{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.728 visninger | Oprettet:

Beslutning om aflivning {{forumTopicSubject}}

Endnu sådan et indlæg.
Men jeg har bare brug fra at høre fra nogle andre.

Hvordan nåede i til beslutningen om aflivning? Jeg spørger dem der har aflivet en hest, uden at det har været på grund af akut sygdom eller sygdom i udvikling.

Hvordan når man der til, hvor man med en forholdvis rask hest, er afklaret med at den skal aflives? Jeg synes simpelthen at det er så svært.

Sidste sommer havde jeg egentlig taget beslutningen om at aflive min hoppe. Jeg havde spurgt flere, og blandt andet på HN, og ikke en eneste sagde at det ville være en forkert beslutning. Men jeg græd nærmest uafbrudt i 2 uger, og så forslog min mor at jeg ventede. Men intet har siden da ændret sig.

Min hoppe er 17, traver og ikke egnet som ridehest. Min interesse for heste har i flere år været faldene. Hun bliver naturligvis passet som hun skal og tjekket hver dag, men jeg er ikke særlig meget ved hende. Sådan har det været de sidste 2-3 år.

Jeg har dårlig samvittighed dag ind og dag ud. Jeg er på SU, og selvom jeg elsker min hest rigtig rigtig højt, så kan det være frusterende at have så få penge tilbage, når regningerne til hende er betalt. At jeg har den tanke, giver mig også dårlig samvittighed. Jeg er konstant bange for at hun bliver syg eller skadet, og det bliver efterhånden kun et større stress element for mig at jeg hele tiden frygter for hendes helbred.

Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan jeg får taget den beslutning endeligt. Hvordan får jeg bestilt dyrlæge og daka. Hvordan kommer jeg igennem den dag? Jeg er så bange for at tage en forhastet beslutning, men på den anden side har jeg også haft tanken i baghovedet i flere år nu. Men jeg kan ikke lade være med at tænke: hvad nu hvis jeg fortryder? På samme tid tænker jeg, at jeg nok næsten kunne være lettet når det var overstået, fordi at al den stress og dårlig samvittighed forhåbentlig så ville forsvinde.

Men kære jer som har stået i en lignede situation, hvad har i af gode råd?


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Ny vandlås håndvask 600 kr.
  • Udskiftning af gulvvarmestyring 2.300 kr.
  • Stikkontakt med dæmper 1.250 kr.
  • Fjerne + ny fuge ca 60cm 700 kr.
  • Afmonter kogeplade i køkken 800 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Beslutning om aflivning
  • #1   24. jul 2015 Kan du ikke bare sælge den, hvis den er rask?
    Eller er det mig der har misforstået nået?


  • #2   24. jul 2015 Jeg synes det vil være forkert at sælge en 17 årig traver, som ikke bør rides. Jeg vil også være meget nervøs for at hun ender som kasteboldt

  • NDL
    NDL Tilmeldt:
    mar 2015

    Følger: 2 Følgere: 1 Svar: 5
    #3   24. jul 2015 Årh hvor jeg føler med dig.

    Jeg har det sådan lidt, at en aflivning kan aldrig nogensinde være noget skidt for et dyr. Den ved ikke hvad der venter den på den anden side, og den kan ikke tænke sig til dig.
    Jeg har stået i samme situation som dig, også med en traver på ca 18.
    Han kunne godt rides, men der var så mange hensyn der burde tages til ham, og jeg ville ikke udsætte ham for et nyt hjem i en så høj alder.
    Det er SÅ svært, men stod jeg i din situation, så aflivede jeg også. Selvom det er svært. Du kender din hest og du ved hvad hun er bedst tjent med.
    Lige nu er hun for sig selv, og du er sikkert tynget af din samvittighed over ikke at kunne give hende samme tid og nærvær som du kunne før.


  • #4   24. jul 2015 Jeg tog beslutningen sidste år om foråret, at min dejlige gamle hest, skulle over regnbuebroen til efteråret.

    Det var ikke en nem beslutning og det gjorde hamrende ondt, men min smukke skat var blevet en ældre herre, og havde svært ved at holde huld om vinteren, samtidig med han blev stivbenet, så af hensynet til ham tog jeg beslutningen.

    Jeg græder stadig og savner ham, men jeg holdt fast og han kom herfra i november sidste år... 23 år gammel


  • #5   24. jul 2015 Nu er jeg nok en hård hund hvad det angår, fik 2 skønne heste aflivet i 2012. Den ene ændrede adfærd og blev lidt sur, en dag forsøgte den ihærdigt at smide mig af. Røntgen afslørede KS i svær grad og en del andre gener. Dyrlægen mente nok den bare kunne gå som foldbums med smertestillende en gang om ugen, det var mig og mit forsikringsselskab ikke enig i .

    Den anden, en 19 års ( kastebold ) begyndte at få problemer med bagben. Fik kun kort en dyrlæge til at kigge på hende, så tog jeg beslutningen. Jeg har ikke fortrudt et sekund. Det gør ondt, men ved jeg gjorde det rigtige.


    profilbillede
  • #6   24. jul 2015 Okay:-)
    Det kan jeg godt forstå og hvor er det dog en forfærdelig situation


  • #7   24. jul 2015 Mange tak for jeres svar ..
    Jeg ved sådan set godt ved mig selv, at det ikke er en forkert beslutning. Jeg har bare så svært ved at kapere det. Jeg kan slet ikke overskue det, og jeg tænker rigtig meget over de små ting der er i forhold til at få den gennemført. Jeg vil være ved hende når hun aflives, men jeg vil jo tude lige fra dyrlægen kommer ..


  • #8   24. jul 2015 Der er ingenting galt i at blive ked af det... kan sige det samme til dig, som min far sagde til mig da jeg tudede over min smukke Mango. "Det er kun godt du bliver ked af det, det er et tegn på at du har været glad for hende og ikke vil have det skal stoppe. Men du har taget en beslutning for jer begge, og den rigtige beslutning"

  • #11   24. jul 2015 Det var en stor hjælp for mig at have datoen 3-4 uger fremme, så kunne jeg nå at forholde mig til det. Jeg græd godt nok meget i 3 mdr. efter da den på billedet, Calippo blev aflivet, men på dagen var jeg nogenlunde ok.

  • #12   24. jul 2015 jeg solgt min traver på 10 år efter nogle år
    bliv han meget syg og fik slem kolik. og måtte aflives på stedet
    . jeg er stadig ked af .. at jeg skulle af med ham idag have haft
    ham i tre år smiley


  • #13   24. jul 2015 Jeg er sikker på, at du gør det bedste for din hest.

    Min pony havde godt nok gigt, men her er hvad vi gjorde.
    Vi tog beslutningen, at få hende skudt af en slagter, selvom det lyder hårdt, ville vi gerne have det skete hurtigt.
    Hun havde gigt i alle 4 ben, men ikke vildt slemt. Hun havde ikke smerter, men vi aflivede hende i Maj 2013, da hun havde nemt ved at blive forfangen.
    Derfor tænkte vi, at hun ikke skulle på græs, og det var en meget hård beslutning.

    Jeg savner hende stadig i dag, og der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på hende.

    Held og lykke, mange skulderklap for at ville din hest det bedste.


  • #14   24. jul 2015 Jeg kan så fortælle dig at det over hovedet ikke bliver spor nemmere at aflive en syg hest.
    For 2 år siden fik jeg aflivet en som havde en ledskade, hun dog godt kunne leve med, men nogle gange havde hun ondt.
    De sidste 2 somre udviklede hun sarcoider i svær grad og ved hver behandling fik hun store betændte sår.. Det gjorde så ondt på mig, for det var så tydeligt at hun havde ondt og gjorde mange krumspring for at undgå at blive smurt.
    Jeg valgte simpelthen aflivning fordi jeg ikke kunne holde ud at se hende sådan.. Jeg græd meget i en måned før jeg tog mig sammen og ringede til dyrlægen.
    I dag er jeg glad for at jeg tog den beslutning det havde blevet dyrt og uværdigt for hesten at fortsætte behandling.

    Jeg synes man som hesteejer, der kender hesten bedst, skal følge sit hjerte. Hvis du føler det er rigtigst at få hesten aflivet, er det også rigtigt for hesten.
    Det er i mit univers at tage ansvar og leve op til det.
    Ja det gør ondt, det er også i orden.
    Stol på dit hjerte, det svigter aldrig smiley


  • #15   25. jul 2015 Det er jo aldrig sjovt at skulle tage den beslutning - Men da jeg fik aflivet min i januar i år, var det også med den bagtanke at han skulle væk så længe han havde det godt. Jeg ville ikke have at hans sidste dage her skulle være i smerte eller at han på anden måde skulle have det dårligt. Jeg ville hellere stoppe mens legen var god.

    Men jeg tudede da som en pisket på dagen og dagene efter - For mig kunne intet erstatte det venskab jeg havde haft med den hest i 10 år. Men man kommer videre og nu har jeg en skøn hoppe som jeg er rigtig glad for.
    Men mindet om den gamle forsvinder aldrig og jeg kan stadig få tåre i øjnene når jeg snakker om ham og tænker på ham.

    Men du skal gøre det du mener der er bedst for din hest! Og så skal du huske på at heste ikke oplever døden ligesom os mennesker. Havde den levet i naturen havde den højst sandsynlig været død for mange år siden smiley


  • #16   26. jul 2015 Jeg ville have givet hende væk, hvis der var nogen jeg virkelig følte for, så længe hun bare blev nusset og var glad. Ellers havde jeg nok aflivet hende - selvom det altså absolut ville være min sidste udvej.

    Aram kunne ikke rides og var hellere ej egnet til børn selvom han var en 115 cm pony. Havde tidligere været svært forfangen, men var blevet haltfri de meste af tiden, dog ingen smerter.
    Vi mødte nogen, som hvor han kunne være pensionisthest og bare gå og hygge sig og være sammen med sin 165 cm bedste ven, og ugen efter så havde han nye ejere. Det var bare det helt rigtige for ham - og jeg ved han bliver brugt som selskabshest i dag, selvom jeg ikke ved noget yderligere. Jeg kan bare mærke en ro ved den beslutning vi tog omkring ham - at han helt sikkert er kommet det rette sted hen. Han er altså i dag kun 15 år gammel og har været pensionisthest i 3 år. Jeg havde ham i 10 år selv smiley


Kommentér på:
Beslutning om aflivning

Annonce