"Er jeg for tung til min hest?"

"Er jeg for tung til min hest?"

13441visninger 53 svar | 8. jan 2017
Hej Alle Sammen!

Så blev det simpelthen søndag endnu engang, og jeg er klar med et nyt blog indlæg!

Mange af jer har sikkert læst debatterne, artiklerne, undersøgelserne... Hvor meget kan/må en hest bære? 10% - 15% - 20% - 25%? Ingenting? Kan islændere bære mere? Og hvad med shetlandsponyer? Først og fremmest er dette et MEGET følsomt emne, det er jeg klar over det, og jeg vil forsøge at gribe det an med al respekt for de meninger og holdninger folk har til det. Jeg vil ligeledes også opfordre til at der tales pænt og med en god debat tone, såfremt man skulle få lyst til at opstille til debat i kommentarerne, hvilket man naturligvis er meget velkommen til.

Lad mig lige først og fremmest sige at dette her jo altså ikke er en undersøgelse, det er ikke en artikel.. Dette er et blog indlæg, en klumme om man vil. Dette er altså min helt egen personlige holdning, de tager udgangspunkt i undersøgelser, indlæring, erfaringer og holdninger. Derfor er mine observationer og meninger ikke nødvendigvis korrekte, og måske de er meget anderledes et år fra nu. Men lige nu er dette mine tanker om dette emne, tanker som jeg så længe har gået med og tænkt meget over, og som jeg nu gerne lige vil dele.



"Hvor mange % af hestens vægt må man så veje?"

Jeg har set debatterne til hudløshed... Hvor meget må man så veje? Min holdning er uden tvivl, at du ikke kan gøre det op i procenter. Det kan du i undersøgelser, fordi man ofte bruger de samme typer heste og de samme typer ryttere. Men nu er det jo et faktum at vi er meget forskellige, både heste - og ryttere.

Derfor har jeg herunder et par ting jeg syntes man skal tage med i overvejelserne, når man tænker på hvordan det er med vægt og heste.

Hvad vejer hesten - og hvad er det?
For det første er det jo vigtigt at huske at vægt bare er et tal, og ikke noget der som sådan er håndgribeligt... lad os sige at vi har 3 forskellige heste i dette eksempel.
Hest nr 1, er en Dansk Varmblod. Den er super godt muskelsat og er hvad man vil kalde i "topform". Denne hest vejer 600kg.

Hest nr 2, er en fjordhest. Denne hest er overvægtig pga. forkert fodring og for lidt motion, denne hest vejer også 600kg.

Hest nr 3 er en shire, denne hest er 185cm høj og vejer også 600kg. Hesten er altså derfor undervægtig.

Kan disse 3 heste bære samme vægt? - Nej, selvfølgelig kan de ikke det. Det er klart at man er nødt til at gå efter hestens optimale vægt når den er muskelsat og ikke bare hvad hesten vejer nu. Specielt ikke hvis det hesten har på kroppen er fedt.

Se dette billede som eksempel:


Hvor ofte rider du?
Derudover er der jo forskel på hvor ofte du rider - og hvor længe du rider af gangen. Jeg kan sagtens bære 20 kg foder fra bilen og ind i stalden, og jeg kan da også godt bære 5-10 sække foder frem og tilbage selvom det er hårdt. Det bliver jeg ikke specielt slidt af. Men slæbte jeg rundt på 20 kg foder 1 time hver eneste dag, kan det godt være jeg ville begynde at blive slidt hvis jeg ikke havde de rette muskler til det.

Der er stor forskel på om man snakker en skridttur, ligeud med løftet ryg - eller om vi taler dressur, løft og samling 5-6 gange om ugen. Ligeledes om vi snakker om springning osv osv.

Hvordan rider du?
Derudover er der forskel på hvad du rider og hvordan du har opbygget din hest. Går din hest med løftet ryg, løftet torax - med styrke i bagparten? Eller går din hest med hovedet i sky, sænket ryg og svært ved at bevæge sig selv?

Derfor er der altså forskel på hvordan du rider, og hvor god du er til at få hesten til at bruge sig selv.

