{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.753 visninger | Oprettet:

Korrekt sæde og bøjlelængde {{forumTopicSubject}}

Jeg har det mest fjollede problem som jeg håber, at nogle af I kloge mennesker kan hjælpe med!

For mange år siden lærte jeg at ride på en lille araber, som var uddannet springhest. Jeg lærte altså primært at ride banespringning, med forholdsvis korte bøjler, selv om jeg faktisk har lange ben.

Nu om dage, tyve år senere, er jeg under genoptræning efter en gevaldig rygskade, og jeg har fået adgang til ridning på en lille tung hest fire gange om ugen. Han er en god lille hest, der gør hvad han får besked på, og jeg er ikke i tvivl om, at det er mit sæde der er problemet når det ikke går som det skal.

Jeg kan sagtens holde balancen og sidde dybt i sadlen, men jeg kan pokkerme ikke fange stigbøjlerne! De fiser rundt som om jeg havde smurt ridestøvlerne ind i olie, og jeg ender med at komme ud af mit ordentlige sæde ved at rave rundt med benene i forsøget på at indfange de forbandede...

Jeg har lagt mærke til, at jeg har en udpræget tendens til ikke at træde ordentligt ned i bøjlen, men istedet 'stå på tæer'. Det er selvfølgelig noget jeg prøver at vænne mig af med. Nu har jeg så indstillet bøjlelængden efter hvor mine fødder befinder sig når jeg rider uden bøjler (fra hul 9 ned til 14, sikke en omstilling!), så jeg burde i teorien have styr på det. Men det har jeg altså ikke -- så hvis nogen har gode råd eller henvisninger til websider, som arbejder med sædeproblemer, så er jeg meget interesseret.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Korrekt sæde og bøjlelængde
  • #1   31. okt 2013 Jeg kender godt problemet - det er vi sikkert mange der gør smiley
    Kroppen har sin egen vilje, og et ellers OK sæde bliver helt "væk" i kampen for at finde bøjlerne. Når det sker for mig (hvis jeg fx skifter hest og/eller skifter sadel), så lægger jeg stigbøjlerne op over hesten foran sadlen og rider uden bøjler til jeg har "fanget fidusen", og så plejer det at gå af sig selv.

    Mht. læsestof, så er jeg jo ret begejstret for Henrik Johansen, som jeg synes er hammergod til at forklare alt muligt: http://positiveriding.com/PRS%20files/RidersPositionDK-Sec.pdf

    Der har på et tidspunkt været et tema i Magasinet Hest som også var ret godt: http://www.hestemagasinet.dk/pdf/395070.pdf

    Hvis du googler på fx rytterens opstilling kommer der sikkert mere brugbart frem.


  • #2   31. okt 2013 Husk på, at du ikke skal klemme med lår og knæ for at sidde dybere i sædet (i så fald trækker man benene op og får bla problemer med at træde ned i stigebøjlerne), derimod skal du slappe af, så dine ben bliver længere ned omkring hestens sider. Får du så problemer med at følge hesten og sidde i sædet, så er det efter min opfattelse omkring lænden, du skal fokusere. Det er her affjedringen skal ske.

  • #3   31. okt 2013 Lænden.

    Ja, det forklarer alting. Det er netop lænden, der er under allerhårdeste genoptræning, så jeg burde have gættet at problemet stammer derfra. Jeg er opmærksom på, at knæ og lår fungerer som en helt anden slags hjælp til hesten, men jeg har forfærdeligt svært ved at slappe af i anklen og samtidig bevare kontakt med bøjlen. På tide med en snak med min kiropraktor, måske.

    Jeg er i det mindste så heldig at den go'e gamle hest jeg rider nu er en tålmodig sjæl. Når jeg ikke sidder rigtigt dasker han bare afsted med stiv ryg og hovedet på tøjlen; det er ikke svært at mærke at nu er den gal.


  • #4   31. okt 2013 Havde fuldstændigt det samme problem.

    Min ridelærer bad mig dog tage bøjlerne et par huller OP, så jeg, i stedet for at stå på tæer og fokusere på at "fiske" efter stigbøjlerne, kunne fokusere på at træde ned med hælene. Eller tænke "tæerne op!" smiley - alt efter hvad der nu virker bedst oppe i dit hoved - princippet er jo det samme.

    Så det gjorde jeg nogle gange i starten. Derudover, red jeg også helt uden bøjler et par gange.
    De to ting sat sammen, tror jeg, hjalp til at jeg fik styr på begge delene. Dvs. hælene ned, og et affjedrende sæde. For de to skal jo kombineres, for at det hele fungerer.

    Efter først at have redet med lidt kortere bøjler, og fokuseret på at hælene skulle trædes ned, red jeg helt uden bøjler et par gange, men hvor jeg den første gang udelukkende tænkte på mit sæde, og de næste par gange begyndte at fokusere på korrektbenstilling, selv uden bøjler.

    Derefter virkede det ligesom helt naturligt for mig, at sætte bøjlerne et par huller ned igen, og nu har jeg styr nok på begge af delene, til at jeg kan ride med lange bøjler igen.

    En tredje ting der er vigtigt at huske på er, at tærene altså skal pege frem! Det havde jeg slet ikke fokus på, men kan mærke jeg sidder meget bedre nu hvor jeg aktivt tænker over det også.

    Håber det hjalp smiley


  • #5   31. okt 2013 Jeg blev i sin tid undervist af en ridelærer, som var meget efter os hvad tæerne angik (jeg kan stadig høre det gjalde gennem ridehuset, "Du sidder som en ildklemme på en gammel so! Få de tæer fremad!"). Men selvfølgelig er der ikke noget, der peger i den rigtige retning når man hænger og fisker i luften sådan et sted i den generelle omegn af hestens flanker. Jeg tror jeg vil prøve at tage et par ridetimer helt uden bøjler, sådan som I foreslår -- han er en god og rolig handicaphest som jeg sagtens stoler på og kan følge med rundt uden den balancehjælp som alligevel går i fisk når jeg taber bøjlerne.

  • #6   31. okt 2013 Ja lænden smiley

    Hvis man tænker på, at hesten bevæger sig, hvorfor rytterens sæde og ben skal følge med i bevægelserne samtidig med, at rytterens overkrop og hoved skal holdes stille, så er lænden bindeleddet mellem isse to ting. Det er her, der skal ske en affjedring og det kan der kun, hvis lænden er afslappet, smidig med også stærk. Både lår, knæ og skinneben bør ligge tæt ind til hesten side og være afslappet. Ingen spænder skal være her med mindre, man ønsker at sende hestens et signal. Sædet skal være aktivt og bevægeligt og overkrop og hoved roligt. Her er lænden bindeled og den skal på arbejde smiley

    Ang stigebøjlernes længde - så prøve at stoppe hesten. Sid afslappet med let svej i lænden og en lille vinkel i knæleddet (fx så sadlens knæstøtte nås), og lad ellers dine ben være afslappet. I så fald vil dit fodled gøre, at dine tæer peger let ned ad. Når du sidder sådan, kan du let indstille (dressur)bøjlernes længde - det eneste du skal gøre er, at vippe lidt i fodleddet, så fine tæer peger ganske let opdad. Fodens underside bør have det dybeste punkt ved hælen. I den stilling er bøjlelængden perfekt smiley

    Billedet, der desværre ikke er taget helt fra siden, viser mig og min hvide hest. Jeg sidder lidt mærkeligt med hovedet fordi, jeg er midt i en hilsen til dommeren. Men prøv at kigge på min fod - hælen som dybeste punkt og ellers et afslappet ben.



    profilbillede
  • #7   31. okt 2013 Ja, jeg ser sagtens hvad du mener. Det er også ærketypisk for mit problem at jeg kan sætte hesten i parade og sætte mig selv rigtigt, og næsten samle ham stillestående. Sæt i rask trav frem og bam, så ryger hele korthuset. Han har et noget stødende trav fra naturens side, indrømmet, men det er vist helt klart min nedre ryg der mangler smidighed. Det er lige som om at kommunikationen mellem hovede og ankler forsvinder -- jeg har lyst til at råbe 'så vend dog rigtigt, I klaphatte!' derned.

  • #8   31. okt 2013 smiley smiley - du har et meget levende sprog


  • #9   31. okt 2013 Jeg er meget imponeret over k A's beskrivelser. Virkelig gode og forståelige.

    Jeg har selv haft forfærdetlige irriterende problemer med at SIDDE ned, altså at sidde dybt, især i trav. Og så også det med fødderne generelt.
    Jeg spurgte herinde på hg, men synes ikke jeg rigtig fandt nogle tips hvor jeg tænkte "dét må jeg prøve" fik dog senere en underviser, som stadig underviser mig, som så har bare har påmindt mig om mine fejl med fødderne og givet lidt småtterier af tips til at sidde dybt, som i dag har givet stor hånd.

    jeg har erfaret nu at en god måde at "finde sig til rette" på hesten har været i skridt og stille stående. Så man har tid osv osv til at smidiggøre sig selv og prøve lidt af hvert af.

    Du skal helst sikkert nok finde ud af det, det lyder meget fornuftigt det du skriver hvertfald (ts) smiley


  • #10   31. okt 2013 ... For mange år brugt som reklametekstforfatter...

  • #11   31. okt 2013 Mange tak Asbo smiley

  • #12   31. okt 2013 Hvis det er lænden der ikke er smidig nok, så har jeg hørt at de der gymnastikbolde(?) ville være gode. Man skal bare sidde og rokke frem og tilbage på dem… smiley
    Har ikke selv prøvet det, men bare fået det at vide smiley


  • #13   1. nov 2013 Ja, de er faktisk rigtigt gode. Jeg laver øvelser på gymnastikbold for at styrke min lænd efter instruktion fra fysioterapeut. Jeg tør slet ikke tænke på hvordan mit sæde på hesten ville være uden!

Kommentér på:
Korrekt sæde og bøjlelængde

Annonce