Victor har vist misforstået noget... {{forumTopicSubject}}

Som mange af jer sikkert ved, har jeg sagt parten på Victor op pr. 1/6... Ejeren og jeg har dog snakket meget frem og tilbage den seneste tid, da hun var ked af, at skulle miste mig som part og jeg har lovet at overveje det de næste 2 mdr, hvor jeg lige får en pause fra det, så jeg kan skrabe lidt penge sammen til studiet...

I dag var så sidste undervisningstime og sidste gang jeg skulle ride Victor i denne omgang... Han lagde stærkt ud og opførte sig som en engel og gik som en drøm - MEGET overbevisende

Men, men, men...! Da vi så begynder at træne schenkelvigninger knækker det hele for Tumpen Han glemmer et øjeblik, hvad halve parader vil sige, og forsøger at vise hvor dygtig han er til at træde til siden...

Forestil jer Victor i en yndefuld schenkelvigning, der virkeligt ser godt ud - "Se på mig! Jeg er bare SÅ smuk, med min plet og mine yndefulde bevægelser - du kan da ikke nænne at stoppe med at ride mig!"... og så... KLASK! ( Victor havde lige glemt at der var et hegn og, at når jeg støtter op med udvendige ben og tøjle betyder det, at man ikke skal fortsætte i den retning ) - DOH!

Damptromlen slog til igen! Se for Victor var det intet problem - han havde bare lige glemt, at jeg faktisk sad ovenpå... Med et smæk hamrer min fod mod en stolpe, hvilket resulterer i, at Victor får sådan et chok, at han i et prutte-orgie letter fra jorden med et bukspring og springer fremad, som om en løve har angrebet ham... "HJÆÆÆLP! Et kæmpe monster!" Normalt er det intet problem for mig at følge med, når han laver numre... Men, da min fod stadig sidder ind mod stolpen, bliver jeg hængende i luften, mens hesten forsvinder under mig - Nogen der får associationer til Prærieulven i Roadrunner? Jeg gør!

Af ryger jeg, med et fast greb i tøjlen, lige på det sted jeg er bredest - av min balle! Victor løber et par skridt bagud før han opdager, at "løven" faktisk er mig... Og så laver han hans glansnummer - sænker hovedet og står og kigger fjoget på mig, som for at sige "Hov, tabte jeg dig? Det er altså meningen du skal sidde deroppe!"

Op rejser jeg mig, kigger på ham og ryster på hovedet "Dit fjols Victor! Det der er altså ikke måden at overtale mig på!" Fra min træner lyder det så "Victor er vist også forvirret over hvad der skete!" Er han ikke altid det, når han taber én?! Efter et par bekymrede spørgsmål fra træneren om jeg har slået noget, trækker jeg én noget flov Victor op i den anden ende af banen til skamlen for at komme op igen... Hvad gør krikken så? Step, step, step til siden væk fra skamlen og kiger på mig "Er vi ikke færdige nu? Du er da hoppet af!!!" Det går dog hurtigt op for Victor, at dette ikke er øjeblikket at lave sjov i og han stepper på plads og står pænt stille, mens jeg stiger op igen...

Resten af timen var han en ren engel - jeg tror det var hans måde at sige undskyld på - eller også vidste han bare, at han hellere måtte holde sig i skindet

Nu er jeg ikke den der ryger ret tit af... Victor fik mig losset af én gang i vinters - ellers er det 9 år siden sidst, så selvfølgeligt giver det anledning til tørre bemærkninger Da jeg har skridtet ham af holder jeg ind på midten og kan så småt begynde at mærke stivheden i bagdelen og det ene ben efter slaget... Jeg siger lidt opgivende "Så var det bare det med at komme ned igen", hvorefter jeg får bemærkningen fra den næste der skal have undervisning, med et glimt i øjet - "Det har jeg jo hørt, du hurtigt nok kan komme!"

Victor har vist misforstået, hvordan man overtaler folk til at blive... Men han er nu stadig charmerende, og han kan næsten gøre alt, da han virkeligt har et englefjæs, når han gør noget forkert - et udtryk, man slet ikke kan stå for

Tossede hest - men ih, hvor jeg dog holder af ham Selvom hans overtalelses-teknik ikke er den bedste i verden, så tror jeg alligevel den virker