Rebgrime: Hvorfor og Hvordan?

Rebgrime: Hvorfor og Hvordan?

10366visninger 15 svar | 9. mar 2016
Hej Alle!

Nu vil jeg lave et blog indlæg som jeg faktisk har fået forspurgt et par gange. Nemlig: Hvorfor er en rebgrime god, hvordan skal den bruges - og hvordan tilpasser man? Det håber jeg at give dig svar på i dette indlæg, og lad os da bare komme lige til sagen!



Hvad skal man gøre og hvad skal man IKKE gøre.

En rebgrime er et stærkt middel og jeg vil i næste afsnit forklarer hvordan den virker og hvorfor at mange (inkl. mig selv) bruger den til jordtræning og ser det som et kanon trænings redskab. Men jeg vil gerne med lige at forklarer nogen af de ting som er gode og som man kan bruge rebgrimen til, og hvilke ting man absolut IKKE må bruge rebgrimen til!

Ja tak! Du må gerne
- Træne din hest i den
- Gå ture med din hest
- Ride med den på

Nej, du må ikke
- Binde din hest i en rebgrime
- Lade din hest gå på fold med rebgrimen
- Lade din hest gå uden opsyn

Dette fordi at rebgrimen ikke har en "knæk-vægt". Det er sådan at en almindelig grime og et træktov springer ved et pres på mellem 50 og 150 kg alt efter mærke og type, det gør at hvis hesten går i panik, får et ben i grimen, bliver bange når den er bundet eller andet, så er der en chance for at hesten kan komme fri. En rebgrime springer ikke "bare sådan lige" og din hest brækker et ben eller hænger sig selv i den, før at den går i stykker. Derfor er det absolut no-go at binde sin hest i en rebgrime, eller lade den gå uden opsyn.

_______________________________________________



Hvorfor en rebgrime?

Vil jeg anbefale at man altid træner i en rebgrime: Nej, ikke nødvendigvis. En rebgrime er ligesom så meget andet ikke stærkere end hånden der fører, men det ER et stærkt trænings middel. 

En rebgrime ligger trykket meget mere præcist og tydeligt end en almindelig grime, og det er derfor den kan være god at bruge til f.eks jordarbejde. En rebgrime er stærk og for at forklarer dig præcist hvor tydeligt et signal den ligger, er der to lege du kan prøve hjemme, for at mærke hvordan det føltes når hesten har den på.

Den første leg kaldes "blinde legen". Den går ud på at du står med torvet, og får så en person til at stå og lege hest. "Hesten" skal have fat i knuderne der normalt vil sidde over hestens næseryg, en hånd over hver knude (se billedet ovenfor). Personen der er hest skal så lukke øjnene, og den person der føre hesten skal nu føre i tovet på 1-2 meters afstand og bede om højre, venstre, frem og tilbage. Tag så lidt i tovet som overhovedet muligt, og øg så roligt til hesten forstår. Bemærk hvor let det er at mærke retning, når man har fat i rebgrimen. Se et kort klip af pigerne på min ridelejr, lege denne leg i sommers HER!

Den anden leg er i den modsatte grøft, dette handler nemlig om hvor kraftig en rebgrime er. En person er igen hest og en er træner. Hesten skal igen holde fat i de to knuder og stå med armene udfra kroppen og hænderne cirka 10-20 cm fra hinanden. Træneren skal nu ryste i tovet så voldsomt han/hun overhovedet kan, og den person der er hest, skal så forsøge at holde hænderne stille, uden at stå og ryste og få "ticks" oppe i armene.

Det som rebgrimen kan, er at den er super god til at ligge presset meget præcist, det vil jeg illustrer herunder: 

Det lilla billede: Når man trækker fremad i tovet, vil rebgrimen ligge et pres i nakken på hesten.

Det blå billede: Når man trækker tilbage i rebgrimen/stopper, vil presset ligge sig på hestens næseryg.

Det gule billede: Når man drejer heste fra jorden, vil knuderne bevæge sig op eller ned og trykke på siden af hestens hoved, og derved fortælle hesten hvilken retning den skal.


_______________________________________________

Hvordan binder man den?

Det første jeg vil vise er hvordan man binder rebgrimen korrekt, der er mange forskellige måder at gøre det på, men det er sådan her jeg vælger at gøre det, fordi at der så er plads til at rebgrimen kan klippes fri i løkken (hvis nu hesten sidder fast, hvilket jeg heldigvis aldrig har oplevet) og fordi at den gør at den ekstra "snor" ikke hænger ind i hestens øje.



Billede 1: Nakkestykket puttes igennem løkken.

Billede 2: Nakkestykket puttes OP over lykken og mod hestens hoved.

Billede 3: Nakkestykket puttes igennem sig selv.

Billede 4: Knuden strammes.

______________________________________

Hvordan skal den sidde?

Her forhåbenligt en lille guide til hvordan du sørger for at tjekke om din rebgrime er i den rigtige størrelse, hvordan du kan se om den er i den rigtige størrelse, og hvordan den skal sidde! Det hele er nemlig ikke helt ligegyldigt!


Tilpas!

Her er vist en rebgrime som sidder korrekt på hesten. Rebgrimen skal sidde cirka 2 fingre under hestens kindben (ligesom et næsebånd).

Billede 1: Her ses hesten på afstand, med den korrekt tilpassede rebgrime.

Billede 2: Billede 2 forestiller hestens kæbeben, der skal være mellem 2-4 fingre fra rebet og hen til det bagerste af hestens kindben, også må den naturligvis ikke sidde for stramt.

Billede 3: Her ses knuden på venstre side, knusen skal sidde cirka 1 cm længere oppe mod næseryggen end kindbenet, og hvordan den sidder 1-2 fingre under kindbenet.

Billede 4: Rebgrimen må ikke sidde stramt, det mener jeg jo ikke at nogen næsebånd bør, men specielt ikke rebgrimen fordi at vi ønsker hesten skal kunne gabe og løsne kæbe og mund (og spise godbidder). Derfor sørger jeg altid for at der er plads til cirka en knytnæve på hestens næseryg.


Her sidder rebgrimen for langt nede, det at rebgrimen sidder langt nede gør at rebgrimen trykker på det bløde brusk på hesten næseryg, hvilket kan være smertefuldt for hesten, derudover bliver løkken under hvor man sætter tovet i for lang og rebgrimen vil glide mere rundt. Dette betyder ikke nødvendigvis at rebgrimen er ford stor til hesten, blot at den er sat forkert.


For højt!

Rebgrimen sidder her for højt, og det kan ses på flere måder.

Billede 1: Her kan du blandt andet tydeligt se at rebgrimen er stram omkring hestens kæbe og strammere omkring hestens næseryg.

Billede 2: Fordi at rebgrimen sidder så højt kan der nu kun pressede 2 1/2 finger ind under.

Billede 3: Tydeligt at se at knuden rammer hestens kindben, hvilket kan give skravesår og gøre ondt på hesten.

Billede 4: Der er nu kun plads til 1 finger fra rebgrimen til det bagerste af hestens kæbe.



For lille!

Her ses en rebgrime der jo egentligt ser fin ud i længden, men kan du se hvorfor den er for lille? Se knuden bagerst på hestens kindben, den sidder næsten helt nede ved det nederste af kæbe. Dette gør den fordi at stykket af grimen der går rundt om kæben er for kort, og grimen er altså derfor for lille, vil skøjte rundt og ligge presset forkert.



For stor!

Her har jeg tager den store rebgrime, og puttet på lille søde Dino. Denne rebgrime er en af dem man køber i størrelse "one size" men som i nok kan fornemme nu, er den mere FULL end den er PONY. På det øverste billede kan i blandt andet se hvordan at løkken man sætter tovet i sidder lige under hans hoved, fremfor henne tæt ved det nederste af mulen. Det gør at trykket igen bliver lagt forkert og rebgrimen vil glide rundt.

På billede 2 kan i ligeledes se hvor meget plads der er, her er jo ikke bare plads til en knytnæve, men nok nærmeste to, hvilket blandt andet kan få den til at glide op i øjet.


______________________________________

Hvilken rebgrime skal jeg vælge?

Der er mange rebgrimer at vælge imellem, lige så mange som der er hovedtøjer og de har forskellig styrke, her vil jeg forklarer de 4 af styrkerne, jeg fandt frem fra gemmerne, og kort hvilke rebgrimer der er tale om.


1. Den stærkeste rebgrime: Grimen her er købt ved en privat, den er lavet af blød nylon og er meget tynd. Når i ser på billederne kan i måske fornemme at rebet er tyndt og glat. Jo tyndere og jo glattere - jo stærkere rebgrime. Denne rebgrime er altså en af de helt stærke, og en af dem jeg ikke rigtigt bruger, men jeg syntes alligevel at den skulle med.



2. De stive rebgrime: Denne rebgrime er "stiv". Den er ikke sådan lige at flytte rundt på, og er derfor super god til blandt andet at forhindre at den glider. Rebgrimen er i mellem katagorien, den er stadig tynd og glat i overfladen, men har tykkere bånd der gør den mindre stærk end den ovenover.



3. Den bløde rebgrime: Denne rebgrime er lavet af bomuld. Den er dejlig blød, og er tyk, derfor god til heste med følsom næseryg og især store heste. Ulempen ved rebgrimer i bomuld er at den de første par gange vil give sig, og man skal derfor tilpasse den efterhånden.


4. Rebgrime med postring: Rebgrimen her har postring på både næseryg og nakkestykke, og er derfor den "blødeste" af de 4 rebgrimer jeg her viser. Jeg bruger denne rebgrime til Nelly, da hun er utrolig følsom, og jeg derfor ikke ønsker at skrue op for signalerne, når hun ikke har brug for det.


___________________

Jeg håber ikke at du finder denne guide alt for lang og forvirrende, og jeg håber at du har fået øjnene op for at en rebgrime ikke nødvendigvis er noget man bare smider på hesten og størrelsen passer. Jeg anbefaler ALTID at man køber rebgrime i den størrelse hest man har, altså en FULL til FULL, en COB til COB osv. Der er flere steder man kan købe "one size" rebgrimer, som den grå herover, som jeg så har vuderet til at svarer til en Full.

Har du spørgsmål, så skriv endeligt!

Mvh
Camilla Stormont

Følg og få notifikationer ved næste blogindlæg


Kommentarer på:  Rebgrime: Hvorfor og Hvordan?
Kommentér på:
Rebgrime: Hvorfor og Hvordan?
Annonce