Min glæde der blev til mit marridt.. {{forumTopicSubject}}

Så tog jeg mig lige sammen til at komme ud med min sorg her også, til dem der skulle have fulgt med i alle mine glædes emner.
Jeg frabeder mig grumme kommentare, hvis man skulle have lyst til det.

Det er nu over 24 timer siden hele episoden opstod.


Født den 5/5-14
ca 52 cm høj
10+kg
Rødbroget lille velskabt hingste føl.




8;30 bliver jeg ringet til at min mor, som ville sige nu er det nu. Bella roder i boksen, sveder og vil fole. Jeg flyver op og ud, og rigtig nok hun er igang. Konstant smider hun sig og rejser sig, men mere end en hvid bobbel bag til kommer ikke. Jeg var simpelthen så lykkelig, nu fik jeg snart mit længe ventede føl!

kl 8;50 bliver jeg for nervøs og vi for fat i en dyrelæge, som siger vi skal vente 30 min endnu. Efter de 30 min er gået ringer vi igen og siger der intet sker, og de sender nu en ud.

9;30 ankommer hun og begynder at føle efter. Føllet ligger sammenkrøllet, så hun skal hive både ben og hoved op i fødselskanalen.

Benene klarede hun, ved hovedet opstod der problemer. Bella havde så mange smerter nu, at hun både stejlede, hoppede, skreg og vi blev nød til at give hende en bremse på.
Dyrelægen ringede til en anden dyrelæge, for alene kunne hun ikke dette her, og inden for 5 min havde vi to dyrelæger her.
Jeg havde hele tiden skulle holde halen oppe, men da nr 2 dyrelæge kom kunne jeg gå ud. Og det gjorde jeg. Og jeg græd imens jeg ringede til min kæreste. Havde nemlig fået at vide at føllet ikke bevægede sig og jeg skulle regne med den til 90% var død.

Da jeg kom ind igen stod de med kæder og jeg fik at vide at for de ikke føllet ud nu, så skal Bella aflives på stedet. Det gik så vildt for sig, Bella havde smerter, stejlede, og hoppede. Det var ikke til at holde ud..

10;30 fik de endelig revet føllet ud. Føllet lå komplet fordrejt og snoet i hele halsen og sådan havde han lagt i maven også. De sagde en uges tid ca har føllet været dødt og det fordi den har snoet sig selv sådan ind, han har ventet til der var for lidt plads med at vende sig, og har derfor kvalt sig selv. Det havde intet med Bella at gøre, det var en rent dumt uheld at det lige skulle ske for hende.

Dyrelægerne forsikrede os om vi absolut intet havde kunne gøre, ud over at ignorere Bella's ikke folede efter de 30 min og lade hende dø også. Så vi gjorde alt rigtigt, selvom det ikke, ligegyldigt hvad, havde endt godt for føllet.


Føllet er gået en måned over og var stort (52cm og 10+kg), Bella havde ikke kunne fole ham selv, da benene og hovedet ikke lå hvor de skulle ligge, men lå fordrejt under fødselskanalen.

Han er en flot rødbroget hingst, med en lille snip og 4 hvide ben. Der var kun 3 % chance for den farve og han er bare så smuk og velskabt.


Bella har det omstændighederne godt. Hun er træt og har fået smerte stillende. Men det hårdeste er at se hun ikke er helt med på at han ikke rejser sig. Hun har gjordt ham ren på hele bagpartiet, nusser ham i hovedet og prøver nappe og skubbe ham op. Uden held. Men hun accpeterede det fint da vi tog ham ud efter nogle timer, og hun har heller ej kaldt på ham siden.

Hun havde været den perfekte mor. Jeg har så ondt af hende, at hendes første baby skulle ende sådan.

Rest In peace My Little Fellow. Jeg nåede aldrig lære dig at kende, men jeg ved du bliver taget så godt imod i himlen af Latino.

http://www.hestegalleri.dk/galleri/288549-anden_saerlig_race_my_little_fellow


En oplevelse jeg godt nok ikke ønsker nogen som helst anden der venter føl..