Læs mit digt... {{forumTopicSubject}}

Når jeg er ked af det skriver jeg digte..

Jeg skrev dette da min bedste veninde begik selvmord:

Jeg ser ud på verden
gennem mørke øjne.
Ser blod og ødelæggelse
Mærker lidelser og tårer
Hører gråd og skrig
Føler angst og smerte
Oplever sorg, svigt og fortvivlelse.

Mørke forfærdeligheder
som trænger ind på nethinden
Forblænder mit øje
Forhindrer mig i at se
de gemte skønheder.

Verden er mit levende mareridt
Men hvis blot det var så enkelt?
Så ville jeg inderligt ønske,
at jeg snart ville mærke den blide hånd
som ville vække mig til en bedre virkelighed.

Væk mig fra livet
før det er for sent.
Før jeg bliver overmandet af mørket
og selv gør det hele forbi.

Giver mig selv en billet til graven
Jeg er der allerede psykisk.

Hvad syntes i? (Var noget depri da jeg skrev det)