"DAGEN 2" {{forumTopicSubject}}

"DAGEN" ?
emnet fra i går

http://www.hestegalleri.dk/forum/Generel-diskussion/1005166-dagen__


Så kom dagen.

Jeg stod op med en "go" mavefornemmelse i maven..
Men som tiden skred frem forsvandt den fornemmelse!

kl blev 2 og jeg var ved at gå i panik.
min svigerinde var ikke kommet hjem da jeg skulle være gået, pga den hårde vind hun var på scooter.

Buster stod klar i stalden.
Jeg gik ud og lagde hovedtøjet på ham. han havde en af hans gode dage. benene drillede ham ikke.
Men han ville ikke rigtig ud af stalden.

Da vi endelig kom ud, fik sagt farvel til de andre heste var vi så klar man nu kan blive.
Jeg fik mig sat på og turen startede.
Det er omkring 3 km over til naboen, jeg red ca halvdelen.
Og som altid var Buster helt frisk og med tempo klar til "turen"

Buster ELSKEDE TUR RIDNING.
Han havde ALTID ørene helt fremme og med lysende øjne..
hvilket han selvfølgelig også havde i dag...................

Hvilker gjorde alting svære.
Da vi nærmede os naboen havde jeg taget hovedtøjet af og "klar" til at aflever ham. og troede egentlig jeg var "klar" og fattet til det..
Men da jeg trådte ind i naboens indkørsel holde "bødlen" allerede i indkørselen.
Hvilket sagde "klik" i mig hoved. og da naboen kom ud sagde jeg kun: Her, her er han. jeg går nu!

Det var det.. jeg kunne ingen gang vende mig om og se ham 1 ekstra gang..
Jeg havde taget æbler med, men han ville ikke have 1 overhoved. :'-((
Da jeg vende Buster ryggen begyndte tårende at vælte ud.. jeg kunne ikke klare at han skulle afsted..

Alle følelserne væltede ind.. Men mest af alle var skyld..

JEG ER BØDLEN..

Jeg har valgt at han skal død, jeg har slået ham ihjel.
Han havde jo en af hans gode dage.. tænk hvis der kom flere af dem...
Jeg var der ikke for ham da han "gik ned" Jeg havde bare efterladt ham..

Turen over til naboen føltes hurtig.
Men turen hjem varede en evighed.. Selv om jeg gik stærkt følte turen virkelig langsomt.
Skulle jeg tælle alle tårende fra jeg gik der fra til jeg var hjemme ville jeg ikke være færdig endnu.

Tænk nu hvis jeg havde gjort det forkerte, hvilket flyder meget lige nu.
Han var jo så fandens dejlig.........................


da jeg nåede hjem var tårende ved at tørre ind, der var ikke rigtig meget tilbage at græde ud af.

Da jeg lukkede hestene ind manglede der 1...
og det hele brød ud igen..
når jeg lukkede hestene ind om aftenende plejede jeg at trække de første ind, og buster kom af sig selv stille og rolig efter han havde smagt lige på græsset i haven inden han gik ind i stalden..

men han kom ikke tøffende som han plejede....
og hans boks var tom........
hans foder stod klar og blandet, gammel vane...

nu er det snart 7 timer siden han "forsvandt" og han ligger nu bare på den kolde jord over hos naboen..
vejen over til naboen plejer jeg at kører flere gange dagligt, for at hente min datter, handel ind og komme ind til byen, men jeg kan ikke kører en vej uden at bryde sammen... han ligger jo lige der...
Daka kommer desværre først torsdag morgen og henter ham.. :-((
Jeg har efterladt Buster... Hvordan helved kommer man over det..
Jeg føler mig så "ond" jeg ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv mere..
"KAGEN" som plejer at hjælpe til "triste" øjeblikke virker ikke, lysten er helt væk til at æde..

Jeg er bare træt og vildt ondt i hoved..
tårnende kommer hele tiden, ingen kan fjerne mine tanker fra buster...


Ingen heste er pakket ind i halm i aften, for det var busters ting.

Jeg tog mig selv i at blande hans morgen mad, :-(((((


10 minutter efter jeg var kommet hjem fra den lange gå tur kom naboen over med hans grime......
Det eneste vi "snakkede" om var at nu var det over.......
jeg fik grimen og gik ind.. nu hænger den i gangen, så jeg kan se på den hver gang jeg lufter hundene eller går i stalden.


En STOR del af mig fortryder at jeg tog valget, og en meget lille del siger tiden var inde...

Men den del er virkelig lille...

Næste skridt er at skulle kunne fortælle min tidligere nabo som har ejet buster igennem de sidste 15- 20 år....
Han fik en blodprop i hjernen tidligere i år og derfor tog valget om at Buster og mikkel(hans makker) skulle flyttes hjem til mig, fordi han ikke stolede på andre ville passe dem godt..
Den del bliver hård.. vi begge viste at han var gammel og hans spat ikke var godt mere og kun gik den forkerte vej... men vi havde begge håbet på mindst et par år endnu...........

Puha...

Håber i kan holde til at læse dette og ikke går til angrab som nogle gjorde i tidligere indslag..

i får lige det sidste billede at buster som jeg tog fra hans allersidste tur.......