Jeg troede jeg skulle miste ham... {{forumTopicSubject}}

Lukas har lige skræmt livet alle os i stalden, samt en masse andre mennesker.

Jeg blev tilbudt hjælp med hans sadelproblem, for vi mente at det var værd at prøve hvis en anden havde fat i strikkerne på ham. Han stod forinden med sadlen på i en halv time på staldgangen. Bagefter blev han taget ud i longen, det hele gik glat. Hende der trak ham kunne både spænde gjord, rykke hårdt i sadlen, klappe på den osv. uden at han sagde noget til det. Det gik stille og roligt og han havde ørerne fremme hele tiden, og lignede en der syntes det var skægt.

Jeg blev selvfølgelig glad, for det kunne være at løsningen på problemet endelig var fundet, men jeg tog fejl.

Pludselig drejer han rundt og bukker fuldstændigt vanvittigt op i gennem ridebanen. Hende der havde fat i ham kunne ikke holde ham og måtte slippe. Han farer ned mod hegne, og i sidste øjeblik når han at se det og springer, men kun med forbenen. Han lander med maven lige ned på hegnet. Han fosætter videre, op ad vejen, og vælter, sådan så han var helt nede at ligge. Hurtigt er han på benene igen. Det er ikke længere ballademageren Lukas der løber, men en panisk hest.

Han løber op mod vejen, og jeg er selv ved at gå i panik mens vi prøver på at løbe efter ham. Han spurter ud over vejen og ned på marken på den anden side. Bilerne stopper op, og Lukas forsætter ned af cykelstien langs vejen. Så drejer han endnu engang over vejen, for at komme hen til foldene. Sadlen er på dette tidspunkt gledet nedunder maven på ham. En mand som er på vej hjem fra stævne standser bilen og de skynder sig ud for at hjælpe.

Den vej hvor Lukas løber på nu kommer der en bil kørerne mod ham, og han vender om for at løbe den anden vej. Da han ser at der kommer nogen derfra vender han og løber mod bilen. Manden er steget ud, og for fat i Lukas, som står og spænder. Kort efter er jeg og hende der hjalp med ham. Hun holder mens jeg kæmper for at få sadlen spændt af. I det øjeblik sadlen var af ham, slappede han næsten helt af.

Puha, hvor var jeg glad for at der ikke skete noget.

Tilbage i stalden finder jeg ud af at han har skåret sig på det ene forben og har fået en forholdsvis stor hudafskrabning på knæet, men det er ikke noget der er slemt...

Hold da op. Jeg er de hjælpsomme mennesker evigt taknemlige, for jeg troede at jeg mistede min hest...

Camilse m. Looksen