Hvor er Flicka?! {{forumTopicSubject}}

Tja - her kommer endnu et langt decemberindlæg fra Flicka og jeg.
I dag var dagen derpå - efter at der på Fyn faldt 45-50 cm sne i går. I nat har det så blæst en del, så sneen er føget.

Når nu den skole jeg skulle have været ude på i forbindelse med min uddannelse holdt lukket kunne jeg lige så godt tage i stalden lidt tidligere.
Tage i stalden lyder let, ikke?!
Men når ruten går af 3 km snoede småveje (foruden den første km af "regulær" vej er det "At tage i stalden" altså ikke lige piece of cake.
Manøvren kan KUN og jeg gentager KUN udføres på gåben - mere herom senere!

Vejene var mange steder enten føget til så jeg måtte øve de knæløft jeg altid belærer Flicka om at aktivere - ris til egen røv Det er ski hårdt vil jeg love jer!
Når ikke de var føget til var alt sneen i stedet blæst af - så man kunne spejle sig selv i den tykke isoverflade - og øve sig i at lege bambi på glatis.. Hmm...

Nå men langt om længe nåede jeg frem - efter 1½-2 times gåtur.
Jeg trådte ind i stalden og nød hestenes brummen (de stod stadig inde).
Nå, ud med vallakerne (Flickas kæreste travhesten Fine og haflinger-gadedrengen Altaso.).

Så kæmpede Flicka og jeg os gennem driver der gik mig til livet og ud til hegnet på nabofolden. Hun løb ind på folden og begyndte ligesom drengene at fjolle rundt.
Alle 3 rullede sig, løb, bukkede og lavede de vildste knæløft - dressurheste må ski bo på Nordpolen med masser af sne, de første 3 år af deres liv

Så vendte jeg hovedet for at se på drengene, der stejlede op af hinanden - i næste øjeblik var Flicka væk!!!
Der var ingen hest at se nogen steder - og selv om det er en meget kuperet fold havde jeg valgt min udkigspost efter at have overblik over hver en kvm af den!

Men altså INGEN Flicka at se. Øjnene gled hegnet rundt med lynets hast - det stod op alle steder. Stadig ingen Flicka.
Jeg gennemsøgte folden med øjnene en gang til og fik øje på 2 små sorte trekanter, der bevægede sig. Så lød den samme gryntene lyd som når Flicka og jeg normalt accelererer op i jordegallop - og pludselig stormede min hoppe ud af den største undercover-snedrive jeg i mit liv har set!
Man kunne ikke se antydningen af snedriven, før man var fanget i dens hvide dyb.

Så med Flicka vel fremme i verden igen blev drengene og Flicka lukket sammen og 2 af de andre hopper kom ud til dem.
De sidste 3 blev inde (1 på boksro, 1 flokken ikke kender/ny hest og et ½ år gammelt føl, der næsten ikke ville kunne komme frem gennem sneen).

Så fik vi ellers leget roomservice for de kære heste, mind mig om at jeg i mit næste liv vil være hest!
Tænk at få gjort rent hver dag og få ny seng, få nye sko hver 7-9 uge, få alt mad serveret færdiglavet, kunne gå og hygge med vennerne dagligt, få massage mindst 5 gange om ugen osv...

Basserne kom ind igen efter 2-2½ time - vi fik en velfortjent gang frokost (staldejer+familie og jeg).

Så skulle jeg jo "bare" hjem igen, ikke? Nå, jeg måtte i gang med at forvandle mig til en levende michelinmand igen - flyverdragt, uldsokker, mega støvler, halstørklæde, pandebånd, hue, handsker og headsæt ikke mindst - så var den dér.

Af sted med mig - på vejen hjem mødte jeg ikke færre end 5 bilister, der havde glemt hovedets indhold hjemme...
De regnede i hvert fald med at deres alm. personbiler/4-hjulstrækkere kunne æde sig gennem den værste strækning på 500 meter, hvor sneen gik mig til mindst knæene.

Det kunne de ikke - det er nok første, men forhåbentlig ikke sidste gang jeg har oplevet at få sendt misundelige blikke efter mit hesteoutfit/super-grimme-umatchende-vintertøj af forretningsmænd, dullede damer

Jeg kunne ikke andet end at smile af dem - og traske forbi stille og roligt med nova fm i ørerne.

Vel hjemme nyder jeg nu aftenen - og min JULEFERIE - som sneen har adresset mig 2 dage for tidligt, den må have vist jeg trængte.

Gåturen skal jeg på igen imorgen - så håber jeg Flicka og jeg kan tage en lille skridttur uden sadel.