{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
881 visninger | Oprettet:

Tabu emne- angst :O( {{forumTopicSubject}}

Det er nu 4 år siden jeg satte mig op på Luna, med tillid til hestehandlerens lovning om, at hun kunne rides af ALLE. I næsten en time fòr hun rundt i cirkler i hidsigt tempo, jeg sad stille, havde kun trykket hende forsigtigt i siderne, da dette vanvid blev udløst. Jeg kom af uden skrammer og Luna blev hentet retur, kort efter var personen så fræk at sende en besked herinde; At Luna nu var solgt til en familie, og der INGEN problemer overhovedet.
Efter Luna er der gået 4 år uden jeg har kunnet stole på nogen heste som ridedyr, bare dèt at mange springer frem idet man vil stige op, ruller med øjenene og bliver yrolige, det udløser heftigt grådanfald hos mig, trods jeg har redet i snart 40 år og i mine unge dage trænet/tilredet og drønet afsted med de værste tosser.
Jeg ved ikke hvad der er sket, men samtlige heste fra hestehandler , har den 4 , (ikke fra Luna sælgeren) er bare ikke gode nok til jeg får modet igen. Der sker så dèt, at Nuser står trist, tynd og gammel, han flytter ind og jeg TØR ride ham, trods han er uopdragen, men rolig og ærlig. Nu har jeg Sasha, og må have hjælp til os, men hvad kan hjælpe? Jeg vil ride hende. :O) Hun er en skøn hest. Og til min rædsel kan jeg jo se, at Nuser ikke holder evigt, han skal have lov at nyde alderdommen.Har nogen været ude for det samme? Det er som om skrækken/angsten voksede i de år jeg ikke kunne finde en hest.Før havde jeg en skøn vallak med et dårligt rygte, noget jeg ikke forstod.
Håber bare jeg kan blive "normal" igen og finde rideglæden, savner det utroligt meget.
mvh merete


Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Samle 1 hjørneskab og 1 reol 1.500 kr.
  • Opsætning af lampe i lampeudtag 500 kr.
  • Opsætning af rispapirlampe 650 kr.
  • Fikset automatisk rullegardin 400 kr.
  • Reparation af udendørslys 1.002 kr.
  • Nedtagning af gammelt blikskur 7.000 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Tabu emne- angst :O(
  • #1   10. sep 2010 For 6 år siden faldt jeg af en hest og fik en slem hjernerystelse, og havde jeg ikke haft ridehjelm på, var jeg her ikke idag. Jeg blev self. bange for at ride, men var fast besluttet på at jeg skulle op på en hest igen. Jeg kom så op på min yndlings hest dengang, hvor jeg blev trukket rundt, og efter noget tid turde jeg igen skridte selv, og blev hesten nervøs eller urolig, kom der en hen og tog fat i mig igen. Det hjalp mig rigtig meget dengang (:

  • #2   10. sep 2010 Tja.. Efter jeg over to omgange røg af min unghest og brækkede armen begge gange (ingen ondskab overhovedet!! Rene uheld, hvor hun blev mange), men alligevel var (og er tildels) jeg så panisk, at jeg intet turde. Blev trukket rundt i skridt de første 2 måneder efter, og derefter bare skridt - og travede nok kun i et halvt år efter (havde også en anden til at ride hende imens, for hun blev lært op), men langsomt kom modet og galopanspring og det hele - samt ride ture i skoven også smiley Det kommer langsomt, men man bliver pavestolt af sig selv for hvert lille fremskridt.

    Dog er jeg stadig så nervøs, at jeg altid har en til at holde hende, når jeg stiger op (selvom hun er rolig og står HELT stille), og går rimelig i panik, så snart hun bliver forskrækket - er simpelthen så bange for at ryge af, da erfaringen jo har lært en, at det er lig med slemme skader :-S

    Og ja, var ligesom dig også vild i mine ponyår (mine uheld er jo så sket i skiftet til hest), og er stadig mega nervøs og usikker på min hest, selvom hun er verdens dejligste og roligste dyr i dag, når vi kommer i usikre sitautioner (f.eks. alle traktorerne for tiden), selvom hun er ligeglad - det sidder bare i én.

