det er så svært... {{forumTopicSubject}}

Jeg mistede min fantastiske hoppe den 23 februar til tarmslyng... hun var hesten jeg havde ledt efter hele mit liv, og det var en svær ting og komme over...

min kæreste og jeg vil gerne ind i pinto avlen og Pib som jeg mistede og så min anden hoppe skulle være hopperne vi skulle starte så småt med. nu har vi kun den ene, men vil gerne have en mere.
Jeg har set mig varm på en som vi skal se på i morgen, og jeg glæder mig som et lille barn.
Jeg er bare bange for at jeg vil komme til og sammenligne hende med pib. hun ligner hende ufatteligt meget, er bare noget højere og lidt ældre.

Jeg ved ikke hvor jeg vil hen med det her.
De fleste ved hvor svært det er at miste et dyr, og man vil gøre alt for at få det tilbage... hvordan lader man være med at sammenligne? hvornår holder man op med at lede efter den der skal erstatte det man har tabt og hvornår tænker man rationelt igen? Tror mange af mine probler med dette er at jeg aldrig fik sagt farvel til hende, jeg var væk da hun blev aflivet...
Har ikke engang været i hendes boks endnu...

jeg glæder mig så vildt til at se den i morgen og prøve, men hvis ikke jeg får taget mig sammen bliver det bare en skuffelse, for det er jo ikke pib....

Det er vist det man kan kalde ægte kærlighed...
jeg savner hende så forfærdeligt hver dag...

tror bare lige jeg havde brug for at få det ud af systemet... Tak fordi i lyttede...-s-

har lavet en mindevideo om hende for at få sagt farvel, se den gerne...