Så ankom mit armbånd.. {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen.
Jeg undskylder på forhånd den lange tekst, men jeg ønsker at dele det her med jer.

Min halvpart gennem de sidste 6 år, Challe, fik slem kolik om morgenen den 28. marts. Det seneste halve år havde jeg hende 5 dage i ugen, og vi var tættere end nogensinde. Desværre blev hendes tilstand værre i løbet af eftermiddagen da det smertestillende hun havde fået, holdt op med at virke. Jeg gik rundt med hende i ridehallen i 3-4 timer inden dyrlægen kom klokken 19., hvor hun fik gennemskyllet maven med både vand og olie. Dyrlægen var her meget optimistisk, og endda overrasket over hendes alder på 21, da hun så meget yngre ud.

Klokken 4 om natten bliver jeg ringet op af Challes ejer, at hendes tilstand er forværret drastisk, dyrlægen er på vej, og chancen er, at hun skal aflives. Jeg tager straks afsted til stalden sammen med min kæreste og min mor, og her bliver jeg mødt af en grædende ejer og en hest som ruller sig ustyrligt. Challe er slet ikke sig selv, hun er i et smertehelvede. På et tidspunkt da hun ligger ned, beslutter vi, at jeg skal berolige hende, da jeg har fået et ufatteligt tæt forhold til hende, så jeg sidder med hendes hoved i mit skød, og taler beroligende til hende. I det øjeblik bliver hun min dejlige, lille hest igen - hun genkender mig. Men hendes smerter bliver ikke mindre, og da dyrlægen ankommer, beslutter de at hun skal aflives - hun kan ikke blive fri af smerterne.
Så jeg sad med hendes mule i skødet da hun åndede ud. Det vil jeg aldrig glemme.

De efterfølgende dage er selvfølgelig fulde af sorg og smerte. Jeg er kun rigtig taknemlig for at have haft min mor og kæreste med derude. Jeg snakkede meget om, at jeg gerne ville have et armbånd af Challes hale, men det var jo for sent - hun var væk, hentet af Daka og det kunne ikke lade sig gøre.

Men det kunne det så alligevel.. For min kæreste havde været forbi stalden uden jeg vidste det, og klippet halen af Challe inden hun blev hentet af Daka.. Dette finder jeg ud af, da jeg pludselig modtager armbåndet med posten.

Og her er det så.. Det er blevet rettet til i længden, og det er så perfekt. Jeg havde aldrig regnet med, at nogen ville gøre det for mig..

Der er selvfølgelig mange følelser forbundet med armbåndet - triste og glade. Mest af alt er det bittersødt, da jeg helst ville have Challe Jeg vil aldrig glemme hende.