{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter

Tilridning i Midtjylland m/horsemanship i fokus!

Kr. 4.000
116 visninger | Oprettet:      




Tilridning i Midtjylland m/ horsemanship i fokus

Tilbuddet er til dig som ønsker en grundig tilridning af din hest med fokus på god horsemanship, simple indlæringsteknikker og en glad, stress fri hest.

Jeg benytter en logisk træningsstruktur med fokus på en afspændt og rolig hest. Jeg lægger vægt på forebyggelse i den forstand, at hesten får indlært basis signalerne grundigt samt at den bliver miljøtrænet.

En afspændt hest er mere forudsigelige, velovervejet og sikker, modsat en hest som er præget af angst og usikkerhed. Derfor betaler det sig at lægge lidt ekstra tid og omtanke i en grundig tilridning.

Rent biomekanisk arbejder jeg med 2 simple begreber i den spæde start: Frem og ned, og bagbensaktion. Det gør jeg for at få ryggen op på den unge hest, og styrke hele overlinjens muskulatur.

Hver hest er individuel, og jeg har som professionel en stor værktøjskasse, og vil finde den helt rette løsning til netop din hest og videregive disse redskaber til dig, som du kan benytte i fremtiden.

Tilridningens forløb:

Indlæring af basal horsemanship samt basal miljø træning
Indlæring af longe (biomekanisk fokus: frem og ned, smidighed)
Tilvænning til sadel og hovedtøj
Rytter tilvænning
Indlæring af de basale signaler fra ryggen. OBS: Signalerne er allerede velkendte både fra jord- og longearbejdet, og skal derfor blot overføres til ryggen.

Varighed afhænger af hvad hesten allerede kan når den ankommer, samt personlighed og dens fysiske status(jeg anbefaler at hesten bliver gennemgået fysisk før tilridning). En tilridning vil typisk variere i mellem 4-8 uger. Jeg vil under den indledende samtale give et overslag på varighed.

Ejeren er altid velkommen til at komme og deltage eller iagttage træningen, og vil om muligt modtage undervisning før hjemsendelse.
Pris: 4000 kr. pr. Måned inkl. Moms + opstaldning 2000 kr)

Hesten vil blive opstaldet i Grønhøj lidt uden for Viborg. ”Hjemme-tilridning” er også muligt hvis hesten står inden for 15 km. Omkreds af Viborg. Ring for mere info.

Om mig

Jeg har specialiseret mig i adfærdsvanskligheder og indlæring, og er derudover uddannet Kranie sakral terapeut og bindevævsmassør til heste. Jeg kan dermed både tage hånd om din hest adfærdsmæssigt som kropsligt.

Siden jeg var teenager har jeg beskæftiget mig med horsemanship, jordarbejde og den akademiske ridekunst. Frihedsdressur, tricks, cordeo ridning, løsgørende arbejde fra jorden…mm. ligger mig derfor meget nært og er en naturlig del af mit hestehold. Jeg tilrider gerne din hest tidløst og bomløst hvis du har et ønske om dette.

Du kan læse mere om mig og min baggrund på www.linebonde.dk

FØR: Det er et krav at hesten har fået ordnet tænder før tilridning, samt at den er vaccineret og har fået ormekur.

Kontakt


Vis telefonnummer
8800 Viborg (Østjylland)
Betaling
- MobilePay
- Kontant
- Bankoverførsel
Andre annoncer fra samme bruger
Kommentér på:
Tilridning i Midtjylland m/horsemanship i fokus!


  • Der er endnu ikke skrevet kommentarer