Hvorfor kan andre ikke bare acceptere sindslidelser? {{forumTopicSubject}}
Min mor har sagt til mig nogle gange at jeg bruger min sygdom til at "slippe" for ting.. men hun forstår bare ikke at min angst kan blive tricket af ingenting.. =S
fandt det her på medicin.dk
Der er forskellige angsttilstande:
Ved » panikangst kommer angsten som et lyn fra en klar himmel, og den er meget stærk.
Ved socialfobi kommer angsten, når du er sammen med andre mennesker. Du er bange for at dumme dig og gøre en dårlig figur.
Ved generaliseret angst er angsten konstant til stede, og du er bekymret og ængstelig.
Ved agorafobi tør du ikke køre i bus, gå alene i supermarkedet eller lignende steder.
Ved enkeltfobi er du bange for bestemte ting, fx edderkopper eller små, lukkede rum.
Min mor har haft en deprission, og derfor tror hun at hun ved ALT om hvad jeg føler og hvordan jeg har det, men det gør hun jo bare ikke.
Jeg lider faktisk af alle ovenstående punkter (er angst for frøer) men det har jo intet med en deprission at gøre.. så det kan virkelig pisse mig af, når hun og også andre siger at det fx. er pjat og jeg bare skal tage mig sammen. det er ikke BARE noget man gør..! :S
Føler I det samme som mig? at folk bare ikke kan/vil acceptere at man er anderledes?
maj 2005
Følger: 334 Følgere: 589 Heste: 24 Emner: 116 Svar: 1.614
Jeg ved godt mine anfald er slemme. Det føles som om jeg er ved at falde død om, og det snurrer i hele kroppen og man kan på ingen måde falde til ro. Da jeg først flyttede sammen med min kæreste, sov jeg på sofaen, da jeg var bange for at han ikke kunne håndtere det, og rigtig nok, var han panisk ved hvert eneste anfald og anede ikke hvad han skulle stille op. Men med tiden har han fundet ud af at det er meget slemt i situationen, men hvis han selv er fattet og tager det stille og roligt, får jeg det hurtigt bedre. Det er dog de færreste som kan tackle det sådan. Og jeg har fået en milliard "gode råd" fra folk der tror de kan få det til at gå væk med det samme, eller andre som har bedt mig om at tage mig sammen. Så ved godt hvad I føler.
Hvorfor kan andre ikke bare acceptere sindslidelser?
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside