Hvornår er livet levet for en hest? {{forumTopicSubject}}

En ting der undrer mig er, at når man får det sødeste lille føl eller killing, så tænker man ikke på, at en dag skal man bestemme om den yndige lille skabning skal dø...Og heldigvis da, for så ville jeg ikke have dyr mere.

Jeg var kun 7 år, da jeg begyndte at ride, og da jeg var 10 år, fik jeg hest. En værre frækkert der ikke lavede andet end at smide mig af Den frækkert har nu været min følgesvend i godt og vel 10 år. Det er godt nok lang tid... Hvor hulen blev alt den tid af???
De fantastiske og mindre fantastiske oplevelser vi har haft sammen kan ikke tælles, og den hest forbliver den mest kære jeg har.
Men han elskede desværre græs for højt, og har været kronisk forfangen i +/- 5 år. Med perioder hvor han kan bukke højere end mine arabere og med perioder, hvor han ikke kan flytte sig et skridt.
Han er desværre igen blevet forfangen i weekenden af frostvejret, og ja hans overlinie er stenhård, og hesten kan ikke flytte sig. (og ja, dyrlægen har været her). Hans øjne er lige mørke og klare og hans elskværdige ører lige fremme. Men smerterne kan han ikke skjule.
Hvornår er nok nok? Hvornår har man budt sin hest nok? Dyrlægen har bare svaret, at "ja, nu har den hest jo også levet sit liv". Han fylder 17 i juni.
De perioder hvor han bare er så glad og smertefri, er jeg glad for, at jeg ikke har slukket hans klare øjne, men om vinteren hvor der ofte er perioder, hvor han ikke kan komme ud grundet frost og hård jord, og at han ikke må smage græs, ja der går tankerne umindskeligt hen på, om det mon er tiden til at farvel...
Men jeg må nok bare se tiden an, håbe at han kan få sko på igen,og så håbe på en mild vinter til min elskede følgesvend.. Og at han kommer sig endnu engang. Men er livet værdigt? Gid en hest kunne snakke

Hvordan vidste I, at tiden var inde til, at Jeres heste skulle forlade Jer og denne jord?