Begravelse - Dansk Stil 9 klasse {{forumTopicSubject}}

Hej. Vi skal skrive stil om begravelse i jeg-form hele vejen igennem. Her er det jeg har skrevet;

Begravelse


Det var nu lørdag, og jeg havde en underlig følelse i maven. Vi havde lige taget overtøj på, og mor og far syntes at vi skulle tage en tur ud på plantagen. Det var mormors yndlingssted. Vi tog bilen og kørte i 10 min. Nu var vi ved den smukke grønne plantage. Vi gik ud på plantagen, og så at solen ikke skinnede mere. Mormor skulle begraves, og det var ligesom om at solen var ked af det den dag. Da vi havde været ude på plantagen i 10 min, valgte vi at gå ned til bilen. Vi kørte i en halv time, før vi var ved kirken. Det er en rigtig stor kirke, og er utrolig smukt indrettet. Det var underligt at se, hvor mange mennesker der var kommet. Halvdelen af dem, havde du ikke snakket med siden du var 30. Det var bare en underlig dag. Allerede for en uge siden, havde vi siddet og snakket, om hvordan mit liv hang sammen. Da du spurgte til Thomas, og jeg brød sammen af grin, fordi jeg vidste hvad du mente. Alt dette var bare et gammelt minde nu. Jeg kunne ikke tale med dig mere. Kun i mine drømme. Vi sad og sang nogen af sangene og herefter kom mormor ind i en råhvid kiste, med roser ovenpå. Herefter sang vi igen. Præsten holdte den flotteste tale, om at mormor nu var kommet til himmerige, og var blevet hentet af englen Gabriel. Men jeg vidste jo egentligt godt, hvad hun ville sige. Det havde vi jo snakket om sammen. Så hvorfor jeg blev overrasket over talen, ved jeg ikke. Nu vidste jeg at mormor havde det godt. Ved graven kastede vi blomster ned til hende. Jeg havde slet ikke lyst til at forlade dig, men jeg vidste godt at det ville de se underligt ud, hvis der sad en 13 årig pige ved din grav, hver eneste dag. Det var utrolig underligt, da kisten blev sænket ned, var det som om at hvert ryk hun tog nedad, jo mere gled hun væk fra mig. Det var et sørgeligt øjeblik.

Mormor havde sørget for at ceremonien blev, som hun ville have den. Hun arrangerede den allerede 6 mdr. før hun døde. Den var lille, men alligevel højtidelig. Og jeg tror at det betød utrolig meget for min mor. Det var jo hendes mor, og jeg kunne tydeligt se på hende, at hun var ked af det, selvom hun havde et lille smil på læben. Mange af gæsterne var fra familien, men der var alligevel nogen vi ikke rigtigt kendte. Mange kom hen og sagde at de var kede af vi havde mistet hende i sådan en tidlig alder. Vi kendte ikke fyren, og mormor blev 54 år. Så det var ikke den bedste samtale at starte op. Der blev holdt en masse flotte taler. Mange af hendes gamle venner, holdte taler om hvordan hun var og hvad de havde lavet. De var sjovt at høre hvad hun havde lavet som ung, for det havde jeg jo ikke oplevet.

”Se mormor, jeg har fundet en blomst. Du skal sætte den i håret”. Hun så glad ud. Stranden var altid det perfekte sted, når man havde fødselsdag. Hun var lige fyldt 50 og havde lige fået kage. Vi gik ud og soppede og det dejlige varme vand.

Der var mange arvestykker, og vi vidste ikke hvem der skulle have hvad. Selvom mormor havde sagt at de meste skulle være til os, var der stor uenighed. Min mors bror, Erik, var sur over, at han ikke fik glassene. Det var nogle lange krystalglas, med stor værdi. Erik har godt nok mange penge, men han ville selvfølgelig sælge dem, for at få flere penge. Han behøver nu ikke flere penge, han har nok til resten af livet, uden at skulle arbejde. Mor var selvfølgelig sur over, at Erik var så selvisk, og ville det hele for sig selv. Men nu var de altså 2 børn, og ét barnebarn. Det var lige før at mor og Erik blev uvenner over arvestykkerne, og de talte overhovedet ikke sammen resten af dagen. Det var utrolig underligt at se nogle af mormors ting, som vi ikke kunne bruge, blive solgt. Det var jo mormors og ingen andens.

”Erik, hvorfor skal du altså være så egoistisk. Det kan da ikke passe, det her. Du har så mange penge. Lad dog Maria få de glas!”

Vi havde endelig fået tingene ryddet væk, så nu var der bare en tom bolig. Hun boede alene, da hun blev skilt med min morfar da hun var 48. Vi gik tit lange ture, og det var altid super hyggeligt. Så det ikke at skulle gå ture med hende mere, er lidt kedeligt. Jeg kommer til at savne det rigtigt meget. Hvis jeg var lidt trist og lidt grå, kunne en tur med mormor altid helbrede dette. Vi gik tit i Zoo. Vi har efterhånden været i dem alle. Vi har også haft mange sjove oplevelser i Zoo. Vi prøvede en gang, at mormor havde sin lille håndtaske med, og hun stod ved siden af abeburet. Jeg kan ikke huske hvad hun skulle have, men hun stod i hvert fald og strittede med tasken. Hvor en af aberne syntes at den var utrolig smuk og spiselig. Den tog den i hvert fald, og begyndte at tygge på den. Jeg knækkene sammen af grin. Mormor blev da lidt sur til at starte med, men begyndte også at grine til sidst.

Jeg vidste godt at mormor havde haft en hård barndom, og havde lyst til endelig at kunne give slip. Men hun kunne bare ikke. Der var noget i hendes krop, som ville have det der. Hun fik en klump i halsen, hver gang hun talte om det. Hvis jeg spurgte hende, hvad hun egentligt lavede som barn, kunne jeg se hendes ansigt stivne. Det bange ansigt, havde hun haft fra barnsben af. Jeg var altid blevet fortalt at mine oldeforældre var nogle gode mennesker. Det var min mor der fortalte det. Men mormor havde en helt anden historie. Hvis hun ikke lige ordnede vasketøjet, eller krøllede det den mindste smule, fik hun tæsk. Det var ikke bare kærlige klap. Men sådan at hun fik store blå mærker. Man ser det jo fra en anden side, når det er en selv det går ud over, end hvis det er en anden der fortæller noget.

Det er nu en uge siden hun blev begravet, og jeg savner hende utroligt meget. Jeg håber godt nok ikke, at det er noget jeg skal foreløbigt.

Hvad synes i om den, og hvad tror i den vil kunne give?