Hvor dygtig en rytter er du?
Der er naturligvis også noget med hvor "dygtig" (rutineret) en rytter du er. Nu er dette jo blot mine personlige meninger og tanker, men jeg tænker da at jeg som hest hellere vil bære rundt på 80kg rytter i god balance og som kan finde ud af at ride, end jeg vil have 50kg på ryggen der sidder og bumper mig ned i ryggen. Derfor bør rytterens rutine altså også tages med ind i beregningen.

Er dit udstyr tilpasset?
Hertil kommer udstyret, i dette tilfælde nok mest sadlen. En god sadel der ikke ligger i bagvægt, som har den rette bredte og som trykfordeler godt, gør det mere behageligt at have vægt på ryggen, end hvis sadlen ikke er godt tilpasset. Det er også værd at have i mente.

Er du lang - eller er du rund?
Til slut er der spørgsmålet om du er meget høj og derfor vejer "meget" eller om du ikke er særligt høj og meget rundt og derfor vejer meget. Det er klart at der er forskel på balancepunkterne når man er lille og rund - og når man er lang. En lang rytter kan lettere tippe hele hesten ud af balance - men kan også lettere hjælpe hesten til balance. Modsat en ikke så høj og rundt rytter der vil have mere effekt på muskelgrupperne og "vælte" hesten.



Hvad med "super" racerne?

Det er nok specielt i denne del af blog indlægget jeg måske får høvl, men jeg tror ikke på at der findes superracer. Jeg tror på at heste der står bredere stillet, naturligt kan bære mere end heste der er smalle. At vejer man meget skal man se efter en hest med "benene godt plantet i jorden" frem for at se på en lille smal type der svæver henover jorden og knapt skiller forbenene fra hinanden.

Dog har jeg endnu ikke set beviser på at islændere, shetlandsponyer, fjordheste og hvad andre "super racer" folk kender til, kan bære mere end andre kraftigere racer. Jeg tror helt sikkert på at det er noget i vores kultur der gør at vi tænker som vi gør. Ligesom at der er æsler i østen der bære utroligt meget - det ligger bare i deres kultur, og jeg kunne forestille mig de kommer med alle de argumenter jeg selv kan læse rundt omkring i dag: "Den er jo ikke død af det" - "æsler er meget stærke" - "Sådan har man altid gjort med æsler" osv osv...



jeg har endnu ikke set en undersøgelse der viser at æsler er stærkere end andre equine dyr. Ligesom jeg heller ikke har set en undersøgelse der viser at islændere eller shetlandsponyer kan bære mere end alle andre racer. Jeg har læst artikler og "klummer"... men ikke noget videnskabeligt (så har du noget så link det gerne!)

Derfor når jeg er ude at undervise og folk spørger om min mening, så bedømmer jeg heste udfra muskelsætning, hvor bredt den står, hvordan den løfter sig selv og ekvipagen i helhed. Jeg er ligeglad med hvad race det så end måtte være, da jeg altså ikke tror at nogen racer kan bære mere end andre.

Det var egentligt det for denne gang!
Del meget gerne din mening i en kommentar, men hold debatten sober... 

Vi ses i næste uge :D

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  "Er jeg for tung til min hest?"
  •   8. jan 2017 Jeg red i en periode min shetlændervallak efter at have brugt et halvt års tid på lange gåture i skoven, longering (både m. og u. bomme) og løsarbejde. Vi ønskede at han kunne blive stabil for de små børn i vores famillier, så de kunne få trækketure uden at vi skulle være bange for hvad han kunne finde på, da han er nervøs af sind. Jeg vejer lige under 50 kg og er omkring 165 cm og jeg kunne tydeligt mærke at det var svært at finde balancen på en så lille pony. Den eneste grund til jeg gjorde det var, fordi jeg ikke ønskede at sætte en lille urutineret rytter på ryggen af ham, hvis nu han skulle finde på noget.
    Så selvom hesten har musklerne og styrken til at bærer en er det ligeså meget ens egen fornemmelse - jeg følte mig meget for stor når jeg sad på ham, men når jeg ser billeder virker jeg ikke alt for stor. Ligeledes mente flere shetlænderfolk at det så helt fint ud når jeg red ham.
    Nu står han så skadet og jeg kan da ikke lade være med at tænke om det kan have haft indflydelse at jeg red ham, selvom ingen af dyrlægerne eller symptomerne tegner på det.

