{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.466 visninger | Oprettet:

Mavesår - " det sker aldrig for min hest " {{forumTopicSubject}}

https://www.facebook.com/krikkenHG/posts/1632615016781470

Jeg vil gerne slå et slag for mavesår.
I diverse grupper på facebook og andre sider på internettet dukker der jævnligt emner op, der fortæller at deres heste har forskellige symptomer og hvad det mon kan være - hvor mange svare mavesår.
Men af en eller anden årsag, så er det som om hestefolk tyr til det som aller aller sidste udvej at tjekke for det - vi gør hellere alverdens krumspring før vi tjekker det.

Vi prøver behandlere, vi prøver ny sadel, vi prøver 117 tilskud, vi prøver en masse ting - og måske vi slet ikke når til at få hesten tjekket for mavesår, fordi " den er nok bare sådan ".

Mavesår er en træls ting, der desværre kan have mange "ansigter". Og eftersom symptomerne er så mange, er der desværre mange der finder andre ting og skyde skylden på fx hvis deres hest er kræsen eller sur på gjorden.

Og mange fejer det til siden, fordi de så googler mavesår og der kommer en liste symptomer op som hesten ikke har - eller måske kun har et af.
" Nå, men så er det jo ikke det " konkludere ejeren.

Symptomerne på mavesår kan være disse:
- Nedsat appetit ( virker kræsen, gider ikke spise noget foder mere end 1 uge - 1 måned ad gangen, vil kun spise foder med korn fx )
- Taber sig i vægt uanset hvor meget foder den bliver proppet med som burde fede
- Diarré/løs mave
- Får ofte kolik
- Grim i pels og huld
- Dårlig præstation
- Krybbebidning
Det er de klassiske, hvis ens hest så ikke passer ind i det, fejer mange det til siden " jamen den har jo fin mave, fin huld og spiser fint ".

Men desværre kan mavesår give mange symptomer, så det kan også være ting som:
- Sur på gjorden
- Sur på sadelen
- Sart overfor berøring eller at blive striglet
- Sur på benene under ridning, går måske i vejret, bukker, stejler
- Ændre adfærd fx tidligere opmærksomhedssøgende, glad og nusse hest men nu bider, irriteret og vil ikke snakke
- Aggressiv over for mennesker
Og der er sikkert også mange andre symptomer. Hesten behøver slet ikke have alle symptomer, den kan have nogle af dem eller bare et enkelt.

Mange af jer har nok fulgt med i Fleurs forløb - hvor hun gik fra at være fuldt ridebar, til at gå i vejret, bukke og sparke hvis jeg pressede med ben under ridning. Det var det eneste der var med hende. Ellers ingenting. Pæn huld, fine klatter og ingen klassiske symptomer. Men alligevel stod hun med mavesår i grad 4 i den hvide del af mavesækken, det kom bag på min egen dyrlæge og dyrlægen der undersøgte hende på Højgård.

Og hvad er det så der giver mavesår? Der er lavet forskellige studier på området bla. af Nanna Lutherson.
- For meget stivelse i foderet.
Ved fodring med mere end 2 gram stivelse per kilo hest per dag (svarende til 2,4 kg havre til en 500 kg hest) fordobles risikoen for skader på mavesækkens slimhinde og dannelse af mavesår.
Yderligere er det vigtigt at fordele stivelsesholdige fodermidler på flere fodringer, da indtag af mere end 1 gram stivelse per kilo hest per måltid (svarende til 1,2 kg havre til en 500 kg hest)
Men for mange heste, skal der meget mindre korn til før det går galt.

- Manglende adgang til vand
I forsøg med mavesår har man fundet ud af at heste der havde begrænset adgang til vand havde 2,5 større risiko for mavesår end dem med fri adgang til vand.

- Manglende tyggetid
Ved sammenligning af korn og hø’s effekt på spytdannelsen hos heste, er det fundet at 1 kg hø medfører produktion af 12 liter spyt, hvorimod 1 kg havre kun resulterer i dannelse 3 liter spyt.
Derfor er det så vigtigt med adgang til grovfoder. Modsat mennesker så kan heste ikke spise sig mætte og lade være med at spise. Maven producere konstant syre, så derfor er de nød til at have noget spyt til at neutralisere den syre med.
De nyeste anbefalinger på grovfoder hedder minimum 1,75-2 kg hø/wrap per 100 kg hest pr. dag.

- For lang tid uden grovfoder
Undersøgelser har vist, at ved adgang til hø eller græs er pH i mavesækken omkring 4, men ved mere end 4 timers faste falder pH til 1,6. Det betyder at efter kun få timer uden foder, har mavesækkens indhold så lavt pH, at det betegnes som en stærk syre, og risikoen for ætsningsskader er væsentlig forøget.
Det samme gælder krybbefoder - des flere gange man fordeler det på døgnet, des bedre.

- Stress
Det kan være heste er flyttet til en ny stald som den ikke finder sig tilpas i, det kan være den stresser under transport og ikke får spist. Måske den stresser på folden osv.

" Jamen det er så dyrt, det med mavesår "
Mja, både og. Vi hestefolk bruger hjertens gerne 15.000 kr på en ny sadel, 1500 på lækkert underlag og matchende gamacher, 5000 kr på en ny ridehjelm, 1000 kr på stævner, 10.000 kr på halthedsundersøgelser og røntgen, 1500 kr på tandtjek og 2000 kr på behandlere.
Hvorfor så ikke ofre de 2000 kr en gastroskopi koster og finde ud af om årsagen til ens hests adfærd ligger der?

Med en gastroskopi kan man se om hesten HAR mavesår og hvis den har så i hvilken grad/hvor.
Man kan godt give medicin uden, men man har bare ikke nogen fornemmelse af hvilken grad hesten havde mavesår og derfor ikke hvornår behandlingen burde virke eller virker.

Jeg gav 1800 kr for Equinor pasta til 400 kg hest i 4 uger.
En kontrol gastroskopi er også vigtig, fordi man så kan se om mavesåret er væk eller om det er i bedring - om den skal have længere tid på medicin.

Det er vigtigt at mavesåret er helt væk og man er sikker på det, for at man ikke bliver sur på en hest eller rider videre på en hest der ikke har det godt. Da Fleur var gastroskopret fri for mavesår var hun stadig sur, men jeg vidste at hun ikke længere havde ondt men istedet skulle lære at det ikke gør ondt, lære ikke at forbinde ridebanen med av.

Mange er bange for det at faste hesten. Jeg valgte at gøre det hjemme, da min stresser let ved nye steder. Så x antal timer før undersøgelsen ( mener det var 12, husker det ikke ), kom hun over i en træpilleboks uden grovfoder og stod så der til hun skulle afsted - man kan så planlægge det, så undersøgelsen fx ligger inden de andre heste lukkes ud eller der står nogle inde ved hesten så den
ikke stresser.

Ved kontrol gastroskopien havde min også fastet og der var ikke noget mavesår og se - trods hun var vant til ad libitum grovfoder. Mavesækken var lidt irriteret, men intet mavesår.

" Min heste får foder med lav stivelse og grovfoder ad libitum så den kan da ikke have mavesår "
Jo, det kan den sagtens. Fleur har altid fået masser af grovfoder og foder med lav stivelse og hun havde stadig mavesår. Det er nok flere år gammelt fra før jeg fik hende, hvor der så igennem de år er kommet flere dråber i glasset og til sidst gjorde det bare for ondt. Dråben ved hende, var at jeg forsøgte 3 dage på foder med lidt mere stivelse end normalt.

Jeg håber det lille skriv, kan sætte nogle tanker i gang, så vi kan få ryddet ud i fordommene smiley

Læs evt her for at se mere. Nanna Luthersons studier kan også findes på google i PDF form.
https://www.brogaarden.eu/…/Hest/Art…/Maves%C3%A5r-hos-heste
https://horsedoc.dk/grader-mavesaar-ved-hest/


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Mavesår - " det sker aldrig for min hest "
  • #1   9. dec 2017 Tak fordi du deler smiley
    Det er vigtig viden, og ofte noget der foreslås.....men sjældent noget der checkes for og hvor folk efterfølgende skriver om forløbet.
    God bedring med Fleur smiley


  • #2   9. dec 2017 Super gennemgang - god og informativ, mange tak for det smiley

    Mvh Charlotte


  • #3   9. dec 2017 Fedt at du deler både viden og erfaring, mavesår er ikke for sjov og som du Skriver, fejer alt for mange det væk.
    Jeg håber at flere og flere vil gastroskopere og tsge emnet seriøst!
    Godt skrevet!??


  • #4   10. dec 2017 Læste ikk det hele men har selv haft hest med mavesår som blev opdaget alt for sent da alle bar mente det var hingsteadfærd der gjorde den ikk ville springe til stævner. Han blev derfor kastreret men adfærden blev kun værre indtil den stoppede med a spise efter 2 dages nægten af mad kontaktede jeg dyrlæge der anbefalede at jeg straks gik igang med a behandle. (Succed) og efter bar 3 uger sprang hesten igen med stor lyst.

    Så ja mavesår er den oversete årsag til rigtig mange problemer.


  • #5   11. dec 2017 Ja det er nok desværre mange der har, og jeg selv var på trods af at der ingen symptomer var/er, tæt på at undersøge Tindur. Havde det ikke været pga at han er syg med virus. Så havde gastroskopi været det næste på listen der havde været taget i brug.
    Men når det også er sagt, så skal vi jo også huske at kigge på symptomer, og ikke bare tro at det er lige præcis den diagnose der i øjeblikket er "på mode" som hesten fejler.
    For der er godt nok mange ejere der har hoppet på "moden" og fået undersøgt sin hest for det der var på "moden" og så var det overhovedet ikke det men feks ubehag i kroppen.
    Vi har jo haft sædstrengsadherance "moden" og KS "moden", spat "moden" og nu mavesårs "moden" smiley
    Og selvfølgelig skal man undersøge sin hest hvis den har symptomerne. Det er ikke det jeg siger at man ikke skal, men man behøver ikke at starte med at male fanden på væggen. smiley

    Mvh TT


  • #6   11. dec 2017
    Enten har hesten mavesår eller også har den ikke.
    Uanset om det er på "mode" eller ej så skal hesten tjekkes og behandles hvis den har det. Der er ikke så meget og rafle om.

    Hellere at det er på "mode" og folk tjekket det end lader være. Der er SÅ mange heste der render rundt med mavesår fordi " sådan er den bare ".
    De skyder skylden på alt muligt andet. Hesten kan bare ikke li' mennesker - derfor er den sur på folk, hesten har haft en dårlig oplevelse med sadelen/gjorden og derfor er den sur på den, maven er nok bare lidt i stykker pga. det ene og andet og 117 andre undskyldninger.

    Me desværre så viser de fleste heste ingen tegn, før det er virkelig, virkelig slemt.


  • #7   11. dec 2017 Det jo på mode fordi man er blevet opmærksom på sygdommen så det jo godt. Undersøgelser viser at op mod 80% af rideheste har mavesår så moden kommer jo af at der er focus på det og mam derfor opdager flere tilfælde an for 5 år siden.

    Det samme med KS det blev normalen a lave røngten af ryggen og vupti opdagede man flere tilfælde an før og nogle med kun minimale eller slet ingen symptomer.

    Så det du kalder mode kalder jeg focus


  • #8   11. dec 2017 Krikken - Ja selvfølgelig, men hvorfor tjekke en hest der ikke har nogle af symptomerne? Man tjekker ej heller mennesker for hiv bare fordi de har fået en forkølelse.. Du tjekker ej heller en hest der har en halthed for mavesår..
    Julie - Ja fokus er rigtig godt at have, men man skal sørge for at have fokus på det rigtige smiley
    Mavesår har der da været fokus på i mange år. Jeg begyndte at fodre anderledes for 5år siden pga. Mavesårs forskning.. Så medmindre man er dum som et bræt og overhovedet ikke følger med så er dette ikke et nyt fænomen, men mere end denne tids mode.. Næste år er måske Ks på moden igen smiley

    Mvh TT


  • #9   11. dec 2017 Synes stadig ikk man kan sige en sygdom er på mode.
    Kræft er også en sygdom der er meget focus på men de betyder jo ikk a det er op mode a ha kræft. Ok skåret lidt hårdt ud i pap men ja pointen er jo den samme er man syg ja så man syg.

    Og jo mavesår er en sygdom der de sidste par år er blevet meget mere focus på. Jeg har kendt til mavesår i over 10 år men det ændrer jo ikk på det focus der efterhånden er kommet med forebyggende produkter man kan gi i stressede situationer og at alle foder producenter efterhånden har et eller flere stivelses frie produkter. Focus er øget meget mere eller også har jeg fyldt med de helt forkerte steder det lader jeg værre op til jer andre a vurdere


  • #10   11. dec 2017 Jeg tror at det TT mener er at fordi der er så meget fokus på lige den sygdom for tiden, så er det nemt at sige at det er det - men man skal også huske at bruge sin sunde fornuft og kigge på om symptomerne overhovedet passer på den sygdom. For det kan jo lige så godt være så meget andet som det kan være lige det.
    Selvfølgelig hellere undersøge for det en gang for meget end en for lidt - men bare fordi den sygdom er meget oppe i tiden, kan det jo lige så godt være alt muligt andet den fejler eller ikke fejler smiley


  • #11   11. dec 2017 Tak LM smiley lige præcis det jeg siger smiley

    Mvh TT


  • #12   11. dec 2017
    Problemet med mavesår er, at symtpomerne er så mange. Og at mange slår det hen fordi deres hest ikke lige ser grim ud i pelsen, mangler huld og ikke vil spise. Det gør mange dyrlæger også - for mange dyrlæger ser en mavesårs hest sådan ud.

    Derfor dette indlæg, for at skabe opmærksomhed om at symptomerne kan være vidt forskellige og mange. Især fordi mange først opdager det når det er helt slemt.

    Selvfølgelig skal man ikke undersøge en hest bare for at undersøge den - jeg gætter heller ikke på folk smider hest i scanning uden grund.

    Indlægget er lavet ud fra at mange ikke ved at en mavesårs hest også kan være en sur hest, det kan være en hest der ikke gider spise foder længere end 1 måned ad gangen osv. - at den sagtens kan se fint ud i huld og pels.


  • #13   11. dec 2017 Lig det samme som krikken er også det jeg prøvede a komme frem til. Er bar ikk så god til a formulere mig ??

    Min hest viste heller ingen klassiske symptomer før den var så dårlig a den ikke ville spise. Den var bar uvillig til stævner.


Kommentér på:
Mavesår - " det sker aldrig for min hest "

Annonce