Tunge heste og dressur. {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg igen igen haft en diskution med en veninde omkring mit valg af hest. Da jeg før har redet mange stævner og har en kæmpe vinder mentalitet, kan hun forstå, at jeg har valgt en koldblod.

Men her på det sidste har jeg tænkt rigtigt meget. Jeg har haft Bruno i 2 år. De sidste 2 år har simpelthen været de bedste. Jeg siger ikke det er hans skyld, men efter han er kommet er alt flasket sig for mig.

Selv dressuren. Med en unghest er grundarbejdet så vigtigt. Især med de tunge racer, som ellers bliver yderst kluntede, at se på, når de spankulerer rundt på en dressur bane.

Jeg føler, at Bøffen og jeg nu er okay med. Vi har vores gode og dårlige dage, men her det sidste halve år har der været flest gode.

I en alder af 4 er vi så småt begyndt med sidebevægelser. Hvilket mine ben beklager sig en del over. Der er sørme en masse hest, som skal flyttes.

Jeg syntes næsten i skulle gå ind på hans profil og se de nyeste billeder.
Jeg er så stolt af min store hest, som formår, at ligne en miillion. Selv med 950 kg. hest, at flytte rundt på.