    Tænker samvittigheden er en ligeså stor del af den diskussion, for jeg tænker de fleste har en fornemmelse af hvorvidt de er for store eller ej. Hvis man overhovedet tænker tanken "Er jeg for tung til min hest" så er der måske noget om snakken, selvom det måske ikke er på grund af vægten(som man nok tænker mest over), men måske reelt er højden der gør man kommer i ubalance, som du også så fint skriver!

    Men rigtigt fint indlæg!


  •   8. jan 2017 Enig. Folk synes det er noget fis at jeg gladeligt rider min pony på 141 cm men ikke vil ride den på 139 cm selvom de vejer det samme. men den lille er bare smallere og virker ikke til at kunne bære så meget kontra den anden hest. Derfor sætter jeg mig ikk op og rider den førend jeg har tabt mig en passende mængde kg.
    Mange fjordheste ryttere og islænder rytter ryster på hovedet og ruller øjne af min beslutning.
    Men man kan heller ikke sige at alle mennesker der vejer det samme og er lige høje, kan bære den samme vægt.
    Vi er alle, dyr som menneske, forskellige og man skal bruge sin sunde fornuft.


  •   8. jan 2017 Virkelig godt skrevet 👍

  •   8. jan 2017 Jeg er helt enig :). Kig på den enkelte hest og rytter..

    Har før fået at vide, mange gange, at jeg er ond ved Natash da jeg red hende. På det tidspunkt var Natash i bedre form end hun er nu og jeg vejede mindre. Der red jeg hende måske 4 gange om ugen, i 30-45 minutter.

    Nu, rider jeg hende stort set aldrig. Tror jeg red hende en 15 gange i alt sidste år. Og så har det aldrig været hårdt. For nu kan hun ikke holde til, at jeg rider hende så ofte så længe. En tur i skoven en gang i mellem, dét kan hun godt. Og det elsker hun. Men direkte dressurtræning fx, der er jeg for stor nu :b.


  •   8. jan 2017 Jeg erklærer mig også enig, alt kommer ikke ud på tal. Kig på dig selv og kig på hesten - er der harmoni, ja/nej?

    MEN når det er sagt kan jeg godt forstå behovet for, at lave nogle retningslinjer. Nogle mennesker har desværre ikke så meget føling med den hest de sidder på. Det går som oftest ud over de "Tunge racer", og islænder, shetlænder, med for store ryttere.


  •   8. jan 2017 Vejer selv omkring de 60kg og min fjordhest vejer 500kg med mange fine muskler og med trykfordelene barefoot sadel. tror jeg er i sikkerhed ;3. min efterskole ser ud til at være ligeglade med om en af dem på 90kg rider på deres 135cm islænder bare fordi ''islændere er stærkere'' kan ikke holde ud at ride sammen med hende og synes det er forkert men kan jo ikke gøre noget ;P Har samme mening som dig Camilla, race er ligegyldigt, hestens vægt er ligegyldigt. hesten skal have passende højde og muskler. En mand på 120kg rider da ikke på en shetlænder fordi ''den er så tyk den kun er 20%'' ;P logikken forsvinder med statistikker.

  •   8. jan 2017 Helt enig Jeanette, det er godt nok at have nogle guidelines hvis man slet ikke kan se det. Der er nogen som ikke ser det som en selvfølge, at når man vejer 80kg sætter man sig ikke op på en shetlænder fx.

  •   8. jan 2017 rigtig godt indlæg du har skrevet, jeg er meget enig i hvad du har skrevet, altså jeg rider på en pony der 134, jeg er dog ved at få lidt lange ben til ham, da jeg selv er 164. jeg vejer ca. 54-55 kg. og løjt min pony vejer omkring de 400kg. men han har muskler og er ikke overvægtig, han er en stærk pony, som er blevet redet fast i 8 år af mig smiley

  •   8. jan 2017 Super godt indlæg! Tror det er vigtigt at få fastslået at man altså ikke altid kan regne med procenter og tal (selvom det KAN være en god tommelfingerregel) smiley Jeg har fået kommentarer om at jeg er for stor til min araber - og vidstnok er jeg for høj til at det ser helt harmonisk ud, men han har aldrig haft nogle problemer med at bære mig, heller ikke gennem 45 km distanceridt smiley
    Jeg er fuldstændigt enig med dig i at man skal kigge på den enkelte hest, rytteren og måske hvad den bruges til. Jeg håber der er en masse som læser det her blogindlæg!


