Akademisk dressur - De 7 grundelementer og den klassis...

Formålet med den akademiske ridekunst er at opbygge en sund og stærk hest samt uddanne hest såvel som rytter til at arbejde med hinanden for så fine hjælpere som muligt. På denne måde bliver det muligt at uddanne ekvipagen langt længere samt at ride øvelser fra den høje skole på en hånd og kun med små hjælpere fra sædet.

 

Generelt i den akademiske uddannelse har vi altid fokus på følgende 7 grundelementer;

·      Lydighed

En hest er nød til at have den rette mængde respekt for dens træner, således at den arbejder seriøst og koncentreret under træningen samt at den ikke bliver farlig i omgang. Derfor er det vigtigt at være konsekvent men samtidig benytte ros få at hesten lærer optimalt. Således hesten har mulighed for at respondere korrekt på ens signaler.

·      Samarbejde

Både hest og rytter skal finde arbejdet interessant og ønske at arbejde sammen. Det er hverken fair for hest eller rytter hvis den ene part ikke ønsker at være en del af samarbejdet

·      Løsgjorthed

Løsgjorthed er en vigtig del af at have en hest som kan rides frem bagfra og bibeholde sig form og stilling alene for sædets hjælp igennem forskellige øvelser og samlingsgrader. Løsgjortheden er et af grundelementerne for at kunne uddanne hesten langt og holdbart.

·      Form

Formen beskriver hvordan hesten hestens bevægelse over ryggen og til hånden. En hest skal være eftergivende, svinge bagbenene frem ind under tyngdepunktet og frem til hånden. På denne måde bær hesten sig rigtigt over ryggen, uden spændinger og man kan videreuddanne hesten samt opbygge den fysisk.

·      Tempo

Har man en hest som opfylder de fire første punkter, har man en hest som man kan bede som at øge eller sænke tempoet og dermed skridtlængden og det vil i sidste ende blive til enten fritrav eller piaf. Det er forskelligt fra hest til hest hvor dens styrke er og hvor nemt den har ved henholdsvis at øge og afkorte skridtlængden.

·      Takt

Udtrykket takt kan forstås på 2 forskellige måder

-       Hvorledes gangarten er 2, 3 eller 4 taktet. Alle gangarter kan i princippet rides i samme tempo, samlingsgrad og øvelse og her er det kun takten der vil være til forskel mellem gangarterne.

-       Den anden form for takt er hvor hurtig hesten tager sine skridt i de forskellige gangarter og øvelser. Det er for hesten nemmere at gå med en højere takt da det kræver knap så meget styrke, dog skal takten ikke blive så høj at bevægelserne bliver forhastet.

·      Sving

Svinget skal forstås som rygradens sving når hesten er i bevægelse. Svinget skal opstå fra bagbenet som griber under hesten, således at underlinjen afkortes og ryggen svinger opad. Svinget kommer derimod ikke fra et bagben som skubber hesten frem. Dette er desværre ofte blevet misforstået og ved det store afskub forøges travens svævemoment kunstigt og ryggen vil blive stiv - derved er det heller ikke et korrekt sving man opnår. Et korrekt sving er vigtig for at hesten går taktfast i sine gangarter og ikke bliver pasagtig samt så fører en stiv ryg til en anspændt hest som langt nemmere får skader. Svinget skal altså være afslappet og svinge bagfra og op over ryggen.

 

 Den klassiske stige

Inden for akademisk ridekunst uddanner vi hesten så vidt muligt efter den klassiske stige. Denne stige beskriver i hvilken rækkefølge man lærer hesten de forskellige elementer af ridekunsten og hvad fokusområderne er inden for de enkelte trin. Mange af trinene gentages både fra ryggen og jorden samt i alle gangarter.

Trin 1-2 - Longering og arbejde fra jorden

Her lærer den unge hest de grundlæggende ting, som signalerne til parade, skridt, trav og galop. Samt så lærer hesten at lade sig lede af mennesket. Samt den får opbygget balance og muskler til den videre uddannelse.

Trin 3 - Tilridning

Hesten vender sig til at der sidder et menneske på ryggen af den samt signalerne den har lært fra jorden overføres således den også forstår dem fra ryggen.

Trin 4 - Ligeudretning

Hesten bliver gymnasticeret til begge sider igennem bøjning. Dermed forstås ligeudretning ikke som at hesten går ligeudstillet og træder lige meget frem med begge bagben. Men som at hesten går bøjet igennem hele kroppen til enten højre eller venstre side og at man opnår ligeudretning ved at hesten bliver styrket lige meget til begge sider.

Trin 5 - Formgivning af overlinjen

Hesten lærer at bære rytteren på en løftet ryg og får styrket muskulaturen herigennem.

Trin 6 - Versade

Man begynder at introducere øvelser for hesten startende med versaden. Her henter man hesten indvendige og opnår en yderligere bøjning end man ellers har arbejdet med.

Trin 7 - Traversade

Traversaden indlæres. Her hentes det udvendige bagben og bøjningsgraden øges. Traversaden er en lettere samlende øvelse og hesten introduceres til at ligge mere vægt på bagparten.

Trin 8 - Volte

Man arbejder igennem stilningen og bøjningen hesten på en volte. Her arbejde man videre med ligeudretningen og får styrket og smidighed gjort hesten.

Trin 9 - Sidebevægelse på cirkel

Versade og traversade læres på volten også. Dette kræver at hesten har en god forståelse af øvelserne og at man kan styre både hestens hofter og skuldrer.

Trin 10 - Piruette

Ved hjælp af samling i traversaden på volten gøres cirklen mindre og hesten går rundt om sit indvendige bagben i en piruette.

Trin 11 - Flyvende changement

Ved at have total kontrol over skuldrer og hofter i alle gangarter kan man styre hestens hofte i galoppen, og ved at omstille hoftens bøjning til ny side vil det føre til et changement.

Trin 12 - Piaffe

Maksimal samling af traven hvor hesten bærer sig vægt på bagparten og løfter brystkassen. Piaffe kan også laves i både skridt og galop som skoleskridt og skolegalop.

Trin 13 - Passage

Piaffen udvikles med mere afskub og sving og bevæger sig derved fremad.

Trin 14 - Levade/pesade

Samlingen øges endnu mere og hesten ligger alt sig vægt på bagparten således at forbenene slipper jorden.

Trin 15 - Terre à terre

Levaden uddannelses og styrkes så meget at hesten kan bevæge sig frem ad i en form for galop hvor bagbenene bevæger sig samlet og samtidig fremad.

Trin 16 - Skolen over jorden

De forskellige skolespring kræver de maksimale kræfter fra bagparten.

Trin 17 - Kapriole

Den sidste og mest krævende øvelse inden for den akademiske ridekunst hvor hesten springer op i luften, sparker ud med bagbenene og lader på jorden igen med først bagbenene og dernæst forbenene.

 

Håber det gav lidt klarhed over den akademiske ridekunst og hvad vi ligger vægt på samt i hvilken rækkefølge vi uddanner vores heste.

 

I næste blogindlæg vil jeg forklare mere omkring de forskellige træner positioner i den akademiske ridekunst og de grundlæggende øvelser som versade, traversade og renver.

 

Har i spørgsmål, ønsker eller ideer til dette eller fremtidige indlæg må i endelig skrive.

 

Hilsen

Frederikke Bjørnbirk

Equus-Sanus