    Men ja, det er en balancegang mellem at presse sig selv lidt og tage den tid, det tager.

    Måske søge blandt private med understregning på, at hesten skal være 110 procent rolig og pålidelig? Og så have en rytter med dig, som hopper op som fremmedrytter før dig (og naturligvis efter ejeren) og når du finder den rigtige, så tag og prøv den mange gange hos ejeren (5-10 gange) før du tager den med hjem til dig selv. Pøj, pøj med det. Føler med dig, ved simpelthen ikke, hvordan jeg ville takle det, hvis jeg skulle ud og prøve en masse heste med min nuværende nervøsitet - heldigvis er jeg ved at få tilliden til min hest igen smiley


  • #3   10. sep 2010 Og mht. det med rideglæden: De 6 måneder efter var jeg ved at give op mange gange, da jeg fik det fysisk dårligt og blev panisk hver gang jeg skulle op - men glæden er kommet helt tilbage igen, men puh det tog lang tid. (og suk, så tænker man, det var jo baaare en brækket arm i et par omgange, men man kan bare ikke overbevise sig selv om at tage sig sammen)

  • #4   11. sep 2010 Jeg kan se dèt ikke er unormalt at reagere med angsten. Det hjælper meget. Jeg er begyndt med "hygge" træning, opbygge tillid sammen med Sasha, men kun fra jorden! Så håber jeg vi kan komme videre en dag. Mener jo en stor del af angsten kan minimeres ved omgangen med hesten, så vi kender hinanden godt inden, måske vil hun være så stærk, at hun ikke lader sig gå på af min usikkerhed.
    Jeg var også stolt og knejsende, næsten så jeg røg bagover første gang vi galoperede Nuser og jeg!
    Tak for jeres søde svar .


  • #5   11. sep 2010 For det første så er det IKKE et tabu, at være angst!!!!

    Jeg mistede mit ellers kæmpe mod, da jeg blev mor.....ganske naturligt.

    Senere gik jeg ned med stress og endte der hvor jeg end ikke turde trække en tur med min hest....

    Endte endvidere der hvor jeg brød sammen under udmugning - lydene af heste der sparkede på pladerne fordi foderet var på vej.....jeg brød fuldstændig sammen og rystede over hele kroppen og turde ikke muge ud hos hestene i boksene.
    Dagene forinden havde jeg nydt det - nød at muge ud mens hestene var i boksene...det var SÅ hyggeligt.

    Angst kan komme fra en skyfri himmel! Og nogle gange - ja som oftest forstår vi ikke hvorfor og dette gør det hele værre.

    Det handler om, at arbejde med sig selv - og mht ridning....finde den hest der passer til netop en selv med de problematikker man nu engang har.

    Jeg så en annonce en dag ved et tilfælde.....en fjordhest... ALDRIG har jeg villet eje sådan en!
    Men denne hest vagte min interesse - men han var kun 3 år, hingst og så ud derefter.....netop sådan en jeg IKKE skulle have.... - så jeg skyndte mig, at klikke væk fra denne annonce igen.

    Tiden gik og jeg havde ikke glemt denne annonce.

    Flere måneder senere kiggede jeg igen på hesteannoncer og sørme om ikke han stadig var der....nu som 4 års og vallak - men stadig med det samme kække udseende.

    Jeg valgte at kigge på ham og det endte med et køb og jeg har ham stadig og sikkert også til den dag han ikke lever mere.

    Jeg fik en smuk smuk skabning med det smukkeste sind og med en omsorg så stor!
    Når jeg var bange, så stoppede han og stod helt stille og han trak langsomt tøjlerne ud af mine fingre så de var så lange, at jeg MÅTTE stole på ham.
    Når jeg så slappede af, gik han langsomt frem.

    Var der noget han var nervøs for, så hoppede jeg af og trak ham forbi.

    Vi har aldrig presset hinanden ud i noget - han har taget hensyn til mig og jeg til ham.

    Idag har jeg en hest som lytter 100% til mig og har jeg en god dag hvor modet er der hvor det skal være.....jamen så har jeg en yderst energisk lille energimaskine under mig, som sagtens kan finde på, at springe i luften med mig.
    Har jeg en af mine angste dage, så foregår alt i slowmotion.

    Jeg stoler virkelig på ham og han på mig.

    Jeg ville aldrig have en gul - men jeg har lært, at man aldrig skal sige aldrig.....han var og er den rette hest for mig:)

    Mit råd til dig er - mærk efter....og følg din intuition. Og tag tingene i dit eget tempo.

    Og gå en masse ture med din hest - her kommer i hinanden nær og tillid skabes.

    Krydser fingre for, at du finder den rette vej og igen finder glæden ved hestene og ridningen - der skal nu nok findes en efterfølger til Nuser;)


  • #6   11. sep 2010 May; Hvor er i bare seje, dig og den skønne gule. Og jeg kan se der er lang vej endnu, der skal ingenting til før jeg har jordens bedste undskyldning for ikke at lave noget med hestene. Dèt kræver et kæmpe mod og stædighed at komme så langt som du er, flot!
    mvh merete ( har med vilje ikke lagt ridebilleder ind med mig og nuser, vi ser åndsvage ud ) :OD


  • #7   11. sep 2010 Merete det handler om, at være sammen med en hest man bare SÅ gerne vil - en hest som man faktisk er forelsket i og bare ikke kan få nok af.....

    Da jeg så Bastian første gang i annoncen havde jeg en frieservallak på 3 år.....og ham ville jeg da ikke af med.
    Men som sagt gik tiden og jeg vidste godt inderst inde, at jeg ikke var helt tryg ved denne vallak.

    En dag da jeg gik tur med ham, sprang han i luften og lavede en række badutspring.
    Jeg reagerede korrekt og tacklede ham professionelt - men jeg var SÅ bange....og reaktionen ovenpå dette fortalte mig, at jeg ikke stod med den rette hest.
    Min viden og erfaring var skam til en unghest - men angsten ødelagde/ødelægger alt.

    Jeg fandt en hest der har et sind der kan tackle min angst.
    De fleste heste reagerer negativt på angst - men der er også heste som kan kapere det og reagerer hensigtsmæssigt.

    Og kunne du have sådan en hest stående i stalden - så ville du også komme videre...det er jeg helt sikker på.

    En dag da jeg gik en tur med Bastian i skoven hvor han var ganske vågen - valgte jeg, at sætte mig op på ham og jeg VALGTE at tro på, at han ikke ville rende af med mig, men gå stabilt i skridt hele vejen hjem, på trods af, at han havde travlt.
    Det foregik i skridt i grime og et træktov og ikke én gang måtte jeg trække i tovet;)
    Siden har vi kun redet i grime - og iøvrigt altid uden sadel.....jeg føler mig mere tryg ved, at ride uden sadel....nærheden har stor betydning og jeg føler jeg kommer for langt fra ham med en sadel.

    Som det er lige nu, så rider vi måske en tur 1 gang om måneden...max. Tiden er ikke rigtig til mere. Og jeg rider kun når jeg har lyst - og jeg kan altid stole på ham....han bliver ikke sprængfyldt med energi.

    Jeg byder os heller ikke mere end jeg selv tør.
    Jeg HADER lastbiler og andre store køretøjer. Tror egentlig ikke Bastian er bange for dem, men det er jeg.
    Alm biler kan jeg klare og selv her rider vi i grime, men kommer der en lastbil, så hopper jeg af og trækker ham ud på en mark.

    Jeg galopere heller ikke endnu - men det er heller ikke mit mål. For mig er livet, at skridte i naturen og bare slappe af og forsøge, at ride min hest med mine tanker.
    Og idag er vi nået dertil, at jeg kun skal tænke på trav, så traver vi:)

    Jeg er færdig med dressur og springning, stævneræs osv - for mig handler det om det mentale og det forhold vi kan få til så smuk en skabning som hesten nu engang er:)



  • #8   11. sep 2010 Og lige en anden ting Merete - det handler ikke om hvordan i ser ud, det handler om det i har sammen:)

    Du må finde derind hvor alt andet end jer er ligegyldigt - der hvor DU er høj af samværet med din hest.
    Glem alt om hvad andre tænker og ser - bare lev og vær tilstede for dig selv og dit samvær med hesten.
    Tillad dig selv, at leve!


  • #9   11. sep 2010 Hvor er det godt for jer, og utroligt at du kunne finde en så speciel og klog hest. Jeg syns de heste vi har haft på prøve har udnyttet min angst, de har være glade nok for mig når vi hyggede, men da jeg skulle op (efter tid til de kunne falde til) så har de reageret voldsomt, trods godt forhold og ro omkring situationen.
    Ja, jeg ved godt at jeg skal være ligeglad, Nuser er da dejlig, en klog gammel herre, der driller mig igang. Jeg holder meget af Nuser og hans hjælp, men han er ikke "målet" og fremtiden, det er dressur på hyggeplan og godt samvær med hesten , hèr er det Sasha kommer ind, der er noget i hendes øjne jeg elsker og stoler på, tror ikke hun vil svigte, vi skal bare lære hinanden at kende, hun har også været i stormvejr med kun 1 år forrige sted, føl og stress hos hestehandler.
    Det værste er at jeg til dagligt arbejder med mennesker og møder angst hos kollegaer og "de gamle" uden selv at indse hvad der i sin tid skete med mig selv! Flot!
    Jeg kan lide dit valg med KUN at ride osv. når du har lyst og overskud, dèn tager jeg til mig :O)
    En dag får I lov at grine, og det er helt ok, for så kommer der ridebilleder af Nuser med mig på ryggen :O)
    Tak igen, godt at få lidt våben og mod.


  • #10   11. sep 2010 Hvor meget dressur rider du?

    Jeg har fået styr på min angst ved at ride dressur og lære HMS, Det giver en stor selvtillid og hjælper meget på angst, når man føler man har styr på situationerne.


  • #11   11. sep 2010 Synes jordarbejde er kanon til at bearbejde angst. Hermed mener jeg at du får en sikkerhed for at hesten forstår dine signaler og ser at det er DIG der bestemmer hvornår og hvordan der bliver gået, stoppet, drejet, bakket og hvad du nu ellers kan komme itanke om...
    Lad være at fokusere på din angst for at ride - glem at det er dit mål, bare for en tid.. Istdet skal dit mål for dagen være at hygge med din hest og fx indlære en af de 7/9 lege. Tag en dag af gangen og se så om du ikke får en meget større tillid til ham smiley
    Link til de 9 lege: www.cordeo.dk


  • #12   11. sep 2010 Berit, jeg har redet bla. passage, piaff osv i de højere øvelser (kur), så det er ikke fordi jeg er ren nybegynder. Men har for mange år siden sagt fra overfor den type ridning/træning, istedet for hårde bid/ sporer begyndte jeg for snart 30 år siden at ride hestene i knæene, løs tøjle og fik glæden ved hestenes velvilje, det sluttede med stævner, opvisninger men jeg kunne holde mig selv og dèt jeg stod for ud.
    Uheldige typer heste, dårlig hestehandler der altid siger; bare SÅ rolig, indtil jeg vil ride i folden 15 meter fra stalden, så skaber de sig. Så jeg har virkelig prøvet at komme tilbage i sadlen, men for hver hest der springer, er ulydig og " skider" på mig, trods jeg bruger meget tid på tillid før noget andet, så er angsten vokset og troen på en god hesteven er snart væk.
    Line; jeg er begyndt på HMS øvelser med Sasha, og håber da også hun syns det er sjovt. Tilliden skal først på plads.
    Tak til jer ALLE, troede ikke nogen ville fortælle om deres angst.


  • #13   11. sep 2010 vi er mange tror jeg smiley .. jeg var også en af de der tøser der red med hovedet under armen mange gange.. blev smidt af til højre og venstre, men den gang blev det taklet med grin også op igen..

    bryder mig ikke om heste på over 165.. sys ikke jeg ku "magte" dem.. det kom snigende efter at jeg blev mor.. man bliver jo lidt forsigtig med alderen tror jeg smiley

    da jeg så fandt min bøffe fyr, var han helt forkert smiley .. han var en kæmpe kolods, uopdragen og ikke tilredet..
    men aldrig i mit liv har jeg stolet så meget på en hest!! var ved at dø første gang jeg skulle på nakken af ham.. ku slet ikke overskue det..
    men min lille bøf stod som en engel, og bar mig som guld! smiley ..
    med ham nåede jeg så langt at jeg selv ku sadle ham op og ride rundt på banen smiley .. vi kom derhen hvor han ku mærke om jeg var sikker eller ej, var jeg det så ku han godt blive lidt små drilsk smiley ..

    nu står jeg lidt i samme situation som dig, jeg vil så gerne ha en ny ridehest.. MEN tør ikke rigtig stole på nye heste.. håber den rigtige komme væltende en dag.. for nøj hvor man mangler det..

    håber det bedste for dig og din lille hypper smiley .. i skal nok finde hinanden smiley


  • #14   11. sep 2010 Åhh kære Merete - der er så mange der lever med angsten....du må endelig ikke tro du er ene om det.

    Der har været MANGE tråde om det på Hestenettet bla.

    Hvis du på et tidspunkt igen vil se efter en anden hest - så søg direkte efter en hest til nervøs rytter.
    Der findes flere gode heste som er ideelle til dette - og nej det er ikke ensbetydende med en kedelig hest.

    Din fuldblodspige ser rigtig dejlig ud - men jeg tror desværre ikke hun er den rette for dig lige nu. Hendes udstråling fortæller så meget - også gennem billederne. Hun er en hest der har behov for en sikker rytter som kan lede hende.....har jeg mon ret?

    Det er ikke for, at gøre dig ked af det, at jeg siger det - men du har ikke behov for flere ubehagelige oplevelser....

    Prøv at kigge på min Thundra og fortæl mig så hvad du fornemmer.....er hun en hest for en nervøs rytter.
    Læs ikke teksten før du har dannet dig et billede af hende.



  • #15   11. sep 2010 Umiddelbart syns jeg Thundra er enorm, og allerede dèr tænker jeg nej, jeg er 164 lav, har dårlige knæ fra mange år i hjemmeplejen, så dèt at få gumpen op er et problem i sig selv. Hun er flot, og sikkert en spændende hest.
    Sasha har været hèr i 3 uger, de første dage ville hun gerne kæles, men kiggede væk, hun var trist og bange, som en hest der ikke forstår hvorfor den er svigtet. Hun holdt nøje øje med os, vi render jo ind og ud af stalden hele døgnet(næsten), jeg har striglet, hygget og snakket med hende, og da jeg på 3. dagen som jeg plejer tog Nuser på staldgangen blev hun sur, ellers lægger hun aldrig ører! Sasha blev selvfølgelig striglet bagefter. Hver dag har hun åbent mere og mere for venskab, forsigtigt, men velovervejet. Hver gang vi laver noget nyt, er hun på vagt første gang, og jeg giver hende tid, næste gang er hun "højrøvet" sikker i sin sag. Der er noget ved Sasha, der giver mig mod og tryghed, trods hendes størrelse og fuldblods type.
    Jeg ved der er en dygtig rytter i Maribo, der gerne hjælper, så til foråret vil jeg få hende ud og træne Sasha, lære hende lidt og give mig mod til at ride hende, det kan tage tid, men jeg tror Sasha giver det hele igen.
    Indtil da, vil jeg knytte venskabet med en masse ting vi kan lave fra jorden, vi har bla. været på æbleskud i haven, det gik fint, sasha tørrede mund af i mit hår :O)
    Jeg håber Sasha er den rette, indtil videre kan hun lokke mig i stalden på alle tider til en sludder.


Kommentér på:
Tabu emne- angst :O(

Annonce