  •   8. jan 2017 Jeg har også redet min store shetlandshopoe, jeg er selv en høj, tynd pige. Men jeg stoppede dog, da jeg ramte de 20% af hendes vægt. Hun er en veltrænet og muskuløs hoppe. Jeg tror den med shetlandsponyer skal forstå sådan: at de er den stærkeste race I FORHOLD til deres størrelse.

    Jeg mener også at man virkelig skal passe på med hvordan man formulere tingene. Så man pludselig ikke for bildt en tynd rytter ind at hun/han vejer for meget, eller en kort rytter at han/hun er for høj.

    Men jeg har det sådan lidt, at hvis ponyen/hesten ikke lider overlast, kan man vel godt tage en skridttur en gang imellem.

    Fedt at du har taget dette emne op!:)


  •   8. jan 2017 så godt skrevet smiley

  •   9. jan 2017 Åhh alle mine tanker som jeg ikk selv har magtet at skrive og forsvare 👍🏻👍🏻👍🏻
    Total enig 👏🏻👏🏻👏🏻


  •   9. jan 2017 Super godt skrevet.
    Desværre er mange for tunge til deres hest uden at de selv kan se det.
    Og en shetlænder egner sig absolut kun til at bære rundt på børn


  •   9. jan 2017 Jeg er 100% enig i dine synspunkter! Synes det er SUPER fedt den måde du opstiller dine holdninger på. Mange er nemlig tilbøjelige til at udtrykke deres meninger, som et angreb eller lign.
    I den stald, hvor jeg har min hest opstaldet var der en kvinde, som brændende ønskede sig en hest, helst en islænder el. lignende, da den helst skulle være rolig og pålidelig, da hun har angst. Det skal lige siges at kvinden vejer omkring 115 kg. Hun spurgte rundt på internettet, og fik møgfald efter møgfald, da folk mener at en kvinde så tyk som hende, ikke burde ride da hesten ikke ville kunne bære hendes vægt.
    Hun var så ked af det i lang tid, og kom til mig om råd. Jeg spurgte hende så, hvad hun ville bruge hesten til. Hvortil hun svarede, at hun gerne ville igang med at ride igen, men pga. hendes angst vidste hun ikke om hun turde.
    Hun købte så denne her hest, der var en blanding af halfinger/Tinker og en anden "tungere" race. Og det eneste hun har formået efter 4 måneder med hesten nu er en lille tur i trav ned ad den ene langside, fordi hun er bange for at hesten ikke kan "holde til hende".
    Derfor synes jeg at folk burde, hvis de ikke kan sige noget ordenligt om overvægtige, der søger seriøse råd mht. køb af hest burde holde deres, ja.
    Men sådan som du har opstillet din klumme, synes jeg, er bedre end div. artikler om hvorvidt man må ride en hest eller ej når man er overvægtig! STOR respekt til dig! smiley


  •   9. jan 2017 Tusinde tak for alle jeres kommentarer! Er meget glad for at blog indlægget blev taget så pænt imod, det er mere end jeg turde håbe på smiley

  •   9. jan 2017 Super godt indlæg smiley

  •   9. jan 2017 Jeg er også meget enig i det du skriver smiley
    dog synes jeg at en person på 100 kg og deromkring, ikke har noget at være på en hest, uanset muskelmasse/type. Her kigger jeg primært på knoglestrukturen, og selvom knoglerne er omgivet af gode muskler, så er det stadig en overbelastning for den kære hest.


  •   10. jan 2017 Hvor er jeg bare enig Camilla. Bare en skam at der overalt er folk/børn som slet ikke kan se at det ikke harmonere. Hilsen Isabellas mor, Sanne

  •   10. jan 2017 Nej, der er lige netop ingen "superracer", og jeg er lykkelig over at du kommer ind på dette emne! Alle undersøgelser tyder på, at der ingen forskel er på de forskellige racer, i forhold til hvor meget en hest kan bære på ryggen, før den bliver betydeligt belastet. Ja, nogle få heste (læs heste, og ikke racer) kan bære en enkelt procent eller to mere end de gennemsnitlige heste, men der er sandelig også mange der kan bære mindre. Derfor råder jeg altid folk til at gå ud fra den procent der hedder MAX. 20% af hestens idealvægt på ryggen, men er hesten tydeligt belastet før det, så brug fornuften, og lad være at ligge dig fast på den procent.. Desuden bør over- og undervægt tilføjes til rytterens vægt, da dette belaster yderligere.

    For lige at vende tilbage til "superracerne", så kommer misforståelsen ofte idet at nogle racer (eksempelvis shetlændere, fjordheste og selvfølgelig de tungere racer) er stærke TRÆKheste, og ofte kan TRÆKKE en del mere end andre racer - dette tror folk desværre ofte er ensbetydende med, at de også kan bære mere.

    I må alle have en rigtig god aften - skriv endelig hvis i har nogle spørgsmål til det jeg skriver, eller hvis der er noget der ikke er til at forstå smiley smiley


  •   10. jan 2017 Nej, der er lige netop ingen "superracer", og jeg er lykkelig over at du kommer ind på dette emne! Alle undersøgelser tyder på, at der ingen forskel er på de forskellige racer, i forhold til hvor meget en hest kan bære på ryggen, før den bliver betydeligt belastet. Ja, nogle få heste (læs heste, og ikke racer) kan bære en enkelt procent eller to mere end de gennemsnitlige heste, men der er sandelig også mange der kan bære mindre. Derfor råder jeg altid folk til at gå ud fra den procent der hedder MAX. 20% af hestens idealvægt på ryggen, men er hesten tydeligt belastet før det, så brug fornuften, og lad være at ligge dig fast på den procent.. Desuden bør over- og undervægt tilføjes til rytterens vægt, da dette belaster yderligere.

    For lige at vende tilbage til "superracerne", så kommer misforståelsen ofte idet at nogle racer (eksempelvis shetlændere, fjordheste og selvfølgelig de tungere racer) er stærke TRÆKheste, og ofte kan TRÆKKE en del mere end andre racer - dette tror folk desværre ofte er ensbetydende med, at de også kan bære mere.

    I må alle have en rigtig god aften - skriv endelig hvis i har nogle spørgsmål til det jeg skriver, eller hvis der er noget der ikke er til at forstå smiley smiley


  •   11. jan 2017 enighed herfra smiley

  • karin J
    karin J Tilmeldt:
    feb 2014

    Følger: 1
      13. jan 2017 Du skriver alt det, jeg altid har tænkt, og de stækkels små æsler, der altid ses slæbe rundt på voksne mænd, og deres oppakning, hvor er det synd, og islænderen der bliver regnet for en hest, til voksne, selv om den har ponymål, det har jeg aldrig helt kunnet accepterer, tak for dit super gode indlæg.

  •   13. jan 2017 Super godt indlæg, jeg er fuldstændig enig! smiley
    For mig gælder det om at kigge på hesten, dens muskler og eventuelt hvad den skal lave (dressur, spring osv.) og hvor meget. Derudover skal man også kigge på rytteren, for selvom hesten har mange muskler, er det jo ikke ensbetydende med at den nødvendigvis kan tage en mand på 120 kg.
    Så vil jeg sige at racen ikke har så meget indblanding, altså selvfølgelig er der da en forskel på om den er høj og spinkelt bygget, eller om den er mindre og kraftig, men bare fordi den er kraftig er den jo (som regel) mindre, hvilket man også skal tage med i overvejelsen! smiley
    Jeg rider da selv en fjordhest på 135, er selv 168 og de 50 kg. Jeg er pænt langbenet, men jeg føler mig slet ikke for stor eller noget til hende og har heller aldrig fået det af vide af ejeren eller noget. Så harmoni og ens mavefornemmelse er også en rigtig god ting! smiley


  •   13. jan 2017 Jeg er også meget enig! smiley
    Der var en annonce på en islændergruppe, hvor dette emne blev taget op. Jeg har selv kigget på islændere som en familiehest, men da mine forældre og søskende er meget høje (180-190 cm), så vil jeg hellere lede efter en højere og større DV for eksempel.
    Jeg selv ville godt kunne ride på en islænder, men jeg ser helst ikke at hesten er under 140. Jeg selv er 165 og vejer 50 kg. smiley


  •   14. jan 2017 det skal ikke være en hemmelighed at jeg vejer ca. 70 kg, hvilket jeg syntes er meget. men samtidig ser jeg min hest som meget veltrænet og stærk i muskulatur. bedøm selv smiley http://www.hestegalleri.dk/galleri/327055-fjordhest_rendegaardens_picasso__casser_

  •   15. jan 2017 Laura, jeg er desværre også en af dem som rent vægtmessigt også ligger der omkring, og da det er noget der "for nylig" er kommet på, måtte jeg lige regne en gang igen, om hyppen nu også stadig kunne bære mig - den kan han heldigvis godt:)
    Hvad vejer din fine hyp? Det er meget svært at bedømme noget ud fra billeder her, men jeg hjælper gerne med at regne procenten ud, hvis det er smiley


  •   15. jan 2017 gør ikke så meget, jeg havde stadig redet ham.

  •   15. jan 2017 Selv hvis det viste sig at du var for tung, Laura? smiley

  •   16. jan 2017 jeg kender min hest så godt at jeg kan mærke på ham, hvis han føler nogen form for ubehag. desuden er han jo en rigtig stærk og kraftfuld hest.

  •   18. jan 2017 Nu kan jeg desværre ikke lægge et billede op smiley

    Jeg er en plus pige, jeg vejer lidt for meget. Har ret store lårbasser smiley

    Jeg rider pt kun 2 gange om ugen (der er ikke så meget ved at ride når jorden er stivfrossen) men min hyp bliver brugt til ture, på blødt underlag, og samt har jeg den bedste sadel til ham, vil jeg da mene smiley han er selv en lille robust hest.


  •   18. jan 2017 Laura, heste er programeret fra naturens side af sådan at de ikke viser smerte eller ubehag, med mindre det er virkelig slemt, da dette gør dem til et større og lettere mål for rovdyrene.

    "Stærk og kraftfuld hest"? Tjoo, den er nu lige så stærk som en hver anden race i ryggen.


  •   20. jan 2017 Så godt skrevet! Jeg er så enig i dine udsagn!
    Hader når folk der kan nå jorden rider rundt på de her små "super racer" og tror det er helt fint, ser mange videoer på YouTube med klip af en lille stakkel med en kæmpe der ridder eller prøver at komme op på staklen. Usmageligt!


  •   25. jan 2017 AC jeg generalisere ikke racer og jeg mener bestemt ikke at fjordhesten er stærkere, jeg snakker individualisering, min hest er personligt i topform og er en utrolig muskuløs og kraftfuld hest. og jeg mener hvad jeg skriver, jeg kender min hest og jeg ved med 100% sikkerhed når der er noget galt.

  •   25. jan 2017 At den er muskuløs og i god form er da super! Det betyder at den kan klare den belastning de 20% er, hvis det da altså ikke er en af de heste der belastet allerede før:)

    Det jeg reagerer mest på her, er at du skriver at du ville ride den selv hvs du var for tung - og det er dybt forkert og uansvarligt.


  •   25. jan 2017 ja, fordi at en test ikke er korrekt, da man nemlig også skal tage højde for muskelmasse, jeg er skam ikke uansvarlig jeg er realistisk. prøv og læs Camillas indlæg smiley

  •   25. jan 2017 Er fuldstændig enig med AC - hvis man vejer mere end de 20% af hestens vægt, så er min mening at man skal holde sig fra hestens ryg og evt. tabe sig før man overvejer at ride den...
    Fair nok ens hest er muskuløs og i topform (det er mange heste i dag), men det er jo irrelevant når det også er en knoglebelastning!


  •   25. jan 2017 så du er uenig i Camillas Indlæg?

  •   25. jan 2017 læs min kommentar længere oppe

  •   28. jan 2017 Laura, jeg snakker ikke om en tekst, men om en videnskabelig undersøgelse. Og ja, selvfølgelig har muskelmassen og formen noget at sige - når den er i top, er det der de kan bære mest - altså de max. 20%.

    Hvori består din realitet? Om ikke andet, så vil jeg mene at du lever i en lyserød bobbel, fordi du i virkeligeheden måske godt er klar over at du er for stor, og ikke vil stå ved det, da du selvfølgelig vil din hest det bedste, ligesom alle os andre. Men for at kunne give dem det bedste, må man altså lære at tage ny viden til sig:)


  •   28. jan 2017 Du kan stadig ikke gøre det op i procenter på den måde. Kig på den individuelle hest.

    Nogen heste kan ikke holde til mere end 10% selvom det er en Shire. Andre kan holde til 30% inden de bliver belastet. Derfor synes jeg ikke altid, man kan bruge den der maks 20%. Det er en god guideline hvis man er i tvivl om om man med sine 120kg må sætte sig op på en Islænder på hvad ved jeg, 300kg.

    Og som Camilla selv har skrevet, de undersøgelser der er blevet lavet, er ofte med den samme type hest, med den samme type rytter. Det gør undersøgelsen lidt flad, i hvert fald i mit hoved.


  •   28. jan 2017 Briarwood, ingen hest kan klare 30% på ryggen, uden at blive så belastet at den næsten omgående tager skade. Jeg synes at i skal læse lidt om hestens anatomi og biomekanik, inden i udtaler jer yderligere.

  •   28. jan 2017 Jeg læser skam en masse om både anatomi og biomekanik. Men man kan ikke sætte den sådan op. Nogen heste kan ikke klare noget på ryggen overhovedet. Andre kan klare mere.

  •   28. jan 2017 Personligt synes jeg en 100 kilos person +/- ikke har noget at lave på en hest. Så er det absolut ikke harmonisk mere...

  •   28. jan 2017 Blairwood, det er da også præcis det jeg siger. Men fælles for alle er, at 20 er det absolutte max.

    MKS, personligt er jeg også enig i det du siger. Dog synes jeg at det er okay hvis balancen er iorden, og vægten passer til hesten.


  •   28. jan 2017 Du kan ikke skære alle over én kam med de 20%, det er der jeg vil hen.

  •   29. jan 2017 Det kan jeg da bestemt, når det er på denne måde at jeg gør det.

  •   29. jan 2017 Det har jeg skam læst og kommenteret smiley

  •   29. jan 2017 Så kan du jo også se at man ikke kan skære alle heste over én kam.

  •   30. jan 2017 http://www.everhorse.dk/dk/topmenu/nyheder/hvornar-er-rytteren-tung-til-hesten/
    - En artikel der omhandler, hvornår man som rytter er for tung til sin hest. Udarbejdet af Helle Kristensen fra Hestemagasinet.
    Artiklen fortæller om dyrlæge Mette Ulddahl's oplæg til lørdagens hestekongres.
    Den er i den grad værd at læse, da jeg mener at hun har fuldstændig ret!


  •   3. feb 2017 Artiklen som Birgitte N henviser til, påpeger jo også, at procenterne ikke er det der bør bedømmes enstemmigt ud fra.

    Studier viser, at springheste viser tegn på et ændret bevægelsesmønster, når rytterens vægt overstiger 15% af hestens kropsvægt, mens et andet studie, udført på distanceheste, viste at en vægtprocent på mellem 20-30% af hestens samlede kropsvægt, ingen indflydelse havde på gennemførelsen af et distanceridt på 160 km.

    Selvfølgelig har hestens bygning meget at sige for dens evne til at bære vægt. Forholdsvis kortryggede heste kan som tommelfingerregel klare vægt bedre end den med lange rygge. Heste der er bredere over bringen har også bedre vægtbærende egenskaber. Pibemålet er endnu en god ting at kigge på, hvis man vil have en ide om hestens vægtbærende egenskaber.

    Dermed har vi nok også en af grundene til, hvorfor mange siger at fjordheste og islændere af arbejds og ikke sportsmodellen, ofte kan bære mere end deres gængse modparter. De har ofte en kortere ryg, er ben i hvert hjørne og et pibemål der giver er godt hint om deres knoglestruktur. Men selvfølgelig er de stadig individuelle dyr, og ting som over/undervægt, muskelsætning, træningsdiciplin og rytterens evner skal selvfølgelig stadig tages med i den endelige vurdering.


Kommentér på:
"Er jeg for tung til min hest?"
Annonce