Historier[heste]-lange {{forumTopicSubject}}

Her er 2 historier jeg har skrevet for langtid siden :).. ville lige sætte dem ind her så andre kan få glæde af dem!

De handler begge om ulykker med heste..!

De hedder :

[Hvorfor lille prinsemand?!]
[Ansvar? Ja eller nej? Hmm…Pontus :’(?!]

----------------------------------------------------------

Hvorfor lille prinsemand - Den første historie om Ulykker med heste.

Det var min lille welsh mountain hoppe lady på 8 år som der fødte det lille hingste føl prins, han var bare det dejligste lille føl man kunne tænke sig, han var lysebrun med en bred blis og fire høje hvide sokker. Det er ca. 2 år siden det skete med ham, ja at han døde. Mig og min lille søster var over på mink farmen, det var der de stod opstaldet sammen med pontus ( hingsten ) og komet som er en vallak, de er ikke mine ponyer de to men ham manden som ejer mink farmen. vi gik ind af den store jern låge det var mig der skulle have lukket den, men jeg var dum nok til bare at smække den i så den blev skubbet op igen, det havde min lille prins opdaget, da de ikke står i en indhegning løb han ud af lågen, imens var jeg og min søster inde i et lille skur for at hente noget hø til dem, da vi kom ud fra skuret kunne vi ikke finde prins, vi tog en træk snor på lady ( hoppen ) og trak hende rundt på mink farmen, selv hun var nervøs da vi så var nået farmen rundt og var kommet ned til skuret igen opdagede vi at lågen stod åbnet, jeg slap lady og vi styrtede ned af den lille grusvej og ud til vejen, vi så at han stod længer nede ad vejen, bare over på den modsatte side, lady vrinskede nede fra grusstien og prins vrinskede tilbage og satte kurs hjem mod farmen, jeg opdagede at lady var kommet ud til vejen hvor vi stod og kaldte på prins, men da prins så sin mor satte han i fri galop, men da han vendte over vejen var der kommet en bil i fuld drøn og væk var han så, bilen fortsatte bare væk i den samme fart som før, vi sprang ud til prins han var blodig og kun et lille føl, jens som ejer farmen havde hørt at vi skreg og han var kommet i fuld fart for at se hvad der var sket, han konstateret at prins var død. vi var færdige begge to, jens kontaktede min mor og hun kom lidt tid efter, jens sagde til min mor at han nok skulle lave et fint grav sted til lille prinse mand, og vi kørte hjem, vi kørte ikke ud på farmen i ugevis det var først da jens ringede en fredag og spurgte om vi var interesse i at komme ud at se til prins grav sted, og lady savnede også nogle at snakke med, vi blev enige i at tage der ud. Lille Prinse mand var en stor stjerne på farmen, men en lille lysene stjerne på himlen, du savnes meget her på jorden... det var det der kom til at stå på hans gravsten i det lille bed med blomster og en lav hæk rundt om det sted han blev begravet. denne historie er opdigtet men det kan ske i virkeligheden så pas på dine ponyer, og tænk inden du gør noget....

skrevet af Tanja Jensen 16 år
HAR SELV SKREVET HISTORIEN!
-----------------------------------

Ansvar? Ja eller nej? Hmm…Pontus :’( - Den anden historie om Ulykker med heste.

Det er nu cirka et år siden der skete den uforglemmelige ulykke med prins, hvor han blev påkørt af en forbi farende bil.
mig og Anja er begyndt at komme ude ved hestene til dagligt igen, ligesom før da Prins atter var her på jorden.

Jeg har fået føl i Lady igen, og hun er sat til at fole om fjorten dage, vi glæder os meget.
Vi kørte tidligt ud til ponyerne lørdag morgen, det var stadigvæk lidt mørkt, vi åbnede den store jern låge så stille som muligt, men lågen gav et langt pibende lyd da vi lukkede den efter os, vi var blevet opdaget, lady og de to andre ponyer kom os i møde med venlige små vrinsk, vi klappede, aede og nussede de tre små ponyer.
så gik jeg ind i skuret med hø og halm, og smed et hak hø op på trillebøren, så læssede jeg det af midt på ”marken”, de tre ponyer travede over til stakken med hø og begynde at æde af det som, om de aldrig fik mad.

Anja gik vandbaljerne igennem, hun råbte at der manglede vand i en af dem, jeg hentede vandslangen og begynde at fylde baljen op med vand, det tog nogle minutter før baljen var fuld. hehe de tre ponyer stod med røven vendt lige mod mig, og det gav mig lyst til at give dem et sprøjt med vandslangen, lady sprang op i vejret, da det kolde vand strejfede hendes ryg, hun vendte sig mod mig og sendte et prust til mig og stak så hovedet ned i stakken med hø igen.

Nu var solen næsten stået op, og vi var færdige med det hårde arbejde.
Så gav jeg Lady hendes grime på, og bandt hende til en strigleplads, lavet af en lang træstub og to små træpæle. Jeg børstede alt snavset af hende og rensede hendes hove, så tog jeg grimen af hende og slap hende løs.

Mig og Anja havde aftalt at vi ville ride en lille tur i skoven i dag, mig på Pontus og Anja på Komet, de to shetlænder. Heldigvis kunne Lady sagtens stå alene i den halve time vi var ude med de to andre ponyer, Men i dag blev det ikke kun til en halv time!

Vi striglede og sadlede dem op, Pontus som var en hingst sparkede vildt bagud når jeg strammede gjorden, det gjorde han altid. Komet stod altid stille når han blev sadlet op. Vi trak så ud af jern lågen, og huskede at lukke lågen ordentligt, for jeg føler stadigvæk, det var mig der var skyld i ulykken.

Så satte vi os op på ponyerne og skridtede så af sted ind i skoven. Det var nu helt lyst, og solens stråler prøvede at skinne ned mellem de tætte grene med flotte grønne blade.
vi besluttede os for at begynde at trave nu, og det gjorde vi så. Fremad i frisk trav eller hvad man nu kan kalde det en shetlænder går når den traver hehe.

nå men da vi så nåede ned til den lille sø inde i skoven, vendte vi ponyerne og travede hjemad, men så var det at en fugl fløj lige op i Pontus hoved, pontus bremsede vildt op, og rejste sig i sin fulde højde, jeg kunne ikke holde ved når han stod der og blafrede med sine hove og slog vildt med hovedet, så jeg røg bagover og tog uheldigvis pontus med, han landede oven på mig og slog alt luften ud af mig, efter få sekunder kom jeg til mig selv igen, jeg satte mig op, og så Anja sad på knæ ved siden af mig, hun sad og var gråd kvalt i tåre, jeg kiggede mig rundt og så, så at Pontus lå ved siden af mig, jeg for op og smed mig ved siden af ham, han prøvede at rejse sig men uden held, jeg fik tåre i øjnene og bad til gud om at der ikke måtte være sket noget med ham.

Jeg fandt hurtigt min mobil frem, og fik ringet til jens, og bagefter til vores mor. Jens kom cyklende vi fuldfart igennem skoven, efter fulgt af vores mor.
Jens smed cyklen og satte sig ved siden af mig og Pontus, mor tog om mig og tryggede mig ind til hende så meget at jeg blev nød til at bede hende om at slippe mig, jeg så hen på jens, han prøvede at få Pontus op at stå, men også uden held, så tog han sin mobil frem og ringede efter dyrlægen.

Imens vi ventede forklarede jeg hvad det skete, og sad og aede Pontus i manen.
Så kom dyrlægen i sin bil, han var kørt den anden vej ind gennem skoven hvor der måtte køre biler. Han havde en hestetrailer med. Mads som dyrlægen hed, hev en lille smart kuffert ud fra bilens bagagerum, så satte han sig på knæ ved siden af den lille pony, og han mærkede, lyttede og følte på Pontus.

Så ville han lige snakke alene med jens i et par minutter, så de satte sig ind i bilen og lukkede dørene. Efter et par minutter, steg de ud af bilen igen. Så satte jens sig på huk ved siden af mig og Anja, han fortalte med en rolig stemme, at prins havde slået ryggen, og at det ville blive meget dyrt at få den til at blive normal igen, det ville sige at han måske ville have en skade for livet og at ikke ville blive den samme pony igen, og lige nu lider han meget, han har meget store smerter i ryggen, og at han ville få det bedst ved at forlade os nu og her. Mig og Anja, havde begge to tåre rendende ned af kinderne, så i må kan vel forstå at jeg har taget den tunge beslutning at få ham slagtet. Jeg lagde mig indover Pontus jeg kyssede og krammede ham, det samme gjorde Anja bagefter. Så rejste jeg mig og gik fortabt ind i skoven, ind mellem de store træer med de flotte grønne blade, jeg klipsede min ride hjelm op, og smed den bagover min skulder, det gav et lille bump lyd da ride hjælmen bumpede ned på jorden.


Min mobiltelefon ringede, jeg tog den op af lommen og tryggede på den grønne knap og svarede,, ja?” det var min mor, hun svarede at hende og Anja var taget ned til farmen, jeg svarede bare ok ses, kommer senere og så lagde jeg på. Pludseligt lød et skud og jeg fald sammen over tanken om at nu var det forbi med pontus, jeg begyndte at græde, jeg græd hele tiden uden stop.

Jeg kunne bare ikke tro det! nu var jeg skyld i TO ponyers død, mente jeg selv… efter et par timer, vendte jeg tilbage til farmen, jeg kikkede bare over lågen for at se om det nu bare var en drøm, men nej, Pontus var der ikke, kun Lady med den store runde mave, og lille fede Komet.

Jeg tog så min cykel og cyklede hjem. Jeg gik lige igennem huset og ind på mit værelse, og lukkede så døren efter mig.
Et minut senere sad min mor ved siden af mig på min seng, jeg havde tåre i øjnene, så kom Anja listende ind på mit værelse, og satte sig ved siden af mig, vi tre tøser snakkede i flere timer inden mor gik ud for at lave aftensmad. Nogle få dage senere ringede telefonen tidligt om morgnen, jeg løb hen og tog den, det var jens, han fortalte at lady havde folet i nat, og at den havde fået tvillinger, et hingste føl og et hoppe føl, jeg skyndte mig at fortælle hele familien det.

Mig, Anja og mor kørte straks derud, jeg skyndte mig ind af lågen, og der, lige henne ved bunken med hø stod Lady med sine to smukke, nyfødte føllebasser, den ene var palomino farvede med creme farvede man og hale, det var hingste føllet, og hoppe føllet var skimmel med mørke ben, man og hale var lys.

jeg navn døbte dem straks, kanelius og Fløde, jah to passende navne…

PS. denne historie er opdigtet men det kan ske i virkeligheden så pas på dine ponyer, og tænk inden du gør noget…

skrevet af Tanja Jensen 16 år
HAR SELV SKREVET HISTORIEN!

Plizz skriv hvad du sys om Dem