{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.027 visninger | Oprettet:

Hjælpersystem stævner? Nogen som kender til dette? Hjælp til stævner eller betal hvis man ikke vil hjælpe? {{forumTopicSubject}}

Er der nogle som er i en rideklub hvor man skal hjælpe x antal timer til stævner eller hvor man kan betale sig fra at "undgå" at hjælpe?

Søger lidt info da vi er et udvalg i min klub som skal ha fundet en løsning


Kommentarer på:  Hjælpersystem stævner? Nogen som kender til dette? Hjælp til stævner eller betal hvis man ikke vil hjælpe?
  • #1   12. mar 2020 Nej og nej. Ved os foregår alt på frivillig basis.
    Men hvis man ikke hjælper, risikerer man jo bare der ingen stævner eller arrangementer kommer. Af den grund har jeg også valgt at blive en del af bestyrelsen i år, fordi jeg godt kan lide at have en indblik i, hvordan det er at være den skal "spørge folk om hjælp som frivillig" smiley
    Håber du kunne bruge det til et eller andet.


  • #2   12. mar 2020 Tak for svaret smiley
    Bestyrelsen hos os har dog valgt at vi skal hjælpe eller betale smiley
    Synes bare kun jeg kan finde Vejle rideklub som kører samme system, så håber nogle kender til det smiley


  • #3   12. mar 2020 Kan desværre ikke huske hvilken klub det var, men jeg har aktivt gået uden om klubber med sådan krav. Jeg hjælper gerne, men ikke noget jeg vil tvinges til da det nogle gange bare ikke kan lade sig gøre.

  • #4   12. mar 2020 Det er desværre også først noget de har besluttet i egum nu smiley
    Dog er det ikke alle som skal hjælpe/betale hvilket ikke er fair.


  • #5   12. mar 2020 Vi har i vores klub diskuteret det meget da en del på stedet gerne vil starte til stævnet men er knap så motiveret til at hjælpe.

    Vi har længe kørt med at man skal have 1 vagt pr start da det ellers ikke er muligt at afholde stævnet.
    Og indtægterne går jo til nye ting til klubben så alle burde i mit hoved hjælpe i det omfang man kan.

    Vi er nu gået over til at skal have en vagt pr. boks. Det bliver dog desværre ikke helt overholdt, men klubben har ikke rigtig nogen mulighed for at sanktioner dem der ikke hjælper ud over at nægte dem mulighed for at starte til stævnet.


  • #6   12. mar 2020 Hold da op, er det virkelig så langt ud nu, at man så skal betale??? Hvad blev der af at hjælpes ad??? Trist smiley forstår godt du synes det fair, hvis vilkårene ikke er ens for alle

  • #7   12. mar 2020 # laksen & lea

    Ja desværre smiley
    Indtil videre har de kørt med at pr klasse man startede sku man hjælpe 2t. Men tror folk er kørt træt i alle de stævner. Der er mange som ikke starter stævner derude, der er selvfølgelig også mange som gør


  • #8   12. mar 2020 Altså bare lige så jeg forstår ret. Hvis man betaler sin start - starter en klasse - så SKAL man hjælpe 2 timer? Altså selvom man har betalt startgebyr? Er det rigtigt forstået?

  • #9   12. mar 2020 Jeg ka se det er et generelt problem, det med hjælp til stævner.
    Men stævner er vigtige for nogle klubber for, at holde tingene i gang.
    Da jeg for mange år siden var i klub, var jeg der hele dagen begge dage.
    Var jeg i klub i dag, ville jeg klart hjælpe og starte.
    Den klub jeg tidligere var medlem af, ville jeg gerne ha hjulpet i, når jeg startede, men de havde ikke et sted til min hest.
    I den klub, har de lavet et system, så man samler point, det er både til klargøring og stævnet.
    Det betyder, at den/dem der har samlet flest, får ved årets udgang fede premier.
    Fx tæppe, plejeprodukter, gavekort osv. Tror der er for ca 3000. Ka ikke huske om de er flere om det.

    Så tænker da klubberne må gøre en xtra indsats, så alle kommer med.


  • #10   13. mar 2020 #8
    Min fejl, for at være starberettiget skal man hjælpe en klasse pr start. Også selvom du har betalt startgebyr osv


  • Trine J
    Trine J Tilmeldt:
    apr 2010

    Følger: 3 Følgere: 1 Svar: 74
    #11   13. mar 2020 I vores klub er det blevet sådan at ridehuskortet er dyrere hvis man ikke hjælper til. Klubbens drift er baseret udelukkende på frivilligt arbejde (her er ingen rideskole, ingen ejere, ingen opstaldning og ingen ansatte) og der er desværre en tendens til at mange ikke forstår at det kræver vi løfter i flok.
    Det er dog ikke kun hjælp til stævnerne der tæller i den sammenhæng. Det er også hjælp til arbejdsdage, projekter (fx maling af klubhuset), kørsel af baner og andre praktiske opgaver som at slå græs o.lign.
    Jeg synes det er fair nok - hvis man ikke vil hjælpe, må man betale - det ville blive MEGET dyrt at ride der hvis klubben skulle til at betale sig fra at få opgaverne udført.


  • #12   13. mar 2020 Det er jo resutatet af mig-kulturen smiley

    Du ser jævnligt opslag fra folk, der søger en billig klub, fordi de bare vil ud og starte stævne og IKKE bidrage til fællesskabet. De tænker ikke på hvad det kræver at afvikle et stævne, hvor mange frivilliger, der bruger hele deres weekend og lidt til for at DE kan ride stævne. smiley smiley

    Jeg kan godt lide det system med, at dem der starter, er dem der hjælper. Men når det så er sagt, så kommer et evt overskud jo alle i klubben til gavn, så alle bør jo bidrage i en eller anden form.

    Det er bare ikke nemt at skaffe frivillige og dette er ikke kun i rideverden...


  • #13   13. mar 2020 Det er simpelthen så ærgerligt, at kulturen er blevet så egoistisk og "mig-fikseret". Folk ser det at hjælpe som tidsspilde og sur pligt - de har slet ikke blik for, hvor meget det giver tilbage, og det er faktisk synd for dem.

    Det at være en del af det faste hjælper-team, det er bare så fedt! Ja, det kan da godt være at man får et par timer mindre på sofaen/foran tv/på de sociale medier - men man får til gengæld en masse positiv feedback fra klubmedlemmer/gæster/publikum, og man bliver en del af et større fællesskab i foreningen. Det giver et godt netværk, som man selv kan trække på ved andre lejligheder - for den ene tjeneste er som regel den anden værd smiley

    Drømmer man om at have et godt netværk, adgang til hjælp og vejledning, være en del af klubbens "inderkreds" og mange andre nyttige ting, så er hjælperfunktionen en direkte vej dertil. Hvis nogle flere ville fjerne øjnene fra mobilen og åbne sindet for medmenneskene, så ville man også opdage, hvor smart det sociale system virker... smiley


  • #14   13. mar 2020 Karin J
    Jeg synes ikke man kan give den 'mig-kultur' du omtaler hele skylden. Når man skal organisere mennesker, uanset om det er frivilligt arbejde eller på en arbejdsplads, så skal der være klarhed over hvad, der skal laves og hvornår.

    Kommunikation er super vigtigt, og den måde der kommunikeres på. Hvis man er afhængig af, at folk skal se et opslag i en facebookgruppe, som ikke kommer op i ens feed, så går det jo allerede der galt. Så må man ringe til hver især eller sende en sms.
    Hvis man én gang er mødt op til en arbejdsdag, hvor de første to timer går med at kævle om, hvad der skal gøres og hvem der skal gøre det, så gider man bare ikke komme igen. Den der står for at lede sådan en dag, skal have planlagt hvad der skal laves inden.

    Folk behøver ikke være motiveret af en præmie for at deltage eller for at slippe for en straf ved ikke at deltage. Hvis man tilrettelægger nogle overkommelige opgaver, og siger til folk de skal være 'her' i 'halvanden time', så er det overkommeligt. Og så er en tak til alle frivillige vigtig. Mennesker skal føle sig værdsat. Og de skal have ros. Især, hvis det er børn.

    I min klub får vi det til at fungere, der bliver meldt ud ved årets start, hvornår der er stævner og hvilke dage, der er arbejdsdag. Der bliver lavet en liste over, hvad der skal laves og hvem der skal bage boller og en kage og hvem der skal tage kaffe og juice med. Det er altid super hyggeligt og man får snakket med nogle, man ikke plejer at snakke med.
    Til stævnerne er hjælperne de samme. Der bliver lavet en plan over, hvad der skal gøres, og med tidspunkter. hjælperne melder sig ind på de dage de kan, og ingen har en tjans, der tager mere end to timer ad gangen. Og så er der gratis frokost og snacks til hjælperne på stævnedagene. Det er mega hyggeligt, og det er det nødt til at være.


  • #15   13. mar 2020 Ann C : Nej, måske er det ikke kun "mig-kulturen", men den har helt sikkert en stor andel.

    Kommunikation er jo et nøglepunkt i mange forhold, uanset hvilket.
    Det er da også klart at en velforberedt arbejdsdag, fungere bedre end en hvor man på dagen skal stå i en gruppe og blive enige - på det område går jeg helt klart ind for topstyring smiley

    Nu handler det jo heller kun om hvem der hjælper til stævner eller på arbejdsdage, den der lige gør toilettet rent en gang om ugen eller lige tømmer en skraldespand, er også guld værd for klubben. Eller hende der lige er kommet til at bage en lækker kage, som lige kom med til springtimen smiley

    Der er mange ting der gør en god klub, så det burde ikke være nødvændigt med "beløningssystemer".

    Før FB kunne vi godt få det til at fungere, så måske FB ikke er den rigtige form?


  • #16   13. mar 2020 En anden ting der måske også er bidragende til det er, at nogen ikke er medlemmer i deres mest lokale klub og derfor har en rum transporttid til og fra. Og har klubben ikke mulighed for at stille hesten et sted, så skal hesten stå i traileren i den tid hvor man hjælper. Samme problematik, hvis man vil have folk under 18 til at hjælpe men de ikke lige bor i lokalområdet, de skal også kunne komme til klubben på en måde for at kunne hjælpe.

  • #17   13. mar 2020 I min gamle klub, måtte man ikke starte for klubben uden at hjælpe.. Bare med et eller andet. Jeg meldte mig som regel på til at sætte dressur hegn, eller springbane op til dagen efter.. Nogen bagte kage til sekretariatet eller stod i kiosken. Mange af os skrev os enten på som bane personale i nogle klasser, eller til at skrive for dommer... Surt ja, men dengang havde vi intet valg.. Og det endte også med at blive nogle hyggelige dage. Bestyrelsen i min gamle klub bestod også af nogle meget uforstående mennesker som ikke havde forståelse for at man ikke havde hele dagen til at hjælpe.. Flere endte faktisk med at melde sig ud og melde sig ind i de omkringliggende klubber i stedet for at undgå at hjælpe...


    Tror dog ikke at jeres betalings system ville være så godt, der kommer jo til at mangle hjælp hvis alle ikke betaler sig fra ikke at hjælpe. Så har i måske pengene til et fedt arrangement, men mangler hjælpere til at stable det på benene og køre det problemfrit på dagen..


  • #18   13. mar 2020 Rideklubben Hundested har lidt á la det samme system. Jeg tror dog ikke umiddelbart man kan betale sig fra det, men starter man stævne i klubben, FOR klubben, så skal man have en hjælpetjans. Kan man ikke (fx mindre børn), forventes det, at en forælder tager vagten.

    Jeg har det sådan lidt.. Jeg har hjulpet til ved ALLE stævner i min klub, fra jeg var 10 år gammel og til jeg meldte mig ud som 17 årig. ALLE, lige meget om jeg deltog som rytter, eller ej. Og vi snakker det tunge arbejde, hvor jeg til springstævnerne stod som banepersonale fra første klasse startede, og til alle springene var ryddet op efter stævnet. Til dressurstævner har det været at hjælpe de små rideskoleryttere med at få gjort ponyerne klar, flettet maner og haler i lange baner, løbet med kritikker fra dommerbilen og til sekretariatet eller siddet som skriver ved siden af dommeren.
    En enkelt gang har jeg endda være med til at plane en kæmpe springbane med "håndkræft" til et stort stævne, fordi traktoren var død. Dvs. vi var to unge piger der lagde et dressurhegn ned, smed et lille barn oven på, spændte træktove fast på hegnet og lagde rundt om maverne, og så gik vi ellers. Helt frivilligt, uden at blive bedt om det, for at banen kunne være pæn, så klubben ikke ville blive stemplet som sjusket.

    Jeg har ikke startet vildt mange stævner, så det er rigtig, RIGTIG mange timers arbejde for relativt få starter. Nu rider jeg ikke stævner mere, men hvis jeg blev påduttet at skulle hjælpe til ved et stævne jeg kommer og starter én klasse til, så kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Jeg står nemlig ikke længere på en klub, og jeg kan ikke bare lige nå at komme frem og tilbage med en hest, sadle op/af osv og så stadig nå at give en hjælpende hånd.


  • #19   13. mar 2020 i en rideklub jeg tidligere har været medlem af, hed det sig, at opstaldere, tog en hjælpevagt til stævne, og kunne de ikke det, fik de en opgave til arbejdsdagen(klargøring) til stævnet.. på den måde hjalp alle til

  • Sasha J
    Sasha J Tilmeldt:
    mar 2020

    Følger: 12 Svar: 7
    #20   14. mar 2020 Jeg har aldrig oplevet at man har kunne betale sig fra det i de klubber hvor jeg har oplevet at blive tildelt hjælpertjanser. Men til de stævner jeg deltager i med mine islændere får man tildelt vagter som er af samme varighed som en af de klasser der er i løbet af dagen, før stævnedagen får vi en besked om hvilke tjanser der vil være, og så kan man skrive sig på den der passer med starten. Men kan godt se problematikken til klassiske stævner hvor man kommer og rider en klasse efterfulgt med præmieoverrækkelse. I min tid på klub, der hjalp man bare til internt i klubben så de udefrakommende fik en god oplevelse og ligeledes den anden vej rundt når vi var ude at konkurrere hos andre klubber smiley


  • #21   15. mar 2020 Jeg synes det er fantastisk med alle de frivillige der gør en indsats smiley
    Nu starter jeg ikke stævner og jeg har mine heste hjemme.
    Må jeg indrømme noget blankt - jeg gad ikke være et sted og ej heller starte stævne et sted hvis jeg blev påduttet at skulle hjælpe til smiley
    Jeg vil have muligheden for at betale mig fra det og jeg synes det er fint at tage et stort gebyr for at starte. Det er selvfølgelig logik at det koster penge, tid og kræfter at stable et arrangement på benene.
    Jeg tænker at det vil være nemmest at de slags er inkluderet i prisen i medlemskabet af klubben og/eller opstaldningen.


  • #22   15. mar 2020 En undren til jer der vil betale jer fra det: Hvem regner I med skal udføre arbejdet? For nogen skal jo gøre det. Og jeg tænker ikke at i vil betale 250 kr/timen til en ansat der gør det. Selv hvis pengene går til klubben og andre frivillige gør arbejdet for jer, så er det MANGE timer de skal lægge.

  • #23   15. mar 2020 Sundeved rideklub og Sønderborg sportsrideklub har et frivillighedsgebyr.
    Vi står på sidstnævnte og der er gebyret 300 kr per år for aktive medlemmer, det af den simple grund at det var svært at folk til at hjælpe til stævne, efter dette er blevet indført er der flere der hjælper og der er også kommet gang i at dem fra elevskolen hjælper det gjorde de ellers meget, meget sjældent.
    Jeg kan se både fordele og ulemper ved et frivillighedsgebyr for ja flere vil melde sig for ikke miste de penge og andre vil tænke ja snup i bare pengene og så slipper jeg for at hjælpe.


  • #24   15. mar 2020 Hønen, man kunne jo betale folk for at hjælpe. Helt ærligt 250 kr/timen for ufaglært arbejde er måske lige højt nok sat.
    Jeg er sådan set ligeglad hvordan det løses og
    om det løses. Måske nogle har gratis opstaldning eller andet og så hjælper til eller får løn.
    Nu benytter jeg mig ikke af at være i klub eller stævner som sådan. Men jeg ville slet ikke overveje det heller, hvis det ‘kostede’ at jeg skulle arbejde frivilligt for at deltage. Jeg betaler dog gerne rede penge. Jeg vil hellere passe mit arbejde, lave det jeg er god til og få løn og betale for min hobby, så jeg kan nyde det uden krav.
    Jeg tager hatten af for de frivillige ildsjæle og for at det for nogle mennesker er givende at være deltagende på den måde. Men jeg forventer det ikke.




  • #25   16. mar 2020 Malenetilde: Det er måske lidt højt sat, og der er sikkert også nogle under 18, som kunne tage en del af opgaverne.

    Men hvis betaling skal være i penge (og ikke i rabat), så er det også meget bøvl at ansætte folk. Min udgangspunkt i pris er faktura, som skal være højere end almindelig timeløn. I forhold til en forening, ville mange nok gå med til en lav løn. Men jeg arbejder i eventbranchen og vi vil faktisk gerne betales for vores arbejde (som ofte er på skæve tidspunkter), derfor er det naturligt at sammenligne med en reel løn.
    ét klubstævne ville koste KASSEN hvis alle folk skulle have en løn og ikke ydede frivilligt arbejde for deres klub.


  • #26   17. mar 2020 Hønen, når jeg tænker på lønningerne generelt i hestebranchen så tror jeg stadig ikke det når derop. Jeg tror også at der stadig vil være frivillige kræfter.
    Jeg benytter ikke klub eller opstaldning, så det er ikke aktuelt for mig som sådan. Jeg ville ikke være afhængig af at skulle hjælpe eller deltage i frivillige ting. Og det ville også gælde ‘oprydningsdage’ og lign. ved opstaldning.
    Jeg er med på at det kræver meget at stable arrangementer på benene og at der uden frivillige ville være færre arrangementer.





  • #27   17. mar 2020 Jeg indrømmer da i hvert fald gerne, at jeg personligt har mere lyst til at hjælpe, hvis jeg bliver spurgt om jeg kan/vil give en hjælpende hånd, end hvis det er påduttet at SKULLE hjælpe for at deltage

Kommentér på:
Hjælpersystem stævner? Nogen som kender til dette? Hjælp til stævner eller betal hvis man ikke vil hjælpe?

Annonce