:
Der findes forskellige typer springkonkurrencer: Med omspringning eller klasser hvor tid og fejl bedømmes med det samme. Men fælles for alle klasser er, at hest og rytter skal ride banen på den angivne måde, hvilket vil sige den måde, banebyggeren har designet banen til at blive redet på. Hver forhindring har et nummer, og en forhindring kan godt bestå af flere spring. F.eks. et dobbeltspring eller en tre-kombination.Første gang en rytter refuserer, gives der 4 fejl. Næste gang bliver rytteren diskvalificeret. Ved mindre stævner har rytteren dog yderligere et forsøg, før hun bliver diskvalificeret. I nogle springklasser er der også en omspringning. Det er kun de ryttere, der er fejlfri, der går videre til omspringningen, som er en forkortet bane. I omspringningen gælder de samme regler – men hvis flere ryttere har samme antal fejl, så vinder rytteren med den hurtigste tid.
mar 2008
Følger: 97 Følgere: 100 Heste: 9 Emner: 70 Svar: 175
Spring metoder